Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

ESG-oplysninger i et kapitalmarkedsperspektiv

Kromann Reumert
13/11/2023
ESG-oplysninger i et kapitalmarkedsperspektiv
Kromann Reumert logo
I denne artikel gennemgår vi, hvordan udstedere af obligationer bør behandle bæredygtighedsrelaterede (ESG) oplysninger i deres markedsføringsmateriale og prospekter samt muligheden for at udstede europæiske grønne obligationer (European Green Bonds) i fremtiden. Generelt om offentliggørelse af bæredygtighedsrelaterede (ESG) oplysninger i prospekter for grønne obligationer, bæredygtighedsrelaterede (sustainability-linked) obligationer og øvrige obligationer

Myndighedernes søgelys har på det seneste været rettet mod offentliggørelse af ESG-oplysninger i markedsføringsmateriale såsom investorpræsentationer og prospekter, særligt for grønne obligationer, men også for bæredygtighedsrelaterede obligationer og øvrige obligationer.


I juli 2023 udsendte den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) en meddelelse til de nationale myndigheder vedrørende offentliggørelse af ESG-oplysninger i prospekter. I meddelelsen beskrives, hvordan de nationale tilsynsmyndigheder bør behandle udstederes bæredygtighedsrelaterede (ESG) oplysninger i prospekter (for både aktier og obligationer) i henhold til de gældende regler, dvs. prospektforordningen.


Ifølge en orientering udsendt af Finanstilsynet i september 2023 vedrørende ESMA's meddelelse bør udstedere af obligationer gøre sig følgende overvejelser i relation til offentliggørelse af ESG-oplysninger:


  1. Hvor der er tale om grønne obligationer, bør udsteder følge Finanstilsynets retningslinjer vedrørende oplysningsforpligtelser i prospekter for grønne obligationer offentliggjort i oktober 2022 (læs vores artikel på engelsk fra oktober 2022 om Finanstilsynets retningslinjer "The Danish Financial Supervisory Authority interprets information requirements for green bond prospectuses").
  2. Hvor der er tale om bæredygtighedsrelaterede obligationer, bør prospektet indeholde oplysninger om de valgte præstationsindikatorer (Key Performance Indicators, KPI'er) og mål for bæredygtighed (Sustainability Performance Targets, SPT'er) samt oplysninger, der gør det muligt for investorer at vurdere, om KPI'erne og de tilhørende SPT'er er i overensstemmelse med de sektorspecifikke videnskabsbaserede mål og med udsteders bæredygtighedsstrategi.  
  3. Hvor der er tale om øvrige obligationer, bør udsteder overveje, om det er relevant at medtage ESG-oplysninger i prospektet ved brug af den generelle væsentlighedstest i prospektforordningen. 

Udstedere bør være opmærksomme på, at EU's udkast til den såkaldte "Listing Act" indeholder forslag om at bemyndige Kommissionen til at vedtage et nyt bilag til den delegerede prospektforordning (om form og indhold), der specificerer, hvilke ESG-oplysninger, der skal indgå i prospekter for obligationer, der " "annonceres som papirer, i forbindelse med hvilke der tages hensyn til miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige faktorer eller forfølges mål i denne henseende". Det bemærkes, at den nævnte Listing Act endnu ikke er vedtaget.  


Kravet om overensstemmelse mellem markedsføringsmaterialet og prospektet i forhold til ESG-oplysninger 

Udstedere af obligationer bør være opmærksomme på, at Finanstilsynet i orienteringen fra september 2023 anser medtagelse af ESG-oplysninger i markedsføringsmateriale (f.eks. en investorpræsentation) for en "klar indikation" af, at sådanne oplysninger er væsentlige i forhold til prospektforordningens generelle væsentlighedstest. Finanstilsynet finder det endvidere "problematisk", hvis oplysninger om bæredygtighed medtages i markedsføringsmateriale men ikke i prospekter. Endelig understreger Finanstilsynet prospektforordningens krav om, at der skal være overensstemmelse mellem oplysningerne i markedsføringsmaterialet og oplysningerne i prospektet.


Forordningen om europæiske grønne obligationer: Hvad indebærer den, hvornår træder den i kraft, og vil den sætte en ny markedsstandard for grønne obligationer fremadrettet?  

Med Europa-Parlamentets godkendelse af forordningen om europæiske grønne obligationer i starten af oktober 2023 og Rådets vedtagelse heraf den 23. oktober 2023 har EU taget endnu et skridt i retning af at skabe flere bæredygtige finansieringsmuligheder. Forordningen skal nu underskrives og derefter offentliggøres i EU-Tidende, hvorefter den træder i kraft inden for 20 dage. Den finder anvendelse 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen.


Denne længe ventede standard udgør - efter at have været genstand for omfattende forhandlinger - en kritisk del af EU's bredere dagsorden for bæredygtig finansiering. I det følgende gennemgår vi hovedelementerne i forordningen.


Forordningen om europæiske grønne obligationer bliver en frivillig standard for alle udstedere, men indebærer en eksklusiv adgang for udstedere til at mærke deres obligationer som "europæiske grønne obligationer" eller "EuGB"

Det har været genstand for intens debat, om forordningen om europæiske grønne obligationer skulle være frivillig. Selvom det har været drøftet at gøre forordningen obligatorisk inden for en bestemt tidshorisont eller for visse udstedere, har markedsdeltagerne udtrykt bekymring for dens potentielle indvirkning på markedsdynamikken.


Forordningen om europæiske grønne obligationer gælder alene "anvendelse af provenuet" (use of proceeds) grønne obligationer - og ikke for bæredygtighedsrelaterede obligationer. Når det er sagt giver forordningen mulighed for at oplyse om bæredygtighed, hvor obligationer markedsføres som "miljømæssigt bæredygtige", f.eks. for grønne obligationer, der ikke opfylder 85 %-kravet i EU's taksonomiforordning (se nedenfor), og for bæredygtighedsrelaterede obligationer.


Det er et krav i forordningen, at prospekter for europæiske grønne obligationer skal udarbejdes i overensstemmelse med prospektforordningen, og at de grønne obligationer noteres på et reguleret marked.


Hovedelementer i forordningen om europæiske grønne obligationer

Overensstemmelse med taksonomiforordningen:

Provenuet fra europæiske grønne obligationer skal anvendes til finansiering af aktiviteter i overensstemmelse med EU's taksonomiforordning. Der kan være tale om direkte finansiering, f.eks. køb af anlægsaktiver, eller indirekte finansiering såsom køb af finansielle aktiver (f.eks. lån) med forbehold for de krav, der gælder vedrørende allokering af finansielle aktiver. Forordningen om europæiske grønne obligationer nævner også muligheden for en "porteføljetilgang", hvorefter udsteder kan tildele provenuet fra en eller flere udestående europæiske grønne obligationer til en portefølje af anlægsaktiver eller finansielle aktiver mod at dokumentere i allokeringsrapporten, at værdien af aktiverne i porteføljen overstiger værdien af de udestående europæiske grønne obligationer.


Fleksibilitet i forhold til overensstemmelse med EU's taksonomiforordning:

RI erkendelse af, at ikke alle økonomiske aktiviteter pt. er omfattet af de tekniske screeningskriterier i EU's taksonomiforordning, indeholder forordningen om europæiske grønne obligationer en vis fleksibilitet, idet det er gjort muligt at allokere op til 15% af nettoprovenuet fra obligationsudstedelsen til:  


(i) økonomiske aktiviteter, for hvilke der ikke gælder tekniske screeningskriterier på datoen for udstedelsen af de europæiske grønne obligationer, forudsat at udstederen overholder princippet i taksonomiforordningen om, at aktiviteten ikke må skade klima- og miljømål  ("Do No Significant Harm"), eller 


(ii) aktiviteter i forbindelse med international støtte, der rapporteres i overensstemmelse med internationalt accepterede retningslinjer, kriterier og rapporteringscyklusser.


Faktablad om europæiske grønne obligationer:

Inden udstedelse af europæiske grønne obligationer skal udstederen offentliggøre et faktablad om de europæiske grønne obligationer (svarende til et Green Bond Framework men mere omfattende). 

Forordningen om europæiske grønne obligationer indeholder en model, der skal anvendes, og hvor der skal gives detaljerede oplysninger om obligationens forventede bidrag til udsteders miljøstrategi, overholdelse af EU's taksonomiforordning, overgangsordninger, miljøpåvirkning mv.


Rapporteringskrav:

Forordningen om europæiske grønne obligationer indeholder forskellige rapporteringskrav, der skal baseres på de i forordningen beskrevne standardmodeller, herunder årlige allokeringsrapporter, som skal offentliggøres, indtil provenuet fra de europæiske grønne obligationer er allokeret fuldt ud, samt en miljøredegørelse, der beskriver miljøeffekten af obligationsprovenuets anvendelse.


Ekstern kontrol:

Ekstern kontrol af de europæiske grønne obligationer er en af hjørnestenene i forordningen. Faktabladet om de europæiske grønne obligationer skal kontroltjekkes inden udstedelsen og forsynes med en positiv udtalelse fra en ekstern kontrollant, ligesom der skal foretages et kontroltjek af allokeringsrapporterne efter udstedelsen af den allokeringsrapport, der udarbejdes efter den fulde allokering af obligationsprovenuet. 

Udstedere af europæiske grønne obligationer kan anmode en ekstern kontrollant om at udarbejde en miljøredegørelse


Tilsyn med eksterne kontrollanter:

EU's forordning om grønne obligationer indeholder detaljerede regler for eksterne kontrollanter, herunder krav om, at de registreres hos ESMA, og krav om at der skal føres tilsyn med disse. Eksterne kontrollanter skal endvidere opfylde en række organisatoriske, ledelsesmæssige og øvrige krav.


Sanktioner for manglende overholdelse af forordningen om europæiske grønne obligationer:

Forordningen om europæiske grønne obligationer indfører også visse sanktioner for manglende overholdelse af forordningen, herunder bøder på op til 0,5% af den årlige omsætning, forbud mod udstedelse af europæiske grønne obligationer i op til et år samt offentliggørelse af udsteders manglende overholdelse af forordningen.


Selv om mange af elementerne i forordningen om europæiske grønne obligationer vil være velkendte for udstedere af grønne obligationer og bæredygtighedsrelaterede obligationer, vil det blive mere komplekst og dyrere at udstede europæiske grønne obligationer end at udstede grønne obligationer eller bæredygtighedsrelaterede obligationer i henhold til de nuværende markedsstandarder, dvs. i henhold til principperne "ICMA Green Bonds Principles" og "Sustainability-Linked Bond Principles". Når det er sagt, vil tiden vise, (a) om udstedelse af europæiske grønne obligationer bliver den nye markedsstandard, (b) i hvilket omfang investorer omfattet af forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger ("SFDR") ønsker at investere i europæiske grønne obligationer for at sikre overholdelse af rapporteringsforpligtelser i medfør af SFDR, (c) om prissætningen bliver mere attraktiv for europæiske grønne obligationer, og (d) om andre eksisterende markedsstandarder bliver ændret, så de afspejler i hvert fald nogle af principperne i forordningen om europæiske grønne obligationer.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Et vink med en vognstang om, at der skal føres tilsyn med databehandlere
Et vink med en vognstang om, at der skal føres tilsyn med databehandlere
12/02/2024
Persondata, Compliance
Udvidelse af FDI-forordningen på vej
Udvidelse af FDI-forordningen på vej
19/02/2024
Udbud, EU-ret, Compliance
EU's AI-lov: Et vigtigt skridt for musikindustrien og kampen mod ulovlig brug af musik
EU's AI-lov: Et vigtigt skridt for musikindustrien og kampen mod ulovlig brug af musik
14/02/2024
Immaterialret, EU-ret
Implementeringen af NIS2-direktivet bliver forsinket
Implementeringen af NIS2-direktivet bliver forsinket
20/02/2024
Compliance, EU-ret, Persondata
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
Udsigt til dårligt vejr på Øresundsbroen: Ny vurdering af støtteforanstaltninger
20/02/2024
Konkurrenceret, EU-ret
AI-forordningen er endelig på plads – hvad nu?
AI-forordningen er endelig på plads – hvad nu?
19/02/2024
Persondata, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted