Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Arrangementer Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Erstatningskrav mod staten som følge af brud på EU-lovgivning forældet

Horten
04/07/2019
Erstatningskrav mod staten som følge af brud på EU-lovgivning forældet
Horten logo



Højesteret nægter endnu en gang erstatningskrav i Ajos-sagen - denne gang på grund af forældelse. I dom af 3. maj 2019 fastslår Højesteret bl.a., at et erstatningskrav mod staten (Beskæftigelsesministeriet), som følge af statens brud på EU-retten, følger den almindelige 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.



Ajos-sagen fra 2016 vedrørte en lønmodtagers krav på betaling af fratrædelsesgodtgørelse mod sin tidligere arbejdsgiver. Højesteret afviste kravet, selvom de danske regler var i strid med EU-retten. Afslaget på erstatning i Ajos-sagen afledte en ny retssag, denne gang mod staten, med påstand om erstatning for statens forkerte implementering af EU-retten. Denne sag er der nu faldet dom i.

Forældelsesfristens længde
Et af hovedspørgsmålene under sagen for Højesteret var, hvilken forældelsesfrist et erstatningskrav mod staten er underlagt, når erstatningskravet udspringer af statens forkerte implementering af EU regler, som følgeligt medfører et tab for en lønmodtager. Højesteret fandt ligesom landsretten, at et sådant krav mellem en privat arbejdsgiver og lønmodtager, er omfattet af den almindelige treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.

Lønmodtageren, nu hans bo, da han i mellemtiden var afgået ved døden, havde under sagen gjort gældende, at den særlige 5-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 4, stk. 1 fandt anvendelse. Denne frist gælder for krav, der er afledt af aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. Boet mente, at erstatningskravet mod staten måtte sidestilles med et krav, der er afledt af aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. Dette afviste Højesteret imidlertid.

Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt
Herefter skulle Højesteret tage stilling til spørgsmålet om, hvornår forældelsesfristen skulle løbe fra. Højesteret fandt, at tidspunktet skulle regnes fra skadens indtræden. Dette tidspunkt var der mellem staten og boet uenighed om. Boet mente, at skaden først indtrådte, da Højesteret afviste erstatningskravet overfor den private arbejdsgiver. Staten mente omvendt, at skaden allerede indtrådte, da lønmodtageren fratrådte – flere år tidligere. Højesteret gav staten medhold heri, og erstatningskravet mod staten var derfor forældet, medmindre forældelsesfristen var blevet suspenderet eller udskudt forinden.

Forældelsesfristen afbrudt?
Også i spørgsmålet om afbrydelse af forældelsen fik staten medhold, idet boet ikke under den tidligere erstatningssag havde givet procesunderetning (meddelelse) til staten om, at man agtede at inddrage staten i søgsmålet. Højesteret mente desuden, at det forhold, at en dansk ordning viser sig at være i strid med EU-retten, ikke udgør sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde suspension af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 3, stk. 2.

Afslutningsvist gjorde boet gældende, at det EU-retlige effektivitetsprincip, hvorefter staten skal medvirke til at sikre effektiviteten af EU-retten i medlemsstaten, var til hinder for, at erstatningskravet var omfattet af den 3-årige forældelsesfrist. Dette afviste Højesteret og erstatningskravet var derfor forældet.

Forældelsesfrist for erstatningskrav mod staten
Den 3-årige forældelsesfrist, som er forældelseslovens udgangspunkt, finder herefter anvendelse på private borgeres erstatningskrav mod staten for statens brud på EU-retten, selv når erstatningskravet har grundlag i et krav om en ydelse i et ansættelsesforhold. Sidstnævnte krav er underlagt en særregel i forældelsesloven, der forlænger fristen. Ikke overraskende "afsmitter" denne regel ikke på efterfølgende erstatningskrav mod staten, da et sådan krav har et helt andet grundlag, end hensynene bag den forlængede frist tilsiger i ansættelsesretlige forhold.

Højesteret gentager desuden, at forældelsesfristen løber fra skadens indtræden. Dette tidspunkt forskydes ikke, selvom skadelidte er i en retsvildfarelse (mangler kendskab til reglerne) og derfor først bliver bekendt med erstatningskravet mod staten for brud på EU-retten, når sagen, der ligger til grund for erstatningskravet, er afgjort. Højesteret lægger i dommens præmisser op til, at en procestilvarsling til staten vil kunne afbryde forældelsesfristen, hvilket derfor i vid udstrækning må anbefales i lignende sager, da et sådan skridt oftest kan foretages relativt let og uden de store omkostninger.

Du kan læse mere om Ajos-sagen her.

Læs Højesterets afgørelse her.

 






 
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her.
Horten logo
Hellerup
Philip Heymans Allé 7
2900 Hellerup
33 34 40 00
33 34 40 01
info@horten.dk
Aarhus
Frederiks Plads 36
8000 Aarhus C
Herning
Godsbanevej 1B
7400 Herning
Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Jobbørs
Vil du løse HR-juridiske opgaver i et ministerium, der arbejder med grøn omstilling?
Personalejurist med HR kompetencer til Billund Kommunes HR og Sundhedsstab
Jurist til lovarbejde og politikudvikling på jernbaneområdet i Transportministeriets departement
Faglig stærk jurist med viden om og interesse for ophavsret - også i en politisk kontekst
Annoncér dit stillingsopslag her
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovligt at bortvise medarbejder, der nægtede at blive testet for coronavirus
Lovligt at bortvise medarbejder, der nægtede at blive testet for coronavirus
I går
Ansættelses- og arbejdsret
Whistleblowerordninger i kommuner og offentlige virksomheder
Whistleblowerordninger i kommuner og offentlige virksomheder
25/11/2021
Ansættelses- og arbejdsret, Offentlig ret
Virksomhed, der havde fulgt bygherres plan, var ikke ansvarlig for medarbejders ulykke
Virksomhed, der havde fulgt bygherres plan, var ikke ansvarlig for medarbejders ulykke
23/11/2021
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Lovforslag om ansattes forevisning af coronapas og test er nu fremsat
Lovforslag om ansattes forevisning af coronapas og test er nu fremsat
22/11/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Lovligt at bortvise medarbejder efter ferie til ”orange” land
Lovligt at bortvise medarbejder efter ferie til ”orange” land
19/11/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Ny dom afsagt i Østre Landsret om fastholdelsesbonus til lønmodtagere ved konkursbo
Ny dom afsagt i Østre Landsret om fastholdelsesbonus til lønmodtagere ved konkursbo
19/11/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske online-platform samt formidler af juridisk viden. Her finder du juridiske nyheder, kurser og arrangementer. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 77, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
© 2021 Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted