Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Finanstilsynet: Rollefordelingen mellem forsikringsformidlere og forsikringsselskaber skal være tydelig for kunderne

Finanstilsynet har for nyligt udstedt en række påbud til enkelte danske forsikringsselskaber og disses formidlere. Budskabet er klart: Det skal være tydeligt for kunderne, hvad formidlerens rolle er, samt hos hvem kunden tegner forsikringerne.

Udgivet af

Baggrund

Finanstilsynet har undersøgt fem selskabers kommunikation, hvoraf det ene selskab er forsikringsformidler og fire er forsikringsselskaber. Omdrejningspunktet for undersøgelserne har været selskabernes eksterne kommunikation til både potentielle og eksisterende kunder.


Formidlerens rolle og selskabskonstruktion

Finanstilsynet fastslår først og fremmest, at en kunde skal modtage tydelig information om en forsikringsformidlers rolle. Med andre ord skal det være klart for kunden, at en forsikringsformidler handler som formidler (og eventuelt administrator) og ikke som forsikringsselskab. Desuden skal det være tydeligt for kunden, hvem der er forsikringsselskabet, som kunden indgår aftale med, og som dermed skal dække og hæfte for kundens eventuelle krav.


Dette begrundes med henvisning til reglerne om god skik for forsikringsdistributører, som forpligter forsikringsformidlere til at handle redeligt og loyalt overfor sine kunder. 


Hos hvem tegner kunden forsikringerne?

Forsikringsselskaber er underlagt formelle krav til kundeinformation, som følger af reglerne om god skik for forsikringsdistributører. Blandt andet skal kunden modtage information med oplysninger om navn og adresse på det forsikringsselskab, som kunden tegner forsikringer hos. For Finanstilsynet er det afgørende, at forsikringstageren kender sin aftalepart.


Hvordan skal branchen reagere?

Aktører i forsikringsbranchen skal generelt sikre, at kunderne er klar over, hvem de indgår aftale med og kan rette krav mod. Af samme årsag må forsikringsformidlere heller ikke fremstå som forsikringsselskaber. Dette skal tydeligt afspejles i virksomhedernes kommunikationsmateriale. Vi anbefaler derfor, at forsikringsformidlere  genbesøger deres eksterne kommunikationsmateriale og interne forretningsgange for at sikre, at det er tilstrækkeligt tydeligt.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
17/09/2026
Forsikringsret og erstatningsret
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
22/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret
Advokat blev holdt erstatningsansvarlig
Advokat blev holdt erstatningsansvarlig
23/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted