Konkursrådet har den 1. februar 2022 afgivet en betænkning og et lovudkast om revision af reglerne om rekonstruktion, der præsenterer et nyt, forebyggende rekonstruktionsinstitut for virksomheder, der sigter mod tidligere indgriben og samtidig foreskriver en mere forenklet proces med større valgfrihed for virksomheden.
Konkursrådet har den 1. februar 2022 afgivet en betænkning om revision af rekonstruktionsreglerne, der blandt andet skal implementere EU’s rekonstruktions- og insolvensdirektiv (2019/1023) af 20. juni 2019.
Direktivet medfører, at der reelt etableres en ny ”light version” af rekonstruktion (forebyggende rekonstruktion) ved siden af de nuværende regler om rekonstruktion.
Direktivet pålægger medlemslandende, herunder Danmark, at indføre en forebyggende rekonstruktionsprocedure, der skal sikre, at levedygtige virksomheder kan håndtere deres finansielle vanskeligheder på så tidligt et tidspunkt, at det er muligt at undgå insolvens og virksomhedens nedlukning.
Vi har her forsøgt at skabe et kort overblik over nogle af de foreslåede lovændringer:
Sandsynlighed for at blive insolvent
En væsentlig forskel mellem de to rekonstruktionsformer vil være, at fysiske (udelukkende erhvervsdrivende) og juridiske personer skal have mulighed for at anmode om en forebyggende rekonstrukstionsbehandling, hvor der alene foreligger en sandsynlighed for insolvens. Proceduren forudsætter således ikke, at der foreligger insolvens (manglende evne til at betale gæld, efterhånden som denne forfalder)
Offentlighed om indledning af en forebyggende rekonstruktion
Ved indledning af en forebyggende rekonstruktion vil den ikke automatisk blive offentliggjort gennem Statstidende. Det indbærer, at en rekonstruktionsproces i princippet vil kunne iværksættes og gennemføres helt indtil fremsættelsen af et såkaldt rekonstruktionsforslag, uden at skyldnerens kreditorer er vidende om, at processen kører.
Valgfrit fyldestgørelsesforbud
En anden væsentlig forskel i forhold til den almindeligt kendte rekonstruktionsproces er, at indledning af en forebyggende rekonstruktionsbehandling ikke automatisk indebærer et fyldestgørelsesforbud. Kreditorer kan derfor fortsat inddrive deres krav mod skyldneren ved hjælp af fogedretten og skifteretten.
En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan dog anmode om et fyldestgørelsesforbud. Begæring om et fydelstgørelsesforbud betragtes tillige som en anmodning om udpegning af en såkaldt rekonstruktør.
Fortrinsstilling af krav
I tilfælde af, at der indledes en forebyggende rekonstruktion, vil udgangspunktet være, at gæld, der er stiftet efter indledning af den forebyggende rekonstruktionsbehandling, ikke vil have fortrinsstilling. Kravene kan dog opnå fortrinsstilling, hvis der 1) er udpeget en rekonstruktør, og 2) denne samtykker i gældsstiftelsen.
Virksomhedspant og fordringspant
Ved indledning af en forebyggende rekonstruktionsbehandling vil et virksomheds- eller fordringspant ikke ”fryse”, hvorfor der fortsat kan ske udskillelse af aktiver.
Fleksibilitet til at fastsætte indholdet af rekonstruktionen
Efter de nuværende regler er det et krav, at en rekonstruktion indeholder et element af mindst en tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse. Konkursrådets lovudkast giver adgang til, at virksomheder kan rekonstrueres med andre tiltag, fx ved, at der alene gennemføres en kapitaltilførsel eller gældskonvertering, når det vil medføre skyldnerens solvens.
Inddeling af kreditorerne i klasser ved afstemning om rekonstruktionsforslaget
Større virksomheder skal – mens små og mellemstore virksomheder kan – inddele kreditorerne i klasser. Kreditorerne skal herefter stemme separat i de forskellige klasser, hvorefter det afgøres, om den enkelte klasse stemmer for eller imod forslaget. Afgørende for om forslaget anses for vedtaget er herefter, hvorvidt et flertal af klasserne stemmer for.
Klasserne skal dog afspejle et tilstrækkeligt interessesammenfald, og konkursrådet foreslår hertil, at det bliver skifteretten, der i sidste ende inddeler kreditorerne i disse (afstemnings)klasser.
Tidlig varsling af insolvens
Der er i betænkningen lagt op til, at der skal etableres mekanismer til en tidlig varsling af nødlidende virksomheder. Eksempler på sådanne mekanismer kan være offentlige myndigheders konstatering af skyldnerens manglende betaling af skat og moms, manglende indberetninger eller manglende aflæggelse af regnskab.
Tidshorisont
En forebyggende rekonstruktionsbehandling kan maksimalt vare et år.
Rekonstruktions- og insolvensdirektivet skal som udgangspunkt være implementeret senest den 17. juli 2022. Lovudkastet har været i høring, og høringsfristen udløb den 1. marts 2022.
Bech-Bruuns kommentarer
Det gældende regelsæt for rekonstruktion af nødlidende virksomheder er allerede for nyligt blevet underlagt en række ændringer med henblik på at smidiggøre rekonstruktionsreglerne. De fornyede rekonstruktionsregler viser sig også at blive anvendt i praksis.
Konkursrådets lovudkast må formodes at udvide virksomhedernes muligheder for at gøre brug af forskellige rekonstruktionsforløb, der kan tilpasses mere konkret efter behov, end hvad tilfældet er i dag. Samtidig må det konstateres, at rekonstruktionsreglerne bliver endnu mere omfattende, end hvad tilfældet er i dag, hvilket kan have en afskrækkende effekt.
Varslingsmekanismerne kan blandt andet skabe grobund for en mentalitetsændring hos ledelsen i virksomhederne, således at der allerede ved de første indikationer på sandsynlighed for insolvens reageres. Det er i den forbindelse en væsentlig opgave for virksomhedernes ledelse, at de er opmærksomme på de løbende tegn på sandsynlighed for insolvens.
Fra et kreditorperspektiv kan det være betænkeligt, hvis kreditorerne ikke orienteres om et rekonstruktionsforsøg, hvilket en ledelse også bør overveje i forhold til ansvaret for den fortsatte drift i perioden. Dette må særligt ses i lyset af, at gennemførelsen af en rekonstruktion forudsætter kreditorvillighed. Det kan derfor i praksis være væsentligt for en succesfuld rekonstruktion, at der er transparens og gennemsigtighed i processen.
Afstemningsklasserne er i hovedtræk en nyskabelse i dansk ret, der kan skabe udfordringer i praksis under en rekonstruktionsbehandling. Det kan fx være kompliceret at drage grænsen i forhold til, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt interessesammenfald mellem kreditorerne, herunder hvordan kreditorer med krav, der ved en konkurs ville være stillet forskelligt, skal behandles. Det må forventes, at dette i praksis kan føre til en del uoverensstemmelser.
Samlet set er det vores vurdering, at en succesfuld rekonstruktion afhænger af, at den iværksættes i god tid. Sammenholdt med, at konkursrådets betænkning og lovudkast giver yderligere værktøjer til brug for at gennemføre rekonstruktionen, er det vores opfattelse, at konkursrådets lovudkast – såfremt det gennemføres i nuværende form – vil understøtte mulighederne for, at flere levedygtige virksomheder kan overleve midlertidige økonomiske udfordringer.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
