Fra bier til byggeri: Regler for biodiversitet i byggebranchen

Reglerne om bierne og blomsterne 

Biodiversitet bliver i stigende grad integreret i både nationale og internationale reguleringer. Da byudvikling og byggeri har en betydelig indflydelse på globale miljøudfordringer, herunder på bekostning af biodiversitet, er byggebranchen særligt i fokus. EU-Kommissionen offentliggjorde bl.a. i 2020 deres biodiversitetsstrategi for 2030, hvor EU forpligter sig til at sikre, at verdens økosystemer er genoprettede, modstandsdygtige og beskyttede inden 2050. Strategien indebærer konkret et ambitiøst mål om, at Europas biodiversitet skal være på vej mod genopretning inden 2030.

EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er ligeledes en del af strategien for bæredygtig udvikling i EU. CSRD pålægger virksomheder at rapportere nøgletal for bæredygtighed, herunder biodiversitet og økosystemer gennem de 12 standarder i European Sustainability Reporting Standards (ESRS). ESRS E4 handler specifikt om biodiversitet og økosystemer. I 2024 gælder CSRD, som er implementeret i dansk ret, i første omgang kun for børsnoterede virksomheder med flere end 500 ansatte. For børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med flere end 250 ansatte gælder kravene fra regnskabsåret 2025, mens børsnoterede virksomheder med færre end 250 ansatte skal efterleve kravene fra regnskabsåret 2026 (dog undtaget mikrovirksomheder). Rapporteringsforpligtelsen bliver med andre ord kun mere udbredt for virksomheder og omfanget af rapporteringerne vil både ramme virksomheder direkte og indirekte. 

Også EU-taksonomien har til formål at få virksomheder til at prioritere biodiversiteten. Med vedtagelse af kriterier om "substantial contribution" for de sidste fire miljømål, kunne virksomheder fra 2024 taksere investeringer som bæredygtige, hvis de bidrager væsentligt til biodiversiteten. Særligt for nybyg er biodiversitet relevant, fordi nybyg som aktivitet er omfattet af miljømål 6 (biodiversitet) i EU-taksonomien og de "do no significant harm" kriterier, der hører til og fordrer, at man kan redegøre for, at investeringen/aktiviteten ikke skader biodiversiteten. Ved nybyg slipper man derfor ikke udenom at forholde sig nøje til biodiversitet i taksonomi-kontekst. 

De nye regler skal sikre, at virksomheder i både Danmark og EU rapporterer ens om bæredygtighed. Det øger gennemsigtigheden og gør det mere overskueligt for investorer og andre at vurdere en virksomheds bæredygtighedstiltag i forbindelse med investeringer eller samarbejde. Reglerne hjælper også virksomheder med at dokumentere bæredygtige indsatser og undgå greenwashing i forbindelse med markedsføring.

Den gradvise implementering af EU-lovgivningen, sammen med den stigende politiske bevågenhed omkring biodiversitet, betyder, at de regulatoriske krav strammes over tid og forventeligt vokser fremadrettet. Fokus på biodiversitet, implementering af understøttende tiltag mv. vil blive en nødvendig forudsætning for at drive virksomhed ("license-to-operate") og et centralt konkurrenceparameter for udviklere og investorer indenfor ejendomsbranchen. Også her gælder princippet "you snooze you lose". 

Hvorfor bør virksomheder fokusere på biodiversitet?

Der er flere gode grunde til, at virksomheder bør fokusere på at fremme biodiversiteten:

1. Fokus på bæredygtige investeringer: Flere danske og udenlandske banker, herunder Danske Bank, arbejder nu strategisk på at kanalisere kapital mod bæredygtige investeringer med særligt fokus på biodiversitet - helt i tråd med Green Dealen. Danske Bank har f.eks. etableret en afdeling for klima og natur i deres kapitalforvaltning. Den skal blandt andet fokusere på de risici og muligheder, der knytter sig til biodiversitet og give indsigt i lånevirksomhedernes strategier for biodiversitet. 
2. Sikring af fremtidige naturressourcer: Manglende biodiversitet kan føre til, at virksomheder i fremtiden vil finde det dyrere eller sværere at få adgang til nødvendige ressourcer, som de skal anvende i deres forretning/drift, herunder råmaterialer, vand mv. 
3. Omdømme og branding: Investorer og forbrugere bliver i stigende grad opmærksomme på virksomhedernes påvirkning af biodiversiteten. En virksomhed, der bevidst arbejder for at mindske negativ indvirkning på biodiversitet, kan opnå et bedre omdømme og dermed flere investeringer. 
4. Attraktivt for lejere: Lejere finder i stigende grad byggerier, der understøtter biodiversiteten, mere attraktive. Det kan potentielt øge efterspørgslen efter disse ejendomme. Derudover kan det med fordel aftales mellem lejer og udlejer, at disse internt skal dele data om biodiversitet og bæredygtighed. 
5. Risiko for fremtidig lovgivning: Med stigende fokus på biodiversitet og bæredygtighed er der risiko for, at fremtidige lovgivninger kan stramme kravene til virksomheder og bygherrer yderligere. Ved at tage biodiversitet alvorligt allerede nu, kan man som virksomhed forberede sig på kommende reguleringer og undgå bøder eller sanktioner, mens man styrker sin konkurrencemæssige position. En rettidig tilpasning af ens virksomhed vil i øvrigt være mere besparende end en akut tilpasning. 

Hvordan sikrer man overholdelse af kravene?

For at sikre overholdelse af de gældende krav til biodiversitet, herunder specifikationerne i ESRS E4, skal virksomhederne omfattet af CSRD bl.a. tage følgende skridt:

1. Redegøre for omstillingsplan i forhold til biodiversitet: Virksomheder skal udarbejde en omstillingsplan, der tager hensyn til biodiversitet og økosystemer. Denne plan skal tydeliggøre, hvordan virksomhedens strategi og forretningsmodel er modstandsdygtig over for biodiversitetsudfordringer.
2. Udarbejde politikker for biodiversitet og økosystemer: Virksomheder skal beskrive deres politikker for forvaltning af væsentlige virkninger, risici, afhængigheder og muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer.
3. Redegøre for foranstaltninger og ressourcer: Virksomheder skal offentliggøre deres biodiversitets- og økosystemrelaterede foranstaltninger samt de ressourcer, der er afsat til at gennemføre dem.
4. Opstille mål for biodiversitet og økosystemer: Virksomheder skal offentliggøre deres biodiversitets- og økosystemrelaterede mål. Målene skal opfylde nogle mindstekrav, herunder bl.a. om der er blevet anvendt økonomiske tærskler og om målene er baseret på EU's biodiversitetskrav for 2030, mv. 
5. Rapportere om væsentlige virkninger: Virksomheder skal rapportere på parametre for deres væsentlige virkninger på biodiversiteten og økosystemerne, så det er muligt at vurdere virksomhedens præstationer i forhold til de virkninger, der er identificeret som væsentlige. 
6. Oplyse om forventede finansielle risici og virkninger: Virksomheder skal redegøre for de forventede finansielle risici, der kan opstå som følge af biodiversitetsforringelse eller manglende overholdelse af biodiversitetskrav.