Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Kan man levere ved at vælte varerne af traileren?

Under losningen af emballageprodukter væltede nogle paller ned fra traileren, hvor det ramte gaffeltruck og blev beskadiget. Medicinalvirksomheden fik udbetalt erstatning af sin forsikring, og forsikringsselskabet rettede krav mod transportøren. Uenigheden handlede primært om, hvorvidt der var sket aflevering til medicinalvirksomheden på det tidspunkt, hvor skaden opstod. Sø- og Handelsretten vurderede at transportøren var ansvarlig for skaderne.

Udgivet af

Ved en levering af emballageprodukter kørte chaufføren en palleløfter med godset hen til kanten af lastbilens lad, for at køberens, som er en medicinalvirksomhed, ansatte kunne tage imod det. Placeringen på ladet betød dog, at godset fik overbalance, væltede ned, og ramte medicinalvirksomhedens gaffeltruck, hvor der opstod skader. Medicinalvirksomheden modtog erstatning for skaderne af sit forsikringsselskab, hvorefter forsikringsselskabet rettede krav mod transportøren.


Transportøren nægtede at være ansvarlig for skaden, da han mente, at godset var givet videre til medicinalvirksomheden, og at risikoen dermed var overgået til ham, da skaden opstod. Dette begrundede transportøren ved, at lastbilen var parkeret hos medicinalvirksomheden, og at chaufføren havde lånt medicinalvirksomhedens palleløfter. Transportøren mente heller ikke, at der var nogen aftale om, hvordan losning skulle foregå.


Til gengæld påpegede medicinalvirksomheden, at det var chaufføren selv der bestemte, hvordan lastbilen skulle parkeres, og at losningen skulle foregå på denne måde. Medicinalvirksomheden mente derfor ikke, at risikoen var overgået fra transportøren, da skaden skete.  Medicinalvirksomheden argumenterede også, at det var sædvanlig procedure, at chaufføren stillede godset ved trailerens kant, så medicinalvirksomheden kunne løfte det ned med en gaffeltruck.


Sø- og Handelsretten: Risikoen var endnu ikke overgået til medicinalvirksomheden på skadestidspunktet

Retten fandt, at chaufføren selv havde bestemt, hvordan lastbilen skulle parkeres, og selv havde flyttet pallerne hen til kanten. Desuden havde medicinalvirksomheden heller ikke givet chaufføren nogen instruktioner om, hvordan losningen skulle foregå. Der blev også lagt vægt på, at det plejede at foregå sådan, når transportøren leverede varer til medicinalvirksomheden.

Retten vurderede, at de manøvrer, som chaufføren havde foretaget med godset, havde fundet sted, mens godset stadig var i transportørens varetægt og endnu ikke var afleveret til medicinalvirksomheden. Risikoen var endnu ikke overgået til medicinalvirksomheden, så transportøren var ansvarlig for skaden og skulle betale erstatning til forsikringsselskabet. 


IUNO mener   

Sagen tager stilling til en af de vanskelige problemstillinger, der kan opstå ved læsning og losning af gods, og hvor transportretten ikke altid regulerer, om transportøren er ansvarlig. Hvor det er transportørens ansvar, at godset bliver transporteret sikkert, er det ofte sælgers eller købers folk, der står for selve læsningen og losningen. I denne sag lægger retten dog vægt på, at chaufføren ikke bare foretog losningen, men også selv bestemte hvordan det skulle foregå, og dermed blev ansvarlig for sine egne fejl.

IUNO anbefaler at det så vidt muligt - og det vil i praksis sige ved stor eller vanskelig last - aftales hvem der står for læsning og losning.


[Sø- og handelsrettens dom BS-18712/2019 af 27. marts 2020]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted