Virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse på overtagelse af aktiver fra et konkursbo. Erhververen af aktiverne blev dømt til at betale godtgørelser for konkursboets usaglige opsigelser af 4 medarbejdere, svarende til i alt 10 måneders løn.
Konkursbo og virksomhedsoverdragelsesloven
Når skifteretten afsiger konkursdekret, overføres den konkursramte virksomhed til et konkursbo. Skifterettens dekret er en retsakt, der ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Et konkursbos efterfølgende videresalg af en virksomhed eller en del heraf kan dog i visse situationer være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Overordnet set finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse ved overdragelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed. Den traditionelle virksomhedsoverdragelse, hvor der overføres en hel virksomhed med alle aktiver, herunder bygninger, immaterielle rettigheder, kunder, medarbejdere, mv., medfører som udgangspunkt ikke de store udfordringer. Virksomhedsoverdragelsesloven kan imidlertid også finde anvendelse på de situationer, hvor der overdrages en del af en virksomhed eller ”en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet”.
Formålet med loven er at sikre en beskyttelse af de berørte medarbejdere i tilfælde af arbejdsgiverskiftet. Loven indeholder et forbud mod opsigelser på grund af selve overdragelsen, medmindre opsigelserne er begrundet i økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer.
Sagen kort
Sagen handler om en virksomhed, der drev engroshandel med træ, trælast og byggematerialer.
Virksomheden blev erklæret konkurs den 16. april 2014, kl. 12.55 efter indehaverens begæring. Virksomhedens medarbejdere blev opsagt og fritstillet kl. 15.00.
Samme dag kl. 23.00 indgik konkursboet og et selskab, der blev stiftet dagen før, en betinget aftale om overtagelse af konkursboets aktiver, herunder ejendommen, varelager, biler, navnet, hjemmesiden mv. Den tidligere indehaver blev tilbudt ansættelse i det nystiftede selskab.
Det nystiftede selskab holdt åbent allerede fra den 17. april 2014 i samme lokaler og solgte fra samme varelager, som virksomheden gjorde før konkursen.
Sagen handler således om, hvorvidt konkursboets opsigelse af medarbejdere var usaglig, samt i bekræftende fald om det nystiftede selskab hæftede for kravet på godtgørelserne for usaglig opsigelse.
Byret og Østre Landsret
Byretten fandt, at virksomheden efter overdragelsen fra konkursboet bevarede sin økonomiske identitet, og at overdragelsen derfor var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Efter vidneforklaringerne lagde byretten til grund, at købsforhandlingerne mellem virksomhedens tidligere indehaver og ejerne af det senere stiftede selskab var indledt i hvert fald en uge inden konkursen, samt at der to dage inden konkursen var fremsendt et købstilbud på samme beløb som købesummen i den senere indgåede overdragelsesaftale.
Det blev derudover forklaret for retten, at ejerne af det senere stiftede selskab ikke ønskede at overtage virksomhedens medarbejdere. Retten bemærkede i den forbindelse, at medarbejderne blev opsagt og fritstillet, inden overdragelsesaftalen blev underskrevet kl. 23.00 samme dag, hvorfor ansættelsesforholdene formelt ikke bestod på overdragelsestidspunktet, og det nystiftede selskab således ikke indtrådte i eventuelle krav vedrørende medarbejderne.
Sagens omstændigheder og forhandlingsforløbet op til konkursen taget i betragtning, var det dog rettens opfattelse, at virksomhedsoverdragelsen blev tilrettelagt allerede før konkursdekretets afsigelse, hvorfor medarbejderne måtte betragtes som ansat på det formelle overtagelsestidspunkt. Det nystiftede selskab indtrådte derfor i de rettigheder og forpligtelser, der udsprang af ansættelsesforholdene, og skulle derfor betale godtgørelser for usaglige opsigelser.
Østre Landsret var enig i byrettens begrundelse og resultat og stadfæstede dommen.
Dansk Erhverv vurderer
Rettens bemærkninger om, at ”medarbejderne måtte betragtes som ansat på det formelle overtagelsestidspunkt”, må læses således, at idet overdragelsen reelt set fandt sted inden medarbejderne blev opsagt og fritstillet, var de allerede ansat hos erhververen af virksomheden på opsigelsestidspunktet, og det var derfor erhververen, der hæftede for de usaglige opsigelser.
Østre Landsret har i en anden dom af den 2. maj 2016, hvor Dansk Erhverv førte sagen for et medlem, fastslået, at erhververen af en virksomhed fra et konkursbo ikke hæftede for krav fra en medarbejder, der på overdragelsestidspunktet var opsagt og fritstillet. Der er i oktober 2016 givet medarbejderens repræsentant tilladelse til at anke denne dom til Højesteret.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →