Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Genskinsgener: Stråler naboens tag for meget?

WTC advokaterne
02/10/2023
Genskinsgener: Stråler naboens tag for meget?
Det er populært at få lagt tage af materialer, der i solskin giver meget genskin, og derfor kan være til gene for naboerne. En højesteretsdom fra 2018 og en landsretsdom fra 2023 slår fast, at man som nabo til et skinnende tag, fra et parcelhus eller sommerhus, kan kræve, at genskinsgenerne fjernes, hvis den naboretlige tålegrænse er overskredet.

Den naboretlige tålegrænse

Efter dansk ret kan en ejendomsejer pålægges at fjerne et forhold ved en ejendom, hvis det medfører konstante gener og ulemper for naboerne. Generne skal være større end hvad naboerne ”med rimelighed” må forvente i det kvarter, som de bor. Hvad der er rimeligt, afhænger af en konkret vurdering, hvor blandt andet ulempens karakter og betydning skal indgå. Der skal også tages hensyn til, om naboerne, på baggrund af områdets og ejendommens karakter og beliggenhed, kunne forvente gener af den pågældende type.


Genskinsgener

I sagen fra 2018 konstaterede domstolene, at et sortglaseret tegltag på et parcelhus medførte ”absolut” blænding i 2 timer om dagen for beboerne i naboejendommen. Baggrunden herfor var en udtalelse fra en skønsmand, der havde vurderet generne. Skønsmanden oplyste i den forbindelse, at ”absolut” blænding svarede til at have en ”lampe lige i hovedet”. Byret, landsret og endelig højesteret, fandt som følge heraf, at den naboretlige tålegrænse var overskredet. Domstolene fandt også, at kravet om fjernelse af generne ikke var bortfaldet som følge af passivitet. Årsagen til at naboerne først havde rejst kravet 7 år efter at taget var monteret var, at de havde håbet at generne forsvandt. Herefter blev ejeren af ejendommen med det sortglaseret tegltag forpligtet til at fjerne genskinnet.


I sagen fra 2023 vurderede både retten i Holbæk og Østre Landsret, på baggrund af en skønsmands udtalelser, at genskinnet fra en sommerhusejendom med ”ædelengoberet” tegltag også overskred den naboretlige tålegrænse. Tegltaget medførte stærkt ubehagelige genskinsgener på nabosommerhuset i en times tid om eftermiddagen i perioden fra den 10. maj til den 2. august. Baggrunden for vurderingen var desuden, at sommerhusene lå i et område, hvor en deklaration bestemte, at der ved opførelse af bygninger udelukkende skulle anvendes dæmpede farver og blandt andet ikke blanke og reflekterende farver. Derudover var der havudsigt fra begge naboejendommene, hvilket i væsentlig grad blev forhindret af genskinnet fra taget. Også i denne dom afviste domstolene, at kravet var bortfaldet som følge af at naboen ikke rejste det umiddelbart efter at taget var lagt, da naboerne havde håbet, at generne aftog.


Hvad kan du gøre?

Efter afsigelse af de 2 domme kan det konstateres, at der er mulighed for at få pålagt en nabo at fjerne genskin fra et tag, hvis man oplever store genskinsgener herfra over en længere periode om året, og dette er dokumenteret ved en skønsmands vurdering.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
17/08/2026
IT-ret, Compliance, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
19/08/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige, EU-ret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Fra forskningstvivl til retssag: Sådan håndterer du en sag om videnskabelig uredelighed
Fra forskningstvivl til retssag: Sådan håndterer du en sag om videnskabelig uredelighed
28/08/2026
Retssager og voldgift, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted