Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Folketinget vedtager lovforslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder

Kromann Reumert
19/04/2023
Folketinget vedtager lovforslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder
Kromann Reumert logo
Folketinget har den 18. april 2023 vedtaget forslag til lov om ændring af bl.a. lov om finansiel virksomhed om skærpet ansvar for ledelsesmedlemmer mv. i finansielle virksomheder. I denne nyhed gennemgår vi de væsentligste regelændringer. Lovforslaget har i vidt omfang samme indhold som ved fremsættelsen, og ændringerne, som gennemgås nedenfor, blev således også omtalt i denne nyhed.


Hovedpunkterne

Lovforslaget blev fremsat på baggrund af Ansvarsudvalgets betænkning fra 2021 som et måske endeligt punktum på undersøgelserne af den finansielle sektor efter finanskrisen og de retsopgør, der fulgte i kølvandet på flere danske bankers konkurser. Lovforslaget medfører ændringer til både den finansielle og strafferetlige regulering.


Lovændringerne er i høj grad overensstemmende med de forslag til ændringer, som Ansvarsudvalget stillede i sin betænkning, men indeholder også nye regler om vedtagelse og offentliggørelse af lønpolitik og vederlagsrapportering for finansielle virksomheder. Endelig indeholder lovforslaget en ændring af Fit & Proper-reglerne. Sidstnævnte ændringer behandles ikke yderligere her, men vi har tidligere omtalt dem i denne nyhed.


De mest markante lovændringer følger overordnet Ansvarsudvalgets forslag:


  • Det skal være lettere at stille ledelsen i en finansiel virksomhed strafferetligt til ansvar for grove ledelsessvigt.
  • Der indføres omvendt bevisbyrde for bestyrelsens erstatningsansvar for den finansielle virksomheds aftaler med andre ledelsesmedlemmer og objektivt ansvar for det ledelsesmedlem, i hvis interesse en sådan aftale indgås i strid med reglerne.
  • Ledelsens tilsidesættelse af interne politikker og retningslinjer skal indgå med større vægt i vurderingen af ledelsens erstatningsansvar.
  • Fratrædelsesgodtgørelser til direktører i finansielle virksomheder skal udbetales månedsvis og kan indstilles og eventuelt kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne for at betale godtgørelsen ikke var til stede.
  • Aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der overstiger den grænse, der anbefales af Komitéen for god Selskabsledelse (2 års løn), skal offentliggøres. 
  • Finansielle virksomheders lønpolitik skal være offentligt tilgængelig på virksomhedens hjemmeside, og bestyrelsen får ansvar for at udarbejde og offentliggøre en årlig vederlagsrapport.
    

Lovændringerne træder i kraft den 1. juli 2023. For aftaler om fratrædelsesgodtgørelse gælder særlige overgangsregler, som vi beskriver nedenfor.


Det strafferetlige ansvar

Med lovændringen følger regeringen Ansvarsudvalgets anbefalinger om at tydeliggøre, hvilken ledelsesadfærd der kan medføre strafansvar. Formålet er, at det fremover skal være lettere at placere et strafansvar for grove ledelsessvigt i den finansielle sektor, og at risikoen for straf for grove ledelsessvigt også opleves som reel.


Derfor omskrives dele af den centrale straffebestemmelse i lov om finansiel virksomhed (§ 373).


Det vil fortsat være strafpålagt for et ledelsesmedlem at begå grove eller gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller dens interessenter, men for at skabe øget klarhed om den ønskede ledelsesadfærd, indeholder lovforarbejderne konkrete eksempler på mulig strafbar adfærd.


Eksemplerne i lovbemærkningerne er de samme, som Ansvarsudvalget opstillede, og indebærer bl.a. (ikke udtømmende) bevilling af klart uforsvarlige eksponeringer, åbenbart utilstrækkelig opfølgning på eksponeringer, manglende opfølgning på oplysninger om væsentlig underbemanding, undladelse af due diligence mv.


Ansvarsudvalget mente også, at lovgivningen burde tage højde for, at grove ledelsessvigt kan have andre alvorlige følgevirkninger end de rent økonomiske, herunder omdømmetab. Regeringen har dog ikke fulgt Ansvarsudvalget på dette punkt, idet regeringen forudser bevisvanskeligheder. For at sikre, at ledelsessvigt, som ikke påfører virksomheden selv et direkte økonomisk tab eller risiko herfor, men "kun" et omdømmetab med heraf afledte konsekvenser, fordi kunderne lider tab, følger det af lovforslaget, at der også kan foreligge groft ledelsessvigt, såfremt kunder har lidt eller haft risiko for at lide et økonomisk tab.


Ifølge lovforslaget vil det endvidere udgøre et selvstændigt kriminelt forhold, hvis ledelsessvigtet medfører væsentligt øget risiko for, at den finansielle virksomhed udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. Dermed bliver det selvstændigt kriminaliseret, hvis ledelsen groft forsømmer at beskytte den finansielle virksomhed mod at blive misbrugt til kriminalitet af udenforstående aktører.


Det erstatningsretlige ansvar

Lovforslaget ændrer ikke ved ansvarsnormen for ledelsens erstatningsansvar (culpa). Lovforslaget behandler heller ikke selvstændigt spørgsmålet om ansvarsnorm, men Ansvarsudvalgets bemærkninger er gengivet. Det må forstås således, at culpaansvaret, som også gjaldt for bankledelser inden finanskrisen, i dag er skærpet grundet den professionalisering, som ledelserne i den finansielle sektor har undergået siden da, og at det har nærmet sig et egentligt professionsansvar.


Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med Ansvarsudvalgets betænkning konkrete skærpelser af reglerne om ledelsens erstatningsansvar: Hidtil har tilsidesættelse af interne regler om en finansiel virksomheds risiko- og forretningsmodel kun i ringe grad haft betydning for domstolenes vurdering af, om et ledelsesmedlem var erstatningsansvarlig for en tabsgivende disposition. Fremover vil tilsidesættelse af interne regler blive tillagt større vægt ved vurderingen af et ledelsesmedlems erstatningsansvar.


Det vil fortsat kræve bestyrelsens godkendelse, såfremt den finansielle virksomhed bevilger eksponering, modtager sikkerhedsstillelse eller indgår aftaler med bestyrelsesmedlemmer, direktører eller disses nærtstående. Der indføres dog omvendt bevisbyrde for erstatningsansvaret, hvis den finansielle virksomhed lider tab som følge af dispositioner, der tilgodeser ledelsesmedlemmer. Bestyrelsen skal altså kunne bevise, at den pågældende bevilling eller aftale var forsvarlig.


Som en yderligere skærpelse, der også følger Ansvarsudvalgets anbefalinger, indføres et objektivt hæftelsesansvar for det ledelsesmedlem, hvis interesser tilgodeses ved bevillingen eller aftalen, hvis ikke bestyrelsen har godkendt dispositionen efter reglerne.

Fratrædelsesgodtgørelser

I overensstemmelse med Ansvarsudvalgets forslag medfører lovændringerne, at opsigelsesløn og fratrædelsesgodtgørelser til registrerede direktører i finansielle virksomheder ikke vil kunne udbetales på én gang, men i stedet skal udbetales månedsvis. En fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn skal således fremover udbetales med en måneds løn hver måned over en periode på 12 måneder efter opsigelsesperiodens udløb. Fratrædelsesgodtgørelsen skal endvidere afspejle direktørens indsats og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater. Bestyrelsen bør ifølge lovbemærkningerne sikre, at direktørens resultater inden fratrædelsen afspejles i aftalen om fratrædelsesgodtgørelse. Viser der sig efterfølgende kritisable forhold, der skyldes alvorligt ledelsesmæssigt svigt fra den fratrådte direktør, kan udestående betalinger af fratrædelsesgodtgørelse indstilles, og allerede betalte beløb kræves tilbagebetalt. Det bliver ikke muligt at fravige reglerne ved aftale. De nye regler gælder ikke væsentlige risikotagere.


Modsat Ansvarsudvalgets forslag følger det af lovforslaget, at de ændrede regler om fratrædelsesgodtgørelse ikke kun kommer til at gælde direktører i penge- og realkreditinstitutter, men direktører i alle typer af finansielle virksomheder, herunder forsikrings- og fondsmæglerselskaber, og også institutioner som ATP og LD.


Aftaler om fratrædelsesgodtgørelse med direktører i den finansielle sektor, der er indgået på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, men endnu ikke er aktualiserede, fordi direktøren ikke den 1. juli 2023 er fratrådt eller er under opsigelse, bliver også omfattet af regelændringerne om udbetaling af opsigelsesløn og fratrædelsesgodtgørelse.


Direktører, der ikke er under opsigelse eller er fratrådt den 1. juli 2023, skal dermed tåle de nye regler om månedsvis løbende udbetaling af opsigelsesløn og fratrædelsesgodtgørelse, også selvom deres kontrakt måtte give dem ret til udbetaling af hele deres fratrædelsesgodtgørelse ved opsigelsesperiodens udløb.


De nye regler om indstilling af udbetaling og mulighed for krav om tilbagebetaling af fratrædelsesgodtgørelse gælder også for allerede indgåede aftaler om fratrædelsesgodtgørelse, dog ikke hvis direktøren den 1. juli 2023 har et retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen. En direktør har ifølge lovforslaget et retskrav, når betingelserne for fratrædelsesgodtgørelse er opfyldt. Betingelserne anses ikke for opfyldt, hvis der foreligger kontraktbaserede forhold, der berettiger virksomheden til at undlade betaling af fratrædelsesgodtgørelse. Hvad der nærmere skal forstås herved, uddybes ikke i lovforslaget, og det rejser dermed spørgsmålet om, hvornår betingelserne for fratrædelsesgodtgørelse er opfyldt.


Det nye krav om, at fratrædelsesgodtgørelsen fremover skal afspejle de resultater, som direktøren har opnået ved varetagelse af sin stilling, gælder for fratrædelsesaftaler der indgås, forlænges eller fornys efter lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2023. Kravet om, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke må belønne forseelser eller manglende resultater fremgår allerede i aflønningsbekendtgørelsen.


Aftaler om fratrædelsesgodtgørelse, der overstiger den grænse, der anbefales af Komitéen for god Selskabsledelse (den samlede værdi af vederlaget i to år), skal fra den 1. juli 2023 offentliggøres straks. Aftaler indgået før den 1. juli 2023 skal også offentliggøres. Dette skal ske senest den 31. december 2023.

Nye skærpede krav om godkendelse og offentliggørelse af lønpolitik og vederlagsrapport

Med lovændringerne følger også et nyt krav om, at bestyrelser i penge- og realkreditinstitutter, investerings- forvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde og offentliggøre en årlig vederlagsrapport.


Vederlagsrapporten skal indeholde oplysninger om det samlede vederlag, som hvert ledelsesmedlem (bestyrelsen og direktionen) har optjent fra virksomheden og fra andre virksomheder inden for koncernen i de seneste tre år, herunder som led i fastholdelses- og fratrædelsesordninger. Derudover skal bestyrelsen udarbejde en redegørelse om sammenhængen mellem ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og mål.


Vederlagsrapporten skal godkendes af generalforsamlingen og offentliggøres på virksomhedens hjemmeside og forblive offentlig i 10 år.


Læs det vedtagne lovforslag i sin fulde form på Folketingets hjemmeside.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovforslag om bæredygtighedsrapportering vedtaget: Implementerer CSRD i dansk ret
Lovforslag om bæredygtighedsrapportering vedtaget: Implementerer CSRD i dansk ret
14/05/2024
Compliance, Selskabsret, EU-ret
Cybersikkerhed i den finansielle sektor: Lovgivning om DORA og NIS2 endeligt vedtaget
Cybersikkerhed i den finansielle sektor: Lovgivning om DORA og NIS2 endeligt vedtaget
14/05/2024
Finansiering og bankret, EU-ret
Vedtagelsen af L 107
Vedtagelsen af L 107
17/05/2024
Compliance, Finansiering og bankret, Selskabsret
Kan selskabet skadesløsholde ledelsen?
Kan selskabet skadesløsholde ledelsen?
23/05/2024
Selskabsret, Forsikring og erstatning
Nu kommer valgplakater op igen
Nu kommer valgplakater op igen
21/05/2024
Øvrige
Vegansk ret på menuen
Vegansk ret på menuen
21/05/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted