Ved en levering af emballageprodukter kørte chaufføren en palleløfter med godset hen til kanten af lastbilens lad, for at køberens, som er en medicinalvirksomhed, ansatte kunne tage imod det. Placeringen på ladet betød dog, at godset fik overbalance, væltede ned, og ramte medicinalvirksomhedens gaffeltruck, hvor der opstod skader. Medicinalvirksomheden modtog erstatning for skaderne af sit forsikringsselskab, hvorefter forsikringsselskabet rettede krav mod transportøren.
Transportøren nægtede at være ansvarlig for skaden, da han mente, at godset var givet videre til medicinalvirksomheden, og at risikoen dermed var overgået til ham, da skaden opstod. Dette begrundede transportøren ved, at lastbilen var parkeret hos medicinalvirksomheden, og at chaufføren havde lånt medicinalvirksomhedens palleløfter. Transportøren mente heller ikke, at der var nogen aftale om, hvordan losning skulle foregå.
Til gengæld påpegede medicinalvirksomheden, at det var chaufføren selv der bestemte, hvordan lastbilen skulle parkeres, og at losningen skulle foregå på denne måde. Medicinalvirksomheden mente derfor ikke, at risikoen var overgået fra transportøren, da skaden skete. Medicinalvirksomheden argumenterede også, at det var sædvanlig procedure, at chaufføren stillede godset ved trailerens kant, så medicinalvirksomheden kunne løfte det ned med en gaffeltruck.
Sø- og Handelsretten: Risikoen var endnu ikke overgået til medicinalvirksomheden på skadestidspunktet
Retten fandt, at chaufføren selv havde bestemt, hvordan lastbilen skulle parkeres, og selv havde flyttet pallerne hen til kanten. Desuden havde medicinalvirksomheden heller ikke givet chaufføren nogen instruktioner om, hvordan losningen skulle foregå. Der blev også lagt vægt på, at det plejede at foregå sådan, når transportøren leverede varer til medicinalvirksomheden.
Retten vurderede, at de manøvrer, som chaufføren havde foretaget med godset, havde fundet sted, mens godset stadig var i transportørens varetægt og endnu ikke var afleveret til medicinalvirksomheden. Risikoen var endnu ikke overgået til medicinalvirksomheden, så transportøren var ansvarlig for skaden og skulle betale erstatning til forsikringsselskabet.
IUNO mener
Sagen tager stilling til en af de vanskelige problemstillinger, der kan opstå ved læsning og losning af gods, og hvor transportretten ikke altid regulerer, om transportøren er ansvarlig. Hvor det er transportørens ansvar, at godset bliver transporteret sikkert, er det ofte sælgers eller købers folk, der står for selve læsningen og losningen. I denne sag lægger retten dog vægt på, at chaufføren ikke bare foretog losningen, men også selv bestemte hvordan det skulle foregå, og dermed blev ansvarlig for sine egne fejl.
IUNO anbefaler at det så vidt muligt - og det vil i praksis sige ved stor eller vanskelig last - aftales hvem der står for læsning og losning.
[Sø- og handelsrettens dom BS-18712/2019 af 27. marts 2020]
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
