Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Hvordan er dine forretningshemmeligheder beskyttet?

For mange virksomheder er beskyttelsen af forretningshemmeligheder essentielt for virksomhedens eksistens. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan oplysningerne er beskyttet imod misbrug fra konkurrenter og medarbejdere.

Udgivet af

Lov om forretningshemmeligheder har til formål at styrke beskyttelsen af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (såkaldte forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse samt at skabe ensartede vilkår for erhvervslivet i lande på tværs af EU.


Hvad er en forretningshemmelighed?

En forretningshemmelighed kan være alt fra opfindelser, kundelister til markedsanalyser.

Det afgørende er, at det er oplysninger, der:


  • Ikke er almindeligt kendte eller umiddelbart tilgængelige.
  • Har handelsværdi, fordi de er hemmelige eller
  • Er underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse.

Det er ulovligt at erhverve, bruge eller videregive en forretningshemmelighed uden indehaverens samtykke.


Retsvirkninger af overtrædelse

Lov om forretningshemmeligheder fastsætter i hvilke tilfælde erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmeligheder udgør henholdsvis en lovlig og ulovlig handling. Loven fastsætter desuden, hvilke retsmidler der kan benyttes, såfremt der er tale om en ulovlig handling.

Lov om forretningshemmeligheder giver blandt andet mulighed for at nedlægge midlertidige forbud og påbud ved uberettiget brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder. Det er retten, der afgør, om krænkeren skal pålægges et påbud eller forbud.


Hvis loven overtrædes, er der nogle sanktionsmuligheder. Krænkeren kan eksempelvis blive pålagt bøder, imens overtrædelsen finder sted, eller få påbud om at ændre sit produkt (hvorved man fratager produktet de krænkede egenskaber), eller få helt forbud mod produktion af produktet.


Hvis din forretningshemmelighed er blevet krænket, har du mulighed for at få erstatning. Den som har erhvervet, brugt eller videregivet forretningshemmeligheden skal nemlig erstatte den skade, som indehaveren har lidt. Både økonomisk og ikke-økonomisk skade kan godtgøres. Erstatningen kan ligeledes omfatte den fortjeneste, som krænkeren har opnået som resultat af overtrædelsen.


Lov om forretningshemmeligheder indeholder desuden strafbestemmelser. Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder. I særligt skærpende omstændigheder, hvor overtrædelsen har medført betydelig skade, eller der har været stor fare for det, så er straframmen helt op til 6 års fængsel.


Hvad kan du selv gøre for at beskytte dine forretningshemmeligheder?

Du kan kun få indført sanktioner og udbetalt erstatning, hvis du kan dokumentere, at du selv har forsøgt at beskytte dine forretningshemmeligheder.

Derfor er det en god idé at:


  • Identificere dine forretningshemmeligheder.
  • Vurdere konsekvensen af eventuelt misbrug af dine forretningshemmeligheder.
  • Etablere nødvendige foranstaltninger, så forretningshemmelighederne bliver opbevaret så sikkert som muligt.
  • Udarbejde procedurer for håndtering af forretningshemmelighederne.
  • Aftale omfanget af medarbejderes forpligtelser i forhold til forretningshemmelighederne i ansættelseskontrakterne.

Mange ansættelseskontrakter bør justeres

Som arbejdsgiver bør man sikre sig, at eventuelle henvisninger til markedsføringslovens § 19 eller § 23 i standardkontrakter er tilpasset aktuel lovning om forretningshemmeligheder.


Du skal være opmærksom på, at loven ikke giver beskyttelse mod eksempelvis fratrådte medarbejderes konkurrerende virksomhed. Denne beskyttelse skal aftales særskilt i ansættelseskontrakten med den enkelte medarbejder.


Det skal også overvejes, om der er behov for at aftale en konkurrenceklausul, en kundeklausul eller en kombineret ansættelsesklausul. Såkaldte jobklausuler kan ikke længere gyldigt aftales.

Kontakt os for at høre mere om forretningshemmeligheder og beskyttelse efter ansættelsesklausulloven, herunder om mulighederne for at indgå aftale om konkurrenceklausuler, kundeklausuler og kombinerede ansættelsesklausuler, såfremt beskyttelsen efter lov om forretningshemmeligheder ikke er tilstrækkelig.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
25/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted