Baggrunden er, at det skal være mere gennemskueligt, hvem der i virkeligheden ejer eller kontrollerer en virksomhed. Registreringen skal samtidig sikre, at virksomheder ikke bruges til økonomisk kriminalitet, herunder bl.a. hvidvask.
Hvad er forskellen på legale ejere og reelle ejere?
En legal ejer er en person eller en virksomhed, der ejer 5% eller mere af en virksomheds kapital eller stemmeret. En legal ejer kan både være en virksomhed og en person.
En reel ejer er en person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af en virksomheds kapital eller stemmerettigheder. Ved ”tilstrækkelig del” forstås som udgangspunkt en ejerandel på over 25%. Modsat en legal ejer, er en reel ejer altid en fysisk person.
Man kan dog også blive betragtet som reel ejer, selvom man kontrollerer mindre end 25% af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed, hvis man f.eks. har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer eller har vetoret. Om en person er reel ejer er således et spørgsmål om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Hvis der ikke findes nogen reelle ejere i en virksomhed, er det virksomhedens direktion/daglige ledelse, der skal registreres som reelle ejere.
I fonde og foreninger vil det være bestyrelsen, der skal registreres som reelle ejere.
Hvilke virksomheder er omfattet?
Følgende virksomhedstyper skal registrere legale og reelle ejere:
- Aktieselskaber (A/S)
- Anpartsselskaber (ApS)
- Partnerselskaber (P/S)
- Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
- Kommanditselskaber (K/S)
- Interessentskaber (I/S)
- Erhvervsdrivende fonde
Herudover gælder reglerne om registrering også en række øvrige virksomheder, fonde og foreninger. Se den fulde liste over virksomheder her.
Hvad skal registreres?
Virksomhedens legale og reelle ejere skal registreres med navn, adresse samt arten og omfanget af ejerens rettigheder i virksomheden. For udenlandske ejere registreres bl.a. også nationalitet og bopælsland.
Hvem? og Hvor?
Det er virksomhedens øverste ledelse, der skal sikre, at både legale og reelle ejere bliver registreret.
Registreringen af reelle ejere og legale ejere foretages på i Erhvervsstyrelsens ejerregister.
Udover registrering af ejerforhold har virksomheden også pligt til at indhente og opbevare oplysninger om dens reelle ejere.
Oplysningspligt for reelle ejere og virksomheder
Reelle ejere i en virksomhed har pligt til at videregive oplysninger om deres ejerforhold på anmodning fra den virksomhed, hvor de er reelle ejere.
Samtidig har virksomheden pligt til at oplyse om deres ejerforhold og udlevere oplysninger (legitimation) om de reelle ejere på anmodning fra personer, der udfører kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven, f.eks. banker, revisorer eller advokater.
Vær i den forbindelse opmærksom på, at virksomheden i henhold til persondatareglerne skal orientere de reelle ejere om virksomhedens behandling, opbevaring og videregivelse af deres personoplysninger.
Undersøgelsespligt og ajourføring
Virksomheder, der har pligt til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere, har også pligt til mindst én gang om året at undersøge om disse oplysninger er opdaterede.
Dette kan med fordel ske i forbindelse med ledelsens regnskabsmøde eller senest på virksomhedens ordinære generalforsamling, hvor resultatet af undersøgelsen bør medtages som et fast punkt på dagsordenen for den ordinære generalforsamling.
Opbevaringspligt
Virksomheder, der har pligt til at indhente oplysninger om deres reelle ejere, har også pligt til at opbevare disse oplysninger, herunder oplysninger om virksomhedens undersøgelse af disse oplysninger, i 5 år efter, at det reelle ejerskab er ophørt.
Virksomhedens revisor skal påse, at virksomheden overholder sine forpligtelser til at registrere reelle ejere og opbevare oplysninger om dem. Hvis virksomheden ikke overholder reglerne, vil dette skulle anføres i revisionspåtegningen i virksomhedens årsrapport.
Sanktioner
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis man ikke registrerer virksomhedens reelle og legale ejere, vil man modtage en påmindelse fra Erhvervsstyrelsen om at få det gjort, inden en fastsat frist. Hvis det ikke sker inden udløbet af fristen, vil Erhvervsstyrelsen pålægge virksomheden bøder, ligesom de kan påbegynde tvangsopløsning af virksomheden.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
