EU's 13. sanktionspakke skærper fokus på omgåelse af sanktioner

Den 13. sanktionspakke strammer først og fremmest det eksisterende EU-retlige system af sanktionspakker. Hovedformålet har været at undgå omgåelse af eksisterende sanktionspakker via eksempelvis tredjelande, ligesom eksport af varer og teknologier med dobbelt anvendelse til russiske virksomheder berøres af restriktionerne (dual-use-produkter).

Hovedpunkterne i sanktionspakken er således:

• Pakken indfører yderligere foranstaltninger mod omgåelse af sanktionspakker, herunder restriktioner rettet mod virksomheder fra en række (nye) tredjelande samt over 140 nye selskaber og individer ramt af restriktioner.
• Pakken skærper restriktioner for varer og teknologier, der kan anvendes til militære formål, komponenter, relevant teknologi og lignende.
• Storbritannien tilføjes til listen over (EU)-partnerlande, som indfører regler med stærk lighed til dem, der regulerer jern- og stålimport (i Ruslands-forordningen).
• Pakken sætter begrænsninger for EU-virksomheders mulighed for at handle med en række konkrete virksomheder fra Kina, Kasakhstan, Indien, Serbien, Thailand, Sri Lanka og Tyrkiet som følge af forhøjet risiko for omgåelse/omdirigering af produkter. Selvom der med dette langt fra er tale om et totalforbud, tyder udviklingen alligevel på lidt af et paradigmeskifte fra EU-myndigheders side.

Med ovenstående punkter in mente bør danske virksomheder bruge det som en naturlig lejlighed til at efterse, hvordan deres eksponering kan begrænses med hensyn til ovennævnte punkter.

Risiko for omgåelse af sanktioner

De eksisterende regler har blandt andet sørget for et styrket bilateralt samarbejde mellem EU- og ikke EU-lande, forbud mod transit af en række produkter og teknologier via Rusland og et forbud mod at give adgang til havne og sluser på Unionens område for ethvert fartøj, der foretager skibsoverførsel, hvis det vurderes, at fartøjet risikerer at bryde sanktioner

Den nye pakke vil særligt påvirke aktører, der ved handel med elektroniske komponenter er involveret i produktionen af våben og levering af teknologier og elektronik, som er egnet til anvendelse af eksempelvis russiske forsvarsvirksomheder. Dertil søger sanktionerne ligeledes at ramme virksomheder, der er involveret i transport af nordkoreansk forsvarsmateriel til Rusland.

Sanktionspakken udvider desuden sanktionslisten over individer og aktører betragteligt. Listen udvides således med 194 nye individer og juridiske enheder. Det bekræfter det allerede eksisterende behov for, at man som dansk aktør kender sine samarbejdspartnere (KYC), ofte flere led ud i værdi-/distributionskæden.

Varer og teknologier, der kan anvendes til militære formål

Ud af de nye navne på sanktionslisten omfattes 17 russiske virksomheder, som bliver underlagt skærpede eksportrestriktioner med henblik på varer med dobbelt anvendelse. Varer med dobbelt anvendelse er produkter, der kan have et formål i civil kontekst såvel som militært. Restriktionerne rammer også produkter og teknologier egnet til forbedring af Ruslands forsvars- og sikkerhedssektor, og i denne forbindelse er specifikt nøglekomponenter i produktionen af droner et gennemgående tema for EU's 13. sanktionspakke.

Begrænsningerne angår konkret elektroniske transformere, statiske omformere og induktionsspoler, ligesom pakken også forbyder fri handel med aluminiumskondensatorer, som har militære anvendelser.

Hvordan spotter man risiciene?

Grundet den fortsatte skærpelse af omgåelsesrisici er det væsentligt for danske virksomheder at være ajour med udviklingen og ikke mindst sikre sig det fornødne data- og dokumentationsgrundlag for at foretage deres risikoanalyse. Det er lettere sagt end gjort: Der er ingen "one-size-"-løsning, og det er fortsat Kommissionens (og domstolenes) holdning, at en risikoanalyse hos en virksomhed skal ske risikobaseret og under hensyntagen til sagens konkrete omstændigheder.

Dog findes ifølge EU-praksis en række generelle punkter, som er gode startsteder for sin risikoafdækning, for eksempel, men ikke begrænset til, eventuelle ændringer i eksportmønstre::

• Volumen: Sælges der pludselig større mængder til højrisikolande, end man gjorde tidligere?
• Pris: Bliver man nu tilbudt særligt fordelagtige kontraktvilkår i højrisikolande i forhold til andre jurisdiktioner?
• Bliver den videre forsyningskæde eventuelt "mudret" via mange mellemled og forskellige geografier?
• Udviser den mulige køber modstand over for eksempelvis kundekendskabsprocedurer (KYC) eller nægter underskrift af en slutbrugererklæring (end-user statement)?

Det gælder fortsat, at ansvarsvurderinger i sanktionsøjemed ofte er afgjort ved en konkret vurdering af eksportens samlede omstændigheder. Øvrige momenter, såsom en pludselig eller uforholdsmæssigt stor efterspørgsel, som ikke er begrundede i delenes forventede levetid eller købers eget (realistiske) forbrug, er derfor også af betydning for ansvarsvurderingen.

Next steps

Rettidig omhu er ofte afgørende for, om man spotter uregelmæssigheder, som – i værste fald – ellers kan føre til sanktionsbrud og ikke mindst tab af omdømme og samarbejdspartnere. Den 13. sanktionspakke understreger i den forbindelse behovet for eksportører til netop at få tjekket op på deres interne processer, og med de rigtige (og velovervejede) tiltag er der ikke nødvendigvis noget til hinder for, at man som eksportvirksomhed både bibeholder og måske endda øger sin eksport på verdensplan, blot man er opmærksom på de nødvendige rammer og følger udviklingen nøje.

I den nærmeste fremtid er det også væsentligt at være opmærksom på, at der fra 20. marts 2024 træder et nyt krav i kraft. Kravet dikterer, at EU-virksomheder skal have en "No Russia"-klausul i deres kontrakter, hvis der handles med en række definerede eksporter til tredjelande. Desuden bliver russiske (men i udgangspunktet ikke danske) aktører begrænset i deres muligheder for at søge eksempelvis juridisk bistand fra 20. juni 2024, medmindre man forud for hvert enkelt tilfælde opnår gyldig EU-dispensation, hvis bistanden reelt risikerer at være til fordel for "russiske interesser".