Hovedtransportør ikke erstatningsansvarlig for skader forvoldt af brand hos undertransportør

Kort om sagen

A indgik en aftale med B om køb og salg af forskelligt udstyr til brug for installation af varme til opdræt af dyr. Leverancen havde en værdi på ca. 26.000 euro, og levering skulle ske den 19. marts 2018 til en adresse i Holland.

A havde antaget en transportør (”Hovedtransportøren”) til at varetage vejtransporten fra A’s adresse i Danmark til en adresse i Holland. Hovedtransportøren havde herefter kontraheret med en hollandsk vognmandsvirksomhed (”Undertransportøren”), som ville forestå transporten fra Danmark til Holland.

Undertransportøren kontaktede modtageren af leverancen med henblik på at levere godset allerede den 17. marts 2018, hvilket imidlertid ikke kunne lade sig gøre på grund af travlhed hos modtageren. Undertransportøren opbevarede herefter leverancen på sit lager, indtil levering kunne ske som oprindeligt aftalt et par dage efter. Undertransportørens lager udgjorde en del af en erhvervsmæssig fællesbygning, hvor flere virksomheder var beliggende.

Senere samme dag opstod en brand hos en af de øvrige virksomheder i fællesbygningen, som resulterede i, at fællesbygningen nedbrændte sammen med det opbevarede gods.

A’s forsikringsselskab anlagde herefter en regressag mod Hovedtransportøren. For Sø- og Handelsretten var spørgsmålet derefter, hvorvidt Hovedtransportøren ifaldt et ansvar for de opståede skader på godset, og i så fald, om Hovedtransportøren uanset et eventuelt ansvar kunne påberåbe sig ansvarsfrihed.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Sø- og Handelsretten fandt, at Hovedtransportøren, som den kontraherende fragtfører, var ansvarlig for transporten, uanset om transportopdraget var blevet viderekontraheret til Undertransportøren, jf. CMR-lovens § 4. Retten udtalte derfor, at Hovedtransportøren som udgangspunkt måtte ifalde et ansvar for skaderne på godset i medfør af CMR-lovens § 24, stk. 1.

Retten fandt dog herefter, at Hovedtransportøren var ansvarsfri efter den særlige force majeure-lignende ansvarsfrihedsregel i CMR-lovens § 24, stk. 2, idet det fandtes godtgjort, at Undertransportøren ikke havde haft nogen medskyld i den opståede brand i fællesbygningen.

Retten lagde i den forbindelse vægt på en række forhold, herunder blandt andet at den del af fællesbygningen, hvor branden var opstået, måtte betragtes som at udgøre en selvstændig adresse fra Undertransportørens virksomhed, hvor branden herefter havde spredt sig til Undertransportørens lokaler. Skaderne på godset skyldtes derfor forhold, som Undertransportøren ikke kunne have undgået, og hvis følger ikke kunne have været afværget af Undertransportøren. Hovedtransportøren ifaldt derfor ikke et erstatningsansvar for skaderne på godset.

Bech-Bruuns kommentar

En hovedtransportør vil som udgangspunkt ifalde et ansvar for skader, bortkomst og/eller forsinkelser af gods, uanset om de måtte skyldes forhold hos en undertransportør, som har fået viderekontraheret transportaftalen af en hovedtransportør. En hovedtransportør kan herefter kun blive fritaget for ansvaret, hvis en af de oplistede ansvarsfrihedsregler i CMR-lovens § 24, stk. 2, er opfyldt. Dette vil blandt andet være tilfældet, hvis der foreligger forhold, som fragtføreren ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge, som efter bestemmelsen kan føre til ansvarsfrihed hos en transportør.

Denne del af bestemmelsen omtales ofte som en force majeure-lignende ansvarsfrihedsregel og har derfor ofte i praksis et snævert anvendelsesområde. Bevisbyrden for, at ansvarsfrihedsreglen finder anvendelse, påhviler transportøren.

Dommen er herefter et illustrativt eksempel på, hvornår der foreligger sådanne force majeure-lignende omstændigheder, som kan fritage transportørens objektiverede ansvar for bortkomst, beskadigelse eller forsinkelse af gods, samt hvilke beviskrav der stilles til transportøren.