EU's fjerde sanktionspakke rammer Rusland og Belarus
Den 9. marts 2022 offentliggjorde EU-Kommissionen en stribe nye sanktioner rettet mod Rusland og Belarus: Med vedtagelsen af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/396 styrkes de eksisterende restriktioner mod Rusland, mens Rådets forordning (EU) 2022/398 rammer Belarus, især finanssektoren.
De nye restriktioner betyder blandt andet, at 146 medlemmer af Det Russiske Føderale Råd og 14 prominente russiske forretningsfolk (og deres familier) nu er tilføjet indefrysningslisten, som nu samlet er oppe på 862 enkeltpersoner og mere end et halvt hundrede juridiske enheder. Det betyder, at alle økonomiske midler, disse personer og selskaber måtte have placeret i Europa, ikke længere er tilgængelige for dem, og at det med øjeblikkelig virkning er forbudt for EU borgere og virksomheder i at stille økonomiske midler til deres rådighed. På den måde virker indefrysningen som et reelt handelsforbud mod de sanktionerede enheder.
I forhold til Rusland tilføjer sanktionspakken også yderligere selskaber til listen over virksomheder, for hvilke der er indført finansielle restriktioner på blandt andet handel med omsættelige værdipapirer og ydelse af lån. Samtidig er det blevet præciseret, at begrebet "omsættelige værdipapirer" (som anvendt i forordningerne) også omfatter "crypto assets".
Endelig omfatter pakken yderligere eksportrestriktioner på maritimt udstyr og navigationssystemer til Rusland, russiske personer eller brug på fartøjer, der sejler under russisk flag. Det bliver ligeledes væsentligt sværere for danske og europæiske virksomheder at eksportere maritimt navigations- og radiokommunikationsudstyr til Rusland.
Belarus rammes især på finanssektoren, herunder den belarusiske centralbank, da transaktioner med centralbankens reserver og aktiver i udgangspunktet bliver forbudt. Der indføres samtidig et forbud mod notering af og levering af tjenester til belarusiske selskaber med mere end 50% offentlig ejerskab (gældende fra den 12. april 2022). Samtidigt bliver tre belarusiske banker udelukket fra det belgisk-baserede SWIFT-betalingssystem. Det gælder bankerne Belagroprombank, Bank Dabrabyt, and the Development Bank of the Republic of Belarus og deres belarusiske datterselskaber.
Et forbud mod EU bankers modtagelse af indskud på over 100.000 euro fra belarusiske statsborgere gør det betydeligt sværere for belarusiske pengestrømme at forlade landet. Det komplementeres af et forbud mod udførelse af euro-sedler til Belarus. Endelig bliver det forbudt at yde offentlig finansiering eller finansiel bistand til handel med eller investeringer i Belarus (med visse snævre undtagelser).
Restriktionerne mod Belarus ligner de restriktioner, EU allerede har indført mod Rusland gennem de seneste uger. De suppleres af omfattende indefrysningssanktioner af en række prominente russere (heriblandt ejeren af det engelske fodboldhold Chelsea) og restriktioner fra andre lande, navnlig USA og Storbritannien, der i de forløbne dage blandt andet har indført omfattende restriktioner på import af russisk olie og gas.
Samlet set er der for begge landes vedkommende tale om meget vidtrækkende restriktioner af et sådant omfang, at Rusland nu må betegnes som det mest sanktionerede land i verden. Alt tegner til at der er flere sanktioner på vej, og billedet ændrer sig dag for dag − hvis ikke time for time. Danske virksomheder, især virksomheder med en direkte eller indirekte tilknytning til Rusland eller Belarus gennem forretninger eller investeringer, bør derfor være meget opmærksomme på sanktionerne og de forpligtelser, de skaber for dem.
Vi følger situationen nøje og opdaterer vores nyhedsbreve og hjemmeside løbende.
Kromann Reumerts specialister i international handel rådgiver danske virksomheder om alle aspekter af sanktioner og embargoer, herunder relevante overgangsbestemmelser. Vi kan hjælpe din virksomhed med at afdække jeres risikoeksponering og formulere løsninger tilpasset jeres forretnings behov.