I det kommende forår behandles den nye udbudslov i Folketinget. Særligt små og mellemstore virksomheder kan få gavn af en øget opdeling af kontrakter og ændring af minimumsomsætningskrav. Der er også udsigt til større dialog imellem det offentlige og leverandøren i nye fleksible udbudsprocesser.
Som nævnt i vores seneste nyhedsbrev skrider regeringens arbejde med den nye udbudslov hastigt frem. Høringsperioden er netop overstået, hvorefter behandlingen i Folketinget og en eventuel vedtagelse af lovforslaget venter.
Den nye udbudslov skal implementere EU-udbudsdirektivet, der blev vedtaget i foråret 2014. Lovforslaget byder på en række ændringer og nyskabelser. Da der årligt indgås kontrakter for næsten 400 milliarder kroner på baggrund af udbud, følges processen med stor interesse fra flere sider.
ØGEDE MULIGHEDER FOR SMV'ER
Lovforslaget har haft som mål at gøre offentlige udbud mere tilgængelige for små og mellemstore virksomheder. Forslaget indeholder værktøjer, som gør det mere attraktivt for disse virksomheder at deltage i udbudsprocesser.
Først og fremmest bliver det fastlagt, at minimumsomsætningskrav til tilbudsgivende leverandører skal være proportionale med kontraktens størrelse. Dermed undgås det i større omfang, at mindre virksomheder udelukkes fra udbudsprocesser alene på grund af lav omsætning. Under alle omstændigheder skal et eventuelt minimumsomsætningskrav begrundes i udbudsmaterialet. Derudover bliver den offentlige myndighed pålagt at vurdere i hvert enkelt udbud, om det giver mening at opdele et indkøb i flere delkontrakter. Dermed vil mindre virksomheder kunne byde på dele af kontrakter, de ellers ville være udelukket fra, fordi de ikke har kapaciteten til at påtage sig hele kontrakten.
MERE FLEKSIBLE PROCEDURER
Forslaget åbner yderligere op for brug af konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling, som begge er tiltænkt de mere komplekse udbudsprocesser. Særligt i IT-projekter vil dette være rigtigt interessant, da dialog og fleksibilitet i den løbende aftaleforhandling kan medvirke til at forhindre mange problemer, som IT-projekter ofte støder på allerede i opløbet.
En helt ny udbudsmetode har også set dagens lys i innovationspartnerskaber. Som navnet også fortæller, er det tiltænkt længerevarende partnerskaber mellem virksomheder og myndigheder, som skal fremme innovation i de offentlige indkøb. Det må dog fortsat stå hen i det uvisse, om denne udbudsform vil slå igennem og på hvilke områder.
LAVERE OMKOSTNINGER FOR BYDERE
Lovforslaget repræsenterer overordnet set en forenkling af reglerne og indeholder mange af de elementer, som blandt andet IT-branchen har efterlyst i mange år. Herunder lavere omkostninger for leverandører til offentlige udbud, som det forventes, at lovforslaget vil medføre.
Regeringen har netop modtaget en række høringssvar fra interesseorganisationer, virksomheder og ministerier, som kan betyde finjustering af den endelige udformning af lovforslaget. Lovforslaget forventes at blive fremlagt i Folketinget det tidlige forår, og hvis forslaget vedtages, forventes det at træde i kraft 1. oktober 2015.
Læs regeringens forløbelige lovforslag
her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →