Et ægtepar skulle i august 2018 flyve fra København til Dubai og derfra videre til Bali. Allerede ved afgangen fra København var flyet forsinket, så ægteparret missede deres fly videre til Bali. Det betød, at de først var fremme på Bali næsten seks timer senere end planlagt.
Allerede i byretten blev det slået fast, at forsinkelsen opstod på grund af en uvarslet strejke blandt rampepersonalet i Københavns Lufthavn, som varede knap halvanden time.
Rampepersonalet var en af lufthavnens faste leverandører, og altså ikke ansat af det flyselskab, som ægteparret skulle flyve med. Alligevel mente ægteparret, at de var berettiget til kompensation fra flyselskabet. De mente nemlig ikke at flyselskabet havde gjort tilstrækkeligt for at afværge eller forkorte forsinkelsen.
Ægteparret mente ikke, at flyselskabet kunne dokumentere, at de havde foretaget den bedst mulige ombooking og henviste i den forbindelse til to alternative ombookinger, der ville have forkortet forsinkelsen. Blandt alternativerne var en afgang, der lå tidligere end deres oprindelige flyvning fra København. En ombooking til en af de alternativer, som ægteparret fremhævede, ville altså ikke være i tråd med forordning 261, der siger, at omlægning til det endelige bestemmelsessted skal ske ”ved førstgivne lejlighed”.
Landsrettens afgørelse
Østre Landsret henviste i sin afgørelse blandt andet til en dom fra EU-Domstolen af 23. marts 2021 (sag C-28/20), om strejke vedrørende flyselskabet SAS. Her fastslog EU-Domstolen, at usædvanlige omstændigheder, der fritager flyselskaber for pligten til at betale kompensation, kan opstå som følge af strejke. Dommen understreger samtidig også, at strejken skal udføres af lufthavnspersonale, der ikke er ansat af flyselskabet for at undtagelsen gør sig gældende. En lignende sag har vi tidligere skrevet om i nyhedsbrevet her.
Da forsinkelsen i sagen skyldtes strejke hos eksternt lufthavnspersonale, var der altså tale om en usædvanlig omstændighed, som lå uden for flyselskabets kontrol. Det forklarer også, hvorfor flyselskabet først fik besked om strejken, efter boarding var startet.
Østre Landsret fastslog, at de alternative ruter ægteparret selv havde fundet - som i deres øjne var bedre ombookinger - lå før det oprindelige afgangstidspunkt. De alternative ruter lå altså før strejken, hvor der ikke var behov for en ombooking, og derfor var de uden for betydning.
IUNO mener
Afgørelsen i sagen viser, at strejke blandt personale, der ikke er ansat direkte af flyselskabet, som udgangspunkt er en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for flyselskabets kontrol. Landsretten afviste i den forbindelse klart passagerernes synspunkt om, at flyselskaber skulle være ansvarlige for alle forhold indenfor deres sædvanlige aktivitetsudøvelse. Et sådant princip gælder ikke. Strejke blandt flyveledere og lufthavnspersonale vil på den baggrund være en usædvanlig omstændighed.
Derudover viser dommen, at der er grænser for, hvad der forventes af flyselskaber i forhold til at lave ombookinger for at minimere passagerernes forsinkelse. IUNO anbefaler derfor flyselskaberne at være opmærksomme på, at der ikke er en forventning om, at passagerne ombookes allerede i den lufthavn, hvor forsinkelsen opstår. Det er kun ved førstgivne lejlighed, at der skal ske omlægning, som sikrer, at passagererne kommer til deres slutdestination med så lille en forsinkelse som muligt. Det vil i mange tilfælde betyde, at der skal ske omlægning ved en eventuel mellemlanding.
[Østre Landsrets afgørelse i sag BS-5090/2021-OLR af 14. december 2021]
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
