Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Advokat blev holdt erstatningsansvarlig

Hvad der i første omgang så ud til at være et helt almindeligt hussalg tilbage i 2018 udviklede sig over en årrække til et økonomisk mareridt for sælgerne.

Udgivet af

Parret – senere klienter hos os – havde en del år forinden salget fået etableret dræn rundt om huset, hvilket blev udført af en entreprenør. Derudover havde de selv udført isolering af kælderydervæggene, idet manden i huset var håndværkeruddannet. Et par år efter salget blev de kontaktet af købers advokat med påstand om en række mangler ved ejendommen – blandt andet at drænet var lagt forkert. I et påkrav fra advokaten i april 2020 var parret citeret for at have oplyst, at drænet var udført af en entreprenør, og at de derfor ville kræve sig friholdt af denne. Parret søgte råd hos en advokat og denne bad køberne om dokumentation. Først i sommeren 2021 var der udvikling i sagen, hvor køberne anmodede om isoleret bevisoptagelse.


Under den isolerede bevisoptagelse blev entreprenøren ikke inddraget i sagen.


Efter gennemførelsen af den isolerede bevisoptagelse i form af syn og skøn blev Sønderby Legal i 2023 kontaktet af sælgerne og bedt om at overtage sagen for dem.


De blev pålagt at betale knap 163.000 kr. for sagsomkostninger, idet retten lagde til grund, at det var bekræftet, at der var ”mangler ved huset for mellem 590.000-620.000 kr.”


Herefter fulgte en stævning mod vores klienter med påstand om betaling af 885.000 kr.


Vi inddrog derfor den tidligere advokat med påstand om, at han skulle friholde vores klienter for den del af kravet, som kunne være videreført mod entreprenøren. Baggrunden herfor var, at den absolutte forældelsesfrist vedrørende klienternes krav mod entreprenøren udløb i efteråret 2021, og den tidligere advokat havde forsømt at afbryde fristen ved at inddrage entreprenøren i sagen. Derfor mente vi, at advokaten havde pådraget sig et ansvar for ikke at afbryde forældelsen overfor entreprenøren.


Sagen var selvsagt af opslidende karakter, og klienterne ønskede med tiden at finde en forligsmæssig løsning. Det lykkedes at komme overens ved at klienterne påtog sig at betale for udbedring af manglerne ved dræn og isolering af kælderydervægge. Til gengæld valgte de at stævne deres tidligere advokat med påstand om at have lidt tab som følge af advokatens ansvarspådragende adfærd og mangelfulde rådgivning om at holde entreprenøren ansvarlig. Advokaten blev dog frifundet i byretten og klienterne pålagt at betale sagsomkostninger. Trods et opbrugt dækningsmaksimum på retshjælpsforsikringen ankede de dommen, og i landsretten gik det til vores klienters fordel. Landsretten fandt det bevist, at der i løbet af 2020 og 2021 havde været rig lejlighed for den tidligere advokat til at rådgive klienterne til at rejse krav mod entreprenøren, uden at der var tale om forældelse.


Foruden 175.000 kr. i erstatning til vores klienter, blev den tidligere advokat tillige dømt til at afholde sagsomkostninger på knap 90.000 kr.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med Sønderby Legal. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
Lovændring til styrkelse af rammer for alment byggeri
04/09/2026
Entrepriseret og fast ejendom
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted