Generaladvokaten foreslår at blåstemple klausuler om mindsteløn i udbudte kontrakter

Fri udveksling af tjenesteydelser bør ikke hindre medlemsstaterne i EU i at kræve betaling af mindsteløn til ansatte. Det udtaler generaladvokat Mengozzi i et forslag til afgørelse.

Generaladvokat Mengozzi har i et forslag til afgørelse udtalt, at fri udveksling af tjenesteydelser, i medfør af artikel 56 TEUF, ikke bør hindre EU’s medlemsstater i at bruge arbejdsklausuler med krav om betaling af mindsteløn til ansatte i udbudte kontrakter.

Sagen kort
Stadt Landau iværksatte i 2013 et udbud om en offentlig kontrakt om byens posttjenester. Af udbudsbekendtgørelsen fremgik det, at tilbudsgiveren og dennes eventuelle underentreprenører ved en erklæring skulle forpligte sig til, at overholde delstatens fastsatte minimumsløn på 8,70 EUR/time for offentlige kontrakter.

RegioPost mente ikke, at det var berettiget at stille et krav om dette og valgte derfor at klage. Klagen medførte et præjudicielt spørgsmål til EU-domstolen, som Generaladvokaten nu har fremsat et forslag til en afgørelse i (sag C-115/14 RegioPost mod Stadt Landau).

Generaladvokatens forslag til afgørelse
Af udbudsdirektivets artikel 26 fremgår det, at ordregivende myndigheder kan fastsætte ”særlige betingelser” om kontraktens udførelse, herunder betingelser om sociale hensyn, hvis disse er forenelige med fællesskabsretten. Ifølge Generaladvokaten er krav om mindsteløn omfattet af denne bestemmelse.

Udstationeringsdirektivet finder ikke anvendelse i den konkrete sag, og derfor skal vurderingen ifølge Generaladvokaten foretages ud fra artikel 56 TEUF. Det skal vurderes, om kravet om mindsteløn er en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser, og - hvis det er tilfældet - om hindringen kan begrundes med hensynet til at bekæmpe konkurrenceforvridning og beskyttelse af arbejdstagerne.

Generaladvokaten fastslår, at hindringen kan begrundes med disse hensyn. Han angiver desuden, at det ikke er et krav, at arbejdsklausulerne anvendes konsekvent på både private og offentlige kontrakter. Det er tilstrækkeligt, at de anvendes på offentlige kontrakter.

Bech-Bruuns kommentarer 
Generaladvokatens forslag til afgørelse synes at divergere fra EU-domstolens endelige afgørelse i sag C-346/06 Rüffert i forhold til vurderingen af, om hindringen kan begrundes i ovenstående hensyn.

Generaladvokaten begrunder blandt andet forslaget til afgørelsen med, at udbudsdirektivets artikel 26 er vedtaget efter Rüffert, hvorfor hensynsafvejningen er anderledes på nuværende tidspunkt. Generaladvokaten har dog kun i meget korte træk vurderet proportionalitetsprincippet, og begrundelsen for konklusionen er forholdsvis kortfattet.

EU-domstolens endelige afgørelse forventes primo 2016.

I Danmark
Beskæftigelsesministeriet har udgivet et cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter og en vejledning hertil. Det fremgår af disse, at der i offentlige kontrakter kan eller skal indarbejdes arbejdsklausuler med krav om, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører skal have sikret en løn, som ikke er mindre gunstig end det, der gælder for arbejde af samme art i henhold til kollektiv overenskomst.

Hvis EU-Domstolen tager Generaladvokatens forslag til afgørelse til følge, vil det medvirke til at blåstemple den danske praksis som værende i overensstemmelse med EU-retten. Omvendt kan den modsatte afgørelse så tvivl om grundlaget for Beskæftigelsesministeriets cirkulære.

 



 

---