Kan fejl i et accepteret tilbud føre til regulering af kontraktsummen?

Der skal faktisk meget til, for at en entreprenør får tilsidesat et fejlbehæftet tilbud. Det afhænger af de konkrete omstændigheder, men entreprenøren vil ofte være bundet af sit fejlagtige tilbud, med mindre fejlen er åbenbar. Det er derfor vigtigt, at man som entreprenør er omhyggelig med at udarbejde tilbud.
I en kendelse, som for nylig er bragt i Tidsskriftet for Bolig og Byggeret (TBB2016.541), fandt Voldgiftsretten, at en entreprenør var bundet af sit fejlbehæftede tilbud, og dermed ikke kunne kræve regulering af sit vederlag, idet bygherren hverken indså eller burde have indset, at der forelå en fejltagelse. Fejlbehæftede tilbud og spørgsmålet om den tilbudsgivende entreprenør er bundet heraf, er en klassisk entrepriseretlig problemstilling, som ofte giver anledning til tvister.

Efter princippet i aftalelovens § 32, stk. 1, er en tilbudsgiver ikke bundet af sit tilbud, hvis modtageren indså eller burde have indset, at tilbuddet, på grund af en fejl fra tilbudsgiverens side, har fået et andet indhold end tilsigtet. Det princip gælder også i entrepriseretlige aftaleforhold.

En entreprenør er altså bundet af sit fejlagtige tilbud, med mindre entreprenøren kan bevise, at bygherren var i ond tro om fejlen ved aftalens indgåelse. Vurderingen af den onde tro kan være vanskelig, og det er derfor ikke en bevisbyrde, som er let at løfte for entreprenøren.

 

Voldgiftsrettens kendelse

Den konkrete sag omhandler en anlægs- og råhusentreprise i et større projekt udbudt i forskellige fagentrepriser. Entreprisesummen var på knap 38 mio. kr.

Der opstod tvist om en lang række forhold, som blev behandlet under voldgiftssagen. Et af sagens hovedpunkter var entreprenørens krav på vederlagsregulering som følge af et fejlbehæftet tilbud.

Ifølge entreprenøren var der sket en fejlkalkulation i forbindelse med opgørelsen af udgiften vedrørende udførelse af vægge. Entreprenøren anså sig derfor berettiget til en regulering af kontraktsummen efter princippet i aftalelovens § 32, stk. 1.

Voldgiftsretten fandt imidlertid ikke, at der var grundlag for at antage, at bygherren eller dennes rådgivere indså eller burde have indset, at der var fejl i entreprenørens tilbud.

Ved vurderingen af den onde tro lagde Voldgiftsretten til grund, at forskellen mellem entreprenørens tilbud og den næstlavest bydendes tilbud ikke var så betydelig (ca. 21 %), at det i sig selv kunne føre til ond tro hos bygherren eller dennes rådgiver. Voldgiftretten bemærkede hertil, at det kan være vanskeligt at sammenligne enhedspriser i et tilbud på grund af variationerne i den måde en tilbudsgiver kan vælge at sammensætte sit tilbud på, blandt andet hvordan avancen foretrækkes at blive placeret mellem forskellige enhedspriser.

Entreprenørens krav om vederlagsregulering blev derfor ikke taget til følge.

 

Vurderingen af den onde tro

Den rets- og voldgiftspraksis som ligger på området, viser nogle af de momenter, der indgår i vurderingen af den onde tro.

Et afgørende moment kan være forskellen på det fejlbehæftede og det næstlaveste tilbud. Dette er dog ikke et moment, som kan stå alene. I en kendelse fra 2014 (TBB2015.185VBA), havde entreprenøren i sit licitationstilbud ved en tastefejl angivet en udgift til kraner til 58.000 kr. i stedet for 5.800.000 kr.

Voldgiftsretten fandt det bevist, at der var sket en tastefejl, men fandt det ikke bevist, at bygherren og dennes rådgivere indså eller burde have indset, at tilbuddet ved en fejl havde fået et andet indhold end tilsigtet.

Under sagen forklarede bygherrens rådgiver, at han var opmærksom på, at udgiften til kraner var lav og foretog derfor en ekstra gennemgang af posten ”Byggesagsbeskrivelse”. Rådgiveren fandt overordnet, at de tre laveste tilbud var meget sammenlignelige på posten, og entreprenørens tilbud var på en anden underpost væsentligt højere end næstlavestbydende. Der kunne ligge strategiske overvejelser bag en lav udgift til kraner, og udgiften kunne – ligesom udgiften til lifter – være indeholdt i andre underposter, der skulle betales tidligere.

Til trods for den betydelige fejlskrift, fandt Voldgiftsretten det derfor ikke godtgjort, at bygherren eller dennes rådgiver havde været i ond tro om, at tilbuddet havde fået et andet indhold på grund af tastefejlen.

Et eksempel på ond tro findes i højesteretsafgørelsen, UfR2000.60H, hvor et boligselskab som bygherre udbød opførelsen af 48 plejehjemsboliger. En entreprenør havde afgivet et tilbud på smedeentreprisen på 1,3 mio. kr. Det næstlaveste tilbud var på 1,8 mio. kr.  Efter licitationen konstaterede entreprenøren, at tilbuddet fejlagtigt kun omfattede en del af smedeentreprisen, hvilket skyldtes en tydelig fejl i udfyldningen af tilbudsblanketten. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at bygherren eller dennes rådgiver burde have indset, at tilbudsblanketten var fejlagtigt udfyldt, hvorfor entreprenøren ikke var bundet af sit tilbud.

 

Bech-Bruuns kommentarer

De ovenstående kendelser illustrerer, hvor vanskeligt det er for en entreprenør at få tilsidesat et fejlbehæftet tilbud, og understreger dermed også vigtigheden af, at man som entreprenør er omhyggelig med at udarbejde tilbud.

Der skal meget til, for at den onde tro slår igennem hos tilbudsmodtageren. Vurderingen beror i hvert tilfælde på de konkrete omstændigheder, men entreprenøren vil som hovedregel være bundet at sit fejlagtige tilbud, med mindre fejlen er åbenbar.

Et andet spørgsmål er, om der altid kan blive tale om korrektion af et fejlbehæftet tilbud – uanset om dette er ugyldigt som følge af en fejlskrift eller ej. Ikke sjældent kan bygherre og entreprenør begge have en interesse i korrektion af tilbuddet. En sådan korrektion er ikke pr. automatik udelukket, men ikke mindst den offentlige bygherre skal tage udbudsreglerne, herunder ligebehandlingsprincippet i ed.

 

---