Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Finansiering af startup: Den første investering

Hulgaard Advokater
30/11/2022
Finansiering af startup: Den første investering
Hulgaard Advokater logo
Hvis I er i kontakt med en investor om en potentiel investering i jeres startup eller vækstvirksomhed, så er det en god idé allerede nu at forberede jer på processen.

Når man har fået kontakten til en investor, præsenteret sit pitch deck, har fået vist interesse og måske endda er blevet mere eller mindre enige om investeringens størrelse, hvordan kommer man så i mål?


Det er typisk ikke investorens første investering – så investoren er klædt godt på til processen, som typisk består af følgende steps:


  1. Term Sheet, hvor man bliver enige om rammerne for investeringen.
  2. Due Diligence, hvor investor – i større eller mindre grad – undersøger virksomheden.
  3. Signing, hvor investeringsaftalen, der er blevet udarbejdet på baggrund af Term Sheet, underskrives,
  4. Closing, hvor selve investeringen i virksomheden gennemføres.

Formålet med denne artikel er at få jer – som stiftere (founders) – klædt på til processen.

 

1. Term Sheet

De overordnede vilkår for investeringen beskrives normalt i et Term Sheet, som regulerer rammerne for samarbejdet/investeringen – men uden at være juridisk bindende. Et Term Sheet kaldes også en hensigtserklæring eller et letter of intent. Uanset titlen, så er formålet det samme, nemlig at forventningsafstemme vilkårene for investeringen.


Det er normalt investor, som kommer med et udkast til Term Sheet, men det kan være en fordel for stiftere (founders) at tage initiativet til at lave første udkast, hvis investor ikke har et udkast klar.


Det sikrer for det første, at I – så tidligt i processen som muligt – får en god forståelse for vilkårene og mulighederne i Term Sheet, og det giver jer for det andet en reel chance for at forhandle vilkårene og prioritere, hvad der er vigtigt for jer.


Term Sheet sætter rammerne for det fremtidige samarbejde, og det er derfor vigtigt at få sat et godt udgangspunkt allerede her.


Vi har vedhæftet et eksempel på et simpelt Term Sheet, der kommer omkring de fleste sædvanlige vilkår for en investering i den helt tidlige fase (pre seed).


Tip: Der vil typisk være en bestemmelse om fortrolighed i Term Sheet, men hvis I deler fortrolig information eksempelvis tekniske detaljer med investor – inden Term Sheet er underskrevet – så sørg for at få investor til at underskrive en fortrolighedsaftale, også kaldet en non-disclosure agreement eller NDA. Vi har vedhæftet et eksempel på en simpel NDA.


2. Due diligence

Investor vil normalt lave en due diligence, inden der skrives under på investeringsaftalen. Det er investors mulighed for at undersøge virksomhedens forhold.


Der kan være stor forskel på omfanget og metoden for due diligence. Business angels og mindre investorer vil typisk alene have fokus på enkelte, væsentlige forhold, eksempelvis patenter eller andre immaterielle rettigheder. Venture- og kapitalfonde vil typisk kræve en mere omfattende gennemgang af kundeaftaler, leverandøraftaler, ansættelses-kontrakter, bogføring, compliance, osv.


Selvom formålet med due diligence er, at investor kan undersøge virksomhedens forhold, så kan due diligence også skabe værdi for virksomheden. Due diligence kan være det skub, der skal til for, at virksomheden får styr på de interne processer. Derudover er det den eneste mulighed for virksomheden for at mærke samarbejdet med investoren og til at vurdere, om man ønsker at få investoren med på rejsen.


Tip: Fortæl alt og på eget initiativ. For det første virker det professionelt, hvis virksomheden har forberedt sig og eventuelt allerede lavet en liste over de væsentligste risici. For det andet bliver investoren tryg ved, at der er overblik. For det tredje bliver processen væsentligt hurtigere overstået.


Det er en fordel for alle, at investor bliver informeret om alle væsentlige forhold vedrørende virksomheden, både gode og dårlige, da samarbejdet mellem parterne med sikkerhed vil udvikle sig dårligt, hvis investor kort efter sin investering opdager, at virksomhedens situation var anderledes og dårligere end oplyst.


3. Signing

Hvor Term Sheet alene var en forventningsafstemning – uden at være juridisk bindende – så er det ved underskrivelsen af investeringsaftalen (”Signing”), at I forpligter jer til investeringen, men det er først ved den efterfølgende kapitalforhøjelse (”Closing”), at investeringen gennemføres.


Investeringsaftalen er en uddybelse og præcisering af vilkårene i Term Sheet, og den bliver den overordnede aftale, der beskriver rettigheder, forpligtelser og processen frem til Closing.


Der vil typisk være en række bilag til investeringsaftalen, som for eksempel:


Selskabsretlige dokumenter
Generalforsamlingsreferat, opdaterede vedtægter og ejerbog, som selskabsretligt regulerer selve investeringen, som selskabsretligt er en forhøjelse af selskabskapitalen.


Ejeraftale

Selskabslovens regulering af rettigheder og forpligtelser for kapitalejere passer ikke på startups. Eksempelvis er udgangspunktet

  • at en person med 51 % af stemmerne kan udvælge hele bestyrelsen og træffe stort set alle væsentlige beslutninger i selskabet, og
  • at enhver kapitalejer (founder eller investor) frit kan sælge sine kapitalandele til, hvem man skulle få lyst til.


Derfor er en ejeraftale altid nødvendig for at sikre, at stiftere (founders) og investor får nogle rettigheder, som svarer til deres arbejdsindsats, investering, mv., og at man har tryghed i, hvem man ejer selskabet med.


Øvrige

Derudover kan der alt efter virksomheden være forskellige andre aftaler, der skal indgås som en del af investeringen. Det kan eksempelvis være:

  • Nye ansættelseskontrakter til stiftere (founders)
  • Incitamentsordninger til nye medarbejdere
  • Bestyrelseskontrakter til nye bestyrelsesmedlemmer
  • Optionsaftaler til fremtidige investeringer
  • Gældsbreve
  • Samarbejdsaftaler med investors organisation

4. Closing

Closing er, når generalforsamlingen i virksomheden træffer beslutning om kapital-forhøjelsen, som tegnes af investor.


Det kan være samtidigt med Signing, men det vil typisk være lidt tid efter Signing, så parterne har nået at få opfyldt eventuelle betingelser i investeringsaftalen. Der kan eksempelvis være en betingelse fra investors side om indgåelse af nye ansættelsesaftaler med nøglemedarbejdere, virksomhedens opfyldelse af milestones eller investors endelige godkendelse af investeringen fra sit bagland.


Når closing er gennemført, er investor medejer af virksomheden, og virksomheden har modtaget det investerede beløb.



*****


Herefter starter samarbejdet med investor, hvor man skal være opmærksom på krav og forventninger fra investor som eksempelvis krav om afrapportering af nøgletal og løbende opdatering af likviditetsbudgetter.


Derudover skal man selvfølgelig også løbende være opmærksom på at få udnyttet mulighederne ved samarbejdet med investor som eksempelvis netværk og knowhow.


Hvis I har spørgsmål til investeringsprocessen, Term Sheet eller NDA, så er I velkomne til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
10/04/2024
Øvrige, Compliance
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
09/04/2024
EU-ret, Øvrige, Medieret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
Valg af selskabsform
Valg af selskabsform
12/04/2024
Selskabsret
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted