Københavns Byret har i to nye afgørelser taget stilling til forsinkelser som følge af eksterne strejker. Luftfartsselskabet skal i henhold til forordning 261 bevise, at strejken ligger uden for deres faktiske kontrol, ikke er led i den sædvanlige aktivitetsudøvelse, og at alle rimelige forholdsregler for at undgå eller minimere forsinkelsen er truffet. Begge afgørelser fra Byretten viste, at en ekstern strejke normalt anses for en usædvanlig omstændighed.
Første sag handler om en strejke blandt bagagehåndteringspersonalet i Københavns lufthavn, som forsinkede en flyvning med 1 time og 18 minutter. Dette betød, at passagerne ikke nåede deres næste fly og derfor ankom til slutdestinationen 5 timer og 46 minutter senere end planlagt. Flyselskabet havde ingen relation til det selskab, der står for bagagehåndtering i lufthavnen, og kendte derfor ikke på forhånd til baggrunden for strejken eller hvor længe den ville vare. Da flyselskabet blev informeret om strejken, var boarding af flyet allerede begyndt, og derfor var der ikke tid til at iværksætte foranstaltninger, som muligvis kunne have mindsket forsinkelsen.
I den anden sag strejkede et cateringselskab, og derfor uddelte flyselskabet madvouchers til passagererne, så de selv kunne forsyne sig med mad og drikke til den 13-timer lange flyvetur. Da samtlige flyselskaber den pågældende dag gjorde det samme, var der på flyets afgangstidspunktet ikke mere mad i terminalen. Flyselskabet vurderede, at det eneste forsvarlige var at mellemlande i Stockholm for at hente forsyninger. Flyet ankom derfor til sin slutdestination med en forsinkelse på 4 timer og 35 minutter.
Eksterne strejker udgjorde usædvanlige omstændigheder
Københavns Byret fandt, at begge strejker udgjorde usædvanlige omstændigheder. I den første sag lagde Retten vægt på, at strejken blandt bagagehåndteringspersonalet ikke var varslet, at flyselskabet var startet boarding, da strejken blev annonceret, og at strejken angik personale uden forbindelse til flyselskabet. På den baggrund fandt retten, at flyselskabet ikke kunne have ageret anderledes for at undgå eller minimere forsinkelsen. I den anden sag lagde Københavns Byret i sin afgørelse vægt på den manglende varsling af strejken, og at flyselskabet havde truffet alle rimelige forholdsregler ved at uddele madvouchers. Derfor fastslog retten, at der var tale om en usædvanlig omstændighed uden for flyselskabets faktiske kontrol.
IUNO mener
Strejke hos en underleverandør, som i de to sager, betegnes som eksterne strejker. Som det fremgår af de to afgørelser, så er den form for strejke som udgangspunkt en usædvanlig omstændighed, fordi de ligger uden for flyselskabernes kontrol og sædvanlige aktivitetsudøvelse.
IUNO anbefaler, at flyselskaber i forbindelse med eksterne strejker sikrer sig, at de har truffet alle rimelige forholdsregler for at undgå eller minimere forsinkelsen. Retten vil altid foretage en konkret vurdering i denne type sager, og som det ses i de to afgørelser, spiller det blandt andet en rolle, hvornår flyselskabet blev bekendt med strejken.
[Københavns Byrets dom i sag BS-11579/2019-KBH af den 31. marts 2020 og Københavns Byrets dom i sag BS-18429/2019-KBH af den 24. april 2020]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
