Da en skadevoldende transportør gik konkurs, indtrådte den skadelidte ladningsejer i kravet mod transportørens forsikringsselskab. Forsikringsselskabet mente, at kravet var forældet, og det gav både Sø- og Handelsretten og Landsretten medhold i. Højesteret kom i stedet frem til, at forældelsesfristen var suspenderet.
I en sag om erstatning for tyveri af cigaretter under transport opstod et spørgsmål om forældelse, som Højesteret skulle tage stilling til. Både Sø- og Handelsretten, og Landsretten havde vurderet, at kravet var forældet.
Transportøren anmeldte skaden over for deres forsikringsselskab, men gik konkurs. Ladningsejeren rettede derfor et direkte krav om erstatning mod forsikringsselskabet.
Forsikringsselskabet mente, at ladningsejerens krav var forældet, da der blev lagt sag an mere end tre år efter skaden indtraf. Ladningsejeren var uenig og mente, at forældelsesfristen blev suspenderet, da transportøren anmeldte skaden til forsikringsselskabet. Da transportøren gik konkurs, indtrådte ladningsejeren i transportørens krav over for forsikringsselskabet, og forældelsesfristen måtte derfor også være suspenderet i forhold til ladningsejeren.
Ladningsejeren henviste til forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, hvorefter at en skadelidt indtræder i sikredes ret imod selskabet, hvis skadelidtes krav er omfattet af sikredes konkurs. Ladningsejeren mente, at denne bestemmelse måtte betyde, at ladningsejeren også var omfattet af transportørens suspension af forældelsesfristen. Da forsikringsselskabet aldrig havde afvist kravet, var denne suspension stadig gældende.
Forsikringsselskabet mente ikke, at ordlyden i forsikringsaftaleloven § 95, stk. 2, gav mulighed for, at ladningsejeren også kunne indtræde i den konkursramte transportørs anmeldelse af skaden til forsikringsselskabet. Både Sø- og Handelsretten, og Landsretten gav forsikringsselskabet medhold i, at transportørens anmeldelse til forsikringsselskabet ikke havde betydning for ladningsejerens krav.
Forældelsesfristen var suspenderet
Højesteret kom frem til, at transportøren havde anmeldt skaden til forsikringsselskabet og havde derfor afbrudt forældelsesfristen af det krav. Efter transportørens konkurs var ladningsejeren indtrådt i kravet efter forsikringsaftalelovens § 95, stk. 2, og derfor var ladningsejeren også indtrådt i den forældelsesretlige virkning af anmeldelsen. Derfor var kravet ikke forældet og Højesteret omstødte Sø- og Handelsrettens, og Landsrettens afgørelser.
IUNO mener
Sagen afgør endeligt et spørgsmål der har været omstridt, ikke mindst i denne sag, om hvor langt indtrædelsen i skadevolders krav mod sin ansvarsforsikring rækker. Efter dommen i to instanser var der nok en formodning for at, at den skadelidte ikke indtrådte i spørgsmål om forældelse mellem skadevolderen og ansvarsforsikringen. Dommen medfører, at skadelidte kan have sager, der ikke er fulgt op, fordi de er blevet anset for forældelse, og at ansvarsforsikringer kan have afsluttede sager, der faktisk kan blive genåbnet, hvis de aldrig har afvist kravet. IUNO anbefaler at gennemgå ”skufferne” for at se, om det kan være tilfældet.
[Højesterets dom af 24. februar 2022i sagen BS-28670/2021-HJR]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
