Denne artikel er en del af en række artikler, hvor vi går i dybden med de ændringer i konkurrenceloven, som trådte i kraft den 4. marts 2021.
Konkurrencemyndighederne fik med lovændringen en udvidet adgang til at foretage efterforskning og undersøgelser hos virksomheder, som mistænkes for at overtræde konkurrencereglerne. En analyse fra tænketanken Justitia viser, at lov-givningen udfordrer virksomhedernes retssikkerhed.
Hvad er en kontrolundersøgelse?
En kontrolundersøgelse hos virksomheder, som også kaldes et dawn raid, kan gennemføres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at undersøge, om der er sket overtrædelse af konkurrencereglerne. En kontrolundersøgelse gennemføres som oftest uden forudgående orientering af virksomheden og kan gennemføres med politiets bistand.
En kontrolundersøgelse kan gennemføres hos den eller de virksomheder, som formodes at have handlet i strid med konkurrencereglerne, og hos andre virksomheder, hvis det formodes, at virksomheden ligger inde med beviser for en overtrædelse af konkurrencereglerne.
Under en kontrolundersøgelse kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøge virksomhedens lokaler, grunde og transportmidler og tage kopi af enhver oplysning, som virksomheden har adgang til, blandt andet regnskaber, regnskabsmateriale og andre dokumenter, uanset hvilket medie de er lagret på. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan også undersøge indhold af lommer, tasker og lignende hos personer, der er omfattet af undersøgelsen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan desuden afkræve forklaring fra repræsentanter eller ansatte i virksomheden om faktiske oplysninger og dokumenter, som har betydning for kontrolundersøgelsens genstand og formål, og registrere de svar, der gives.
Hvad er NYT?
Lovændringen har medført væsentlige ændringer i den måde, konkurrenceloven håndhæves og overtrædelser kontrolleres på.
Fra straffeplejen til den civile retspleje
Før lovændringen skulle virksomheders overtrædelser af konkurrenceloven efterforskes af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK, tidligere SØIK), og tiltale rejses af anklagemyndigheden. Dette betød, at det var anklagemyndigheden, der skulle vurdere om en virksomhed havde overtrådt konkurrenceloven, og om der på den baggrund skulle rejses en sag ved domstolene. Det var også anklagemyndigheden, der skulle anmode domstolene om en ransagningskendelse til virksomheden.
Efter lovændringen skal vurderingen af, om en virksomhed har overtrådt konkurrenceloven, foretages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der er en rimelig mistanke for overtrædelse af reglerne, er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der indbringer sagen for retten og kræver virksomheden idømt en civilretlig bøde. Det er samtidig Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der beder retten om en kendelse til at foretage kontrolundersøgelse hos virksomheden.
I praksis betyder ændringen, at en mistænkt virksomhed ikke på noget tidspunkt vil blive sigtet i sagen, og heller ikke vil få de dertilhørende rettigheder, der følger af retsplejeloven, f.eks. retten til at få beskikket en advokat. Virksomheden vil i stedet selv skulle betale for eventuel advokatbistand, selv i tilfælde af frifindelse. Det skyldes, at efterforskning af virksomheden nu foregår på civilretligt grundlag, og ikke længere efter straffeprocessens regler.
Udvidelse af steder, hvor der kan foretages kontrolundersøgelser
Efter lovændringen er det blevet muligt at foretage kontrolundersøgelser på andre lokaliteter end de, der tilhører virksomheden, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med rimelig grund har mistanke om, at relevante oplysninger opbevares her. Dette gælder også for private hjem tilhørende virksomhedens direktører, ledere eller andre ansatte, dog kun i et tilfælde, hvor der ikke er rimelig grund til mistanke om, at den pågældende person har medvirket til den formodede overtrædelse af konkurrencereglerne.
Hvis der er mistanke om en persons medvirken til overtrædelse af konkurrencereglerne, oversendes sagen til politiet, som kan foretage en ransagning af hjemmet inden for strafferettens rammer.
Ansvarsgrundlaget
Tidligere skulle en virksomhed have overtrådt konkurrenceloven ved grov uagtsomhed eller fortsæt, før en sag kunne føres ved domstolene. I dag er ansvarsgrundlaget udvidet til også at gælde simpelt uagtsomme overtrædelser.
Virksomhedernes oplysningspligt
Med lovændringen er virksomheders oplysningspligt både i og uden relation til kontrolundersøgelser udvidet, mens muligheden for at nægte at besvare spørgsmål for at undgå selvinkriminering, er blevet indskrænket. Det betyder altså, at virksomheden i høj grad har pligt til at medvirke til kontrolundersøgelsen.
Hvis en virksomhed skulle modsætte sig en kontrolundersøgelse eller skulle afgive ukorrekt eller vildledende svar på spørgsmål, der stilles, kan virksomheden efter de nye regler pålægges en civil bøde. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har også mulighed for at pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis en virksomhed nægter at underkaste sig en kontrolundersøgelse.
To parallelle straf- og kontrolsystemer
Selv om virksomheders overtrædelser nu skal behandles efter den civile retspleje, har man i Danmark valgt at fysiske personers overtrædelser fortsat skal behandles under straffeplejen. Dette gælder også i det tilfælde, hvor en ledende medarbejder mistænkes for medvirken til virksomhedens overtrædelser af konkurrenceloven.
Dette betyder, at der i praksis eksisterer to parallelle straf- og kontrolsystemer – ét for virksomheder og ét for fysiske personer – som skal anvendes samtidig på de samme overtrædelser.
Justitias analyse – en udfordring for retssikkerheden
Justitia konkluderer i sin analyse, at lovændringen i konkurrencereglerne har medført en udvidelse af myndighedernes beføjelser, hvilket stiller nye og øgede krav til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faglige kompetencer og grundighed samt domstolenes prøvelse af styrelsens beslutninger om at foretage kontrolundersøgelser.
Ifølge Justitia viser analysen, at størstedelen af de eksempler på beslutninger om at foretage kontrolundersøgelser, som er inddraget i analysen, kun i meget ringe omfang lever op til de krav, der stilles i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis og efter de danske retsregler i relation til beslutningens indhold, domstolsprøvelsen af beslutningen og retskendelsens afgrænsning.
Justitias analyse indeholder derfor en række anbefalinger til ændringer, der skal forbedre virksomheders og fysiske personers retssikkerhed i forbindelse kontrolundersøgelser og andre tvangsindgreb efter konkurrenceloven.
En af anbefalingerne vedrører udnyttelsen af retten til repræsentation, og anbefalingen er henvendt til virksomheder, der bliver genstand for en kontrolundersøgelse. Det er Justitias anbefaling, at virksomhedens og dennes repræsentanter lader sig bistå af en ekstern advokat med indsigt i konkurrenceret, både under kontrolundersøgelsen og ved besvarelse af spørgsmål fra konkurrencemyndighederne.
Justitias analyse kan findes her.
Focus Advokater bemærker
Focus Advokater kan tilslutte sig Justitias konklusioner og anbefalinger på baggrund af analysen. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed ved, hvordan man skal håndtere en kontrolundersøgelse, og at man er opmærksom på hvilke pligter og rettigheder virksomhedens og dens repræsentanter og øvrige ansatte har.
Du har mulighed for at downloade Focus Advokaters vejledninger om håndtering af Dawn Raid her eller få tilsendt vores Dawn Raid Program. Manualen giver råd og vejledning til, hvordan man som virksomhed bør agere før, under og efter en kontrolundersøgelse. Kapitlerne 1-5 er designet sådan, at de kan læses sideløbende med kontrolundersøgelsen.
-medium.jpg)
