Erstatningsansvar ved kollision med ankerliggende skib

Sagen omhandlede ansvarsfordeling og tabsopgørelse som følge af en hændelse, hvor fiskefartøjet A kolliderede med tankskibet B, der lå for anker.

Parternes tvist handlede hovedsagelig om, hvorvidt det ankerliggende tankskib også havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med kollisionen, og hvordan tabet skulle opgøres.

Sagens oplysninger

Q var ejer af og reder for fiskefartøjet A. B var et tankskib eget af at udenlandsk rederi. I september 2017 kolliderede A og B, mens B lå for anker. Kollisionen skyldtes, at den vagthavende ombord på A var faldet i søvn.

Efter kollisionen sejlede både A og B i havn for at få foretaget reparationer, som følge af skaderne ved kollisionen. I forbindelse med reparationen blev samtlige af B’s tanke, undtagen én affaldstank, rengjort. Senere blev affaldstanken tømt og samtlige tanke blev ventileret. Desuden fik B – udover den endelige reparation – foretaget en række klasseeftersyn.

Spørgsmålet for Sø- og Handelsretten var, hvordan ansvaret for kollisionen skulle fordeles mellem A og B. Dernæst var spørgsmålet, hvordan tabet skulle opgøres, herunder om B ville opnå en uberettiget berigelse, hvis B fik erstatning for omkostninger til klasseeftersyn og om B havde undladt at iagttage sin tabsbegrænsningspligt.

B hævdede, at kollisionen mellem A og B udelukkende skyldtes fejl eller forsømmelse begået af skibsføreren eller besætningen om bord på A, hvorfor B ikke skulle bære en del af ansvaret. Desuden var samtlige afholdte udgifter og tab en direkte, adækvat og kausal følge af påsejlingen og dermed i det hele et erstatningsberettigende tab.

På den modsatte side hævdede A , at både A og B havde udvist skyld i forbindelse med kollisionen, og at ansvaret derfor skulle fordeles efter sølovens § 161, stk. 2, jf. § 151, stk. 1. Desuden var B’s afholdelse af udgifter i forbindelse med klasseeftersynet ikke et tab, som A var ansvarlig for, da det var en sædvanlig driftsomkostning for rederiet, der også ville være afholdt, hvis ikke A var kollideret med B.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Retten fandt ikke grundlag for at pålægge B delvis skyld i henhold til sølovens § 161, stk. 2. Skylden for den indtrådte kollision lå alene hos A. Retten lagde i den forbindelse til grund, at kollisionen skyldtes, at den vagthavende ombord på A var faldet i søvn, og at vagtalarmen på skibet var slukket. A’s reder, Q, skulle derfor erstatte al skade forårsaget af kollisionen.

I forhold til tabsopgørelsen fandt retten, at reparationen med de ventilerede tanke alene var forårsaget af kollisionen. Desuden fandt retten at det lå inden for de påregnelige følger af en sådan skade, når der tages hensyn til det spillerum af kommerciel og sikkerhedsmæssig karakter, der tilkommer skadelidte. I relation til de øvrige udgifter forbundet med klasseeftersynet fandt retten, at B under alle omstændigheder skulle have afholdt udgifter til tømning af skibets affaldstank i forbindelse med klasseeftersyn. Omkostningerne til denne tømning skulle derfor fradrages i den samlede tabsopgørelse, da B ellers ville opnå en berigelse som følge af kollisionen.

Bech-Bruuns kommentar

Med dommen belyser Sø- og Handelsretten hvor grænsen går i udgangspunktet om, at begge skibe ofte pålægges ansvar i forbindelse med en kollision. I dette tilfælde skyldtes kollisionen udelukkende fejl hos besætningen på det sejlende skib, mens det ankerliggende skib ikke kunne pålægges delvis skyld. Desuden fastslår afgørelsen det erstatningsretlige forbud mod berigelse. Ved tabsopgørelsen skal der derfor gøres fradrag for omkostninger, som skadelidte under alle omstændigheder skulle have afholdt.