Hvad er grøn brint? EU-Kommissionen er kommet med definition

Brint er ikke i sig selv en vedvarende energikilde, men brint, der fremstilles i et elektrolyseanlæg, kan betragtes som grøn brint (herefter "vedvarende brint"), hvis den fremstilles af vedvarende elektricitet.

Det er afgørende i planlægningen af brint- og PtX-projekter, at der er afklaring om de krav og kriterier, der gælder for produktion af vedvarende brint i EU samt levering af vedvarende brint til EU.

Det er derfor glædeligt, at EU-Kommissionen den 13. februar 2023 vedtog delegerede retsakter, der fastsætter, hvornår brint kan betragtes som et vedvarende brændstof, der ikke er af biologisk oprindelse, også kaldet "RFNBO". Der er tale om følgende retsakter:

• Delegated regulation on Union methodology for RNFBOs
• Delegated regulation for a minimum threshold for GHG savings of recycled carbon fuels

Europa-Parlamentet og Rådet skal nu enten godkende eller forkaste EU-Kommissionens delegerede retsakter, og som udgangspunkt skal de ske inden for to måneder.

EU har sat mål om produktion i EU på 10 millioner ton vedvarende brint (RFNBO'er) i 2030 samt en tilsvarende import fra tredjelande i 2030. (REPowerEU Plan)

RFNBO og vedvarende brint

RFNBO står for "renewable fuel of non-biological origin" og er flydende og gasformige brændstoffer, som er produceret med vedvarende energi, og som ikke er af biologisk oprindelse.

RFNBO'er medregnes i EU's mål for vedvarende energi, hvis de giver en drivhusgasemissionsbesparelse på mere end 70 procent sammenlignet med fossile brændstoffer,

Vedvarende brint, der fremstilles ved at tilføre vedvarende elektricitet til et elektrolyseanlæg, betragtes som RFNBO. Det samme gør flydende brændstoffer som ammoniak, metanol eller e-fuels, når de fremstilles af vedvarende brint.

Vedvarende brint skal overholde additionalitetskrav

Brint kan kun anses som vedvarende brint, hvis kravet om additionalitet er overholdt. Kravet betyder, at brinten skal være fremstillet ved hjælp af "ekstra" vedvarende elektricitet, der produceres samtidig og i samme område som brinten.

EU-Kommissionen har fastsat forskellige måder, hvorpå producenter kan bevise, at additionalitetskrav er overholdt, herunder hvor produktionsanlægget er direkte tilsluttet et VE-anlæg, hvor der er indgået en elkøbsaftale med en producent af vedvarende elektricitet, og hvor produktionsanlægget forbruger elektricitet fra nettet.

Reglerne er udformet sådan, at kravene skærpes, efterhånden som brintsektoren forventes at vokse. Fx kan der i perioden frem mod januar 2030 gælde krav om på månedsbasis at sikre, at produktionen af vedvarende elektricitet modsvarer brintproduktionen, mens det fra 2030 skal sikres på timebasis.

Helt centralt for igangværende projekter er de undtagelser, der gælder for elektrolyseanlæg, der bliver sat i drift inden 2028. Disse anlæg kan producere vedvarende brint ved hjælp af elektricitet fra eksisterende VE-anlæg, altså at der ikke er tidsmæssige begrænsninger for opførelsen af VE-anlægget og elektrolyseanlægget. Sådanne begrænsninger vil her først gælde fra 2038.

Samme krav for vedvarende brint produceret i og uden for EU

Både indenlandske producenter og producenter fra tredjelande, der ønsker at eksportere vedvarende brint til EU, skal overholde kravene til produktion af vedvarende brint.

Der skal indføres en certificeringsordning, som baserer sig på såkaldte "frivillige ordninger", for at sikre, at producenter i tredjelande overholder de samme krav.

Bech-Bruun er blandt landets førende rådgivere inden for vedvarende energi. Vores specialister er internationalt anerkendte for deres store brancheviden og rådgiver om alle juridiske aspekter inden for energiområdet. Med årelang erfaring fra store forsyningsprojekter, komplekse transaktioner i sol- og vindindustrien og omfattende kontrakter har vi opnået en helt særlig markedsindsigt til gavn for vores klienters forretning. Og med en position helt i front på den grønne omstilling, herunder adskillige carbon capture-projekter, rådgiver vi vores klienter om fremtidens grønne løsninger.