Sagen omhandlede et fiskefartøjs kollision med et ankerliggende tankskib. Fartøjet sejlede for autopilot, og det var planlagt at føreren manuelt skulle styre uden om tankskibet. Føreren faldt dog i søvn, og fartøjet kolliderede med tankskibet. Retten fandt, at ejeren af fartøjet var eneansvarlig og skulle betale erstatning, da tankskibets mandskab havde haft passende udkig fra skibet. Dog skulle tankskibets affaldstanke tømmes uanset kollisionen, og derfor blev den udgift fratrukket erstatningen.
Et fiskefartøj skulle sejle fra havn en nat. Ombord var tre besætningsmedlemmer, hvor to lå og sov under dæk. Fartøjets autopilot var slået til, men føreren skulle styre uden om eventuelle ankerliggende skibe uden for havnen. Ifølge den planlagte kurs ville fartøjet være nødt til at styre uden om et stort tankskib. Føreren faldt dog i søvn, hvilket resulterede i en kollision med tankskibet.
Kaptajnen på tankskibet havde forud for kollisionen set fiskefartøjet nærme sig, men reagerede ikke på det, da det var almindeligt i området, at mindre fartøjer sejlede tæt på, uden at der opstod problemer.
Efter kollisionen krævede tankskibets ejer erstatning fra fiskefartøjets reder for udgifter til reparation af tankskibet. Ejeren af fiskefartøjet mente at ansvaret skulle fordeles, da kaptajnen på tankskibet havde observeret fiskefartøjet forud for kollisionen. Derudover mente fiskefartøjets ejer også, at tankskibets mandskab skulle have foretaget nødvendige forholdsregler for at undgå sammenstød, fordi de havde aktivt radarudstyr ombord.
I forbindelse med reparationen på tankskibet, blev der også udført et klasseeftersyn, der i forvejen var planlagt. For at reparationen og eftersynet kunne udføres blev tankskibets affaldstanke tømt. Ejeren af fiskefartøjet påstod, at de ikke skulle betale denne udgift, da klasseeftersynet skulle afholdes uanset kollisionen.
Sø- og Handelsretten: Fiskefartøjet var ene ansvarlig for kollisionen
Retten fandt, at mandskabet på tankskibet havde ført passende udkig fra broen. Retten mente nemlig ikke, at tankskibet kunne holdes ansvarlig, da det i området var almindeligt ikke at reagere på fiskefartøjer, som sejlede tæt på.
Retten fandt, at kollisionen skyldtes, at den vagthavende ombord på fiskefartøjet var faldet i søvn, og at vagtalarmen ombord var slukket. Der blev også lagt vægt på, at den kurs autopiloten havde lagt viste, at fiskefartøjet ville være nødt til at styre uden om tankskibet for at undgå kollision. Derfor var ejeren af fiskefartøjet alene ansvarlig for kollisionen og skulle betale erstatning.
Da tankskibet uanset kollisionen skulle have tømt skibets affaldstanke i forbindelse med klasseeftersynet, kunne omkostningerne til tømningen trækkes fra den samlede tabsopgørelse.
IUNO mener
I denne sag har der nok ikke været tvivl om ansvarsfordelingen, da tankskibet lå for anker og lanterneføringen var som påkrævet. Sagen belyser dog en velkendt problemstilling, nemlig, at når et skib repareres efter en kollision, grundstødning eller lignende, opstår spørgsmålet, om der også laves ”rederarbejde”. Rederarbejde forstås som arbejde, der alligevel skulle udføres som led i skibets almindelige vedligeholdelse og er ikke erstatningspligtigt. IUNO anbefaler, at skader registreres omhyggeligt, inklusiv de nødvendige reparationer der følger for så vidt muligt at undgå sådanne spørgsmål.
[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-44685/2019-SHR af 26. oktober 2020]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
