Erstatning til borger for manglende arbejdsprøvning

Københavns Kommune handlede ifølge Østre Landsrets dom af 30. juni 2014 ansvarspådragende ved ikke at iværksætte en afklaring af en borgers arbejdsevne. Kommunen skulle derfor betale en skønsmæssig fastsat erstatning på 800.000 kr. for borgerens tab ved ikke at have opnået et eventuelt fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension.

Baggrund for sagen
En borger blev i september 2006 sygemeldt på baggrund af en knæoperation.

I august 2008 traf kommunen afgørelse om, at der ikke var grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Denne afgørelse blev senere ændret, således at dagpengeperioden blev forlænget med 26 uger med den begrundelse, at der burde have været iværksat en afklaring af borgerens arbejdsevne.

Kommunen meddelte borgerens fagforening, som førte sagen for borgeren, at borgeren kunne rette henvendelse til jobcentret med henblik på en arbejdsafklaring. Ifølge kommunen blev denne meddelelse også givet til borgeren telefonisk.

Kommunen burde have iværksat en arbejdsprøvning
Landsretten fandt, at kommunen herefter burde have iværksat en afklaring af borgerens arbejdsevne. Da kommunen ikke gjorde det, blev kommunen ansvarlig for det tab, som borgeren fik på grund af den manglende afklaring. Landsretten kom frem til dette resultat på baggrund af en udtalelse fra Ankestyrelsen samt et journalnotat, hvori kommunen selv havde konkluderet, at der burde have været foretaget en vurdering af arbejdsevnen.

Borgerens egen skyld
Med henvisning til kommunens brev til fagforeningen og den telefoniske orientering til borgeren gjorde kommunen gældende, at borgeren selv var skyld i, at arbejdsafklaringen ikke blev iværksat.

Landsretten fandt dog, at dette ikke var tilfældet, fordi muligheden for arbejdsprøvning ikke var nævnt i selve afgørelsen fra kommunen, og fordi kommunen på et senere tidspunkt havde afvist en anmodning om arbejdsprøvning.

Erstatning på 800.000 kr.
Da kommunen havde handlet ansvarspådragende, skulle kommunen erstatte de tab, som borgeren havde haft på grund af den manglende arbejdsprøvning.

Både byretten og landsretten kom frem til, at kommunen under henvisning til sagens konkrete omstændigheder havde bevisbyrden for, at borgeren ikke ville have opnået ret til fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension, hvis der var blevet foretaget en rettidig arbejdsprøvning. Denne bevisbyrde havde kommunen ikke løftet.

Landsretten lagde derfor til grund, at borgeren ville have opnået et krav på en eller flere af de nævnte ydelser.

Erstatningen blev herefter fastsat skønsmæssigt til 800.000 kr.

Yderligere information

Læs Københavns Byrets dom samt Østre Landsrets dom her.

 

---