Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Endelige kriterier for navngivning af fonde med ESG- og bæredygtighedsrelaterede udtryk i navnet offentliggjort

Kromann Reumert
24/06/2024
Endelige kriterier for navngivning af fonde med ESG- og bæredygtighedsrelaterede udtryk i navnet offentliggjort
Kromann Reumert logo
Efter ESMA's tidligere udmelding den 14. december 2023, har ESMA nu offentliggjort sin endelige rapport med retningslinjer for fondsnavne, som indeholder ESG- eller bæredygtighedsrelaterede udtryk.

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ("ESMA") har den 14. maj 2024 offentliggjort den endelige rapport om de kommende retningslinjer, der specifikt vedrører brugen af bæredygtighedsrelaterede termer i fondsnavngivningen. Rapporten er i store træk i overensstemmelse med ESMA's tidligere forslag til retningslinjerne, som blev fremsat i deres konsultationspapir den 14. december 2023. ESMA er dog også kommet med yderligere eksempler på termer, der vil være omfattet af retningslinjerne. 


Formålet med retningslinjerne er at sikre, at investorer beskyttes mod ubegrundede eller overdrevne påstande om bæredygtighed i fondsnavne og samtidig give de finansielle markedsdeltagere klare og målbare kriterier i forhold til brugen af ESG- eller bæredygtighedsrelaterede udtryk i fondsnavne.


Tidshorisont

Retningslinjerne er nu blevet godkendt, og næste skridt er således, at disse vil blive oversat til alle EU-sprog, hvorefter de vil blive offentliggjort på ESMA's hjemmeside. Retningslinjerne vil finde anvendelse tre måneder efter offentliggørelsen.


Nye fonde vil skulle leve op til retningslinjerne straks efter, de finder anvendelse, mens eksisterende fonde vil få en indfasningsperiode på seks måneder efter offentliggørelsen til enten at ændre navnet på fonden eller sørge for, at fondens faktiske investeringer overholder retningslinjerne - dette set i forhold til de specifikke ESG- eller bæredygtighedsrelaterede udtryk, der måtte være anvendt i fondens navn. 


De relevante nationale myndigheder, herunder Finanstilsynet i Danmark, skal inden to måneder efter offentliggørelsen give besked til ESMA om, hvorvidt myndigheden i) overholder retningslinjerne, ii) ikke overholder retningslinjerne, men har til hensigt at overholde dem, eller iii) ikke overholder retningslinjerne og heller ikke har til hensigt at overholde dem. Hvis ikke myndigheden overholder retningslinjerne, skal dette begrundes overfor ESMA.


Fondsnavnet som markedsføring

ESMA fremhæver igen, at det i alle tilfælde er vigtigt, at der ikke er tale om et misvisende navn for fonden. Brugen af ESG- og bæredygtighedsrelaterede udtryk i en fonds navn skal derfor understøttes af evidens for de bæredygtighedsrelaterede karakteristika henholdsvis mål, som indgår i fondens investeringsstrategi.


Dette begrundes med, at en fonds navn er et middel til at kommunikere oplysninger om fonden til investorer og således også et vigtigt markedsføringsredskab for fonden. En fonds navn er ofte den første information om fonden, som investorerne ser, og selv om investorer bør gå videre end selve navnet og se nærmere på en fonds underliggende oplysninger, kan navnet have en betydelig indflydelse på investorernes investeringsbeslutninger.


Retningslinjer for navngivning

ESMA har fastsat håndfaste tærskler og krav, som de finansielle markedsdeltagere vil skulle forholde sig til, når de skal navngive deres fonde. 


Fælles for fonde med ESG- og bæredygtighedsrelaterede termer i navnet er et generelt krav om, at minimum 80 % af investeringerne skal "understøtte fondens miljømæssige eller sociale karakteristika eller de(t) bæredygtige investeringsmål".


ESMA bruger ligeledes velkendte eksklusionskriterier fra den delegerede forordningen angående minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks, hvor tærsklen herfor varierer alt efter fondens "grad af bæredygtighed".


Vi har herunder lavet et overblik over de respektive krav til fondes navngivning, baseret på den anvendte terminologi. Vi gør opmærksom på, at for fonde, der anvender kombinerede termer, vil kravene gælde kumulativt.


Fonde med "omstilling", "social", "god ledelsespraksis", "omstilling", "transition", "forbedring", "fremskridt", "evolution", "transformation" eller relaterede termer i navnet

  • Mindst 80 % af investeringerne skal understøtte fondens miljømæssige eller sociale karakteristika eller de(t) bæredygtige investeringsmål i overensstemmelse med de minimumsforpligtigelser, der fremgår af fondens prækontraktuelle oplysninger.
  • Må ikke investere i følgende*:

  1. virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben, 
  2. virksomheder, der er involveret i dyrkning og produktion af tobak, samt
  3. virksomheder, som af benchmarkadministratorer vurderes til at krænke FN's Global Compact-principper eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder.

  • Hvis omstillingsrelaterede termer anvendes i navnet, skal det derudover tilsikres, at minimumsandelen af investeringer (se nr. 1 ovenfor) er foretaget med det formål at generere en positiv og målbar social eller miljømæssig indvirkning sammen med et finansielt afkast, eller på klar og målbar vis er på vej mod en social eller miljømæssig omstilling.


*Artikel 12, stk. 1 a-c, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (Kaldes også for EU’s Climate Transition Benchmark (CTB) eksklusionskriterier).


Fonde med "miljø", "impact" eller relaterede termer i navnet

  • Mindst 80% af investeringerne skal understøtte fondens miljømæssige eller sociale karakteristika eller de(t) bæredygtige investeringsmål i overensstemmelse med de minimumsforpligtigelser, der fremgår af fondens prækontraktuelle oplysninger.
  • Må ikke investere i følgende*:

  1. virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben, 
  2. virksomheder, der er involveret i dyrkning og produktion af tobak, 
  3. virksomheder, som af benchmarkadministratorer vurderes til at krænke FN's Global Compact-principper eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder, 
  4. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, minedrift, indvinding af, distribution eller raffinering af stenkul og brunkul er lig med 1 % eller derover,
  5. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, distribution eller raffinering af oliebrændstoffer er lig med 10 % eller derover,
  6. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, fremstilling eller distribution af gas er lig med 50 % eller derover, samt 
  7. virksomheder, hvis indtægter fra produktion af elektricitet med en drivhusgasintensitet på mere end 100 g CO2 e/kWh er lig med 50 % eller derover. 

  • Hvis impact-relaterede termer anvendes i navnet, skal det derudover tilsikres, at minimumsandelen af investeringer (se nr. 1 ovenfor) er foretaget med det formål at generere en positiv og målbar social eller miljømæssig indvirkning sammen med et finansielt afkast, eller på klar og målbar vis er på vej mod en social eller miljømæssig omstilling.


*Artikel 12, stk. 1 a-g, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (Kaldes også for EU’s Paris Aligned Benchmark (PAB) eksklusionskriterier).


Fonde med "bæredygtighed" eller bæredygtighedsrelaterede termer i navnet

  • Mindst 80% af investeringerne skal understøtte fondens miljømæssige eller sociale karakteristika eller de(t) bæredygtige investeringsmål i overensstemmelse med de minimumsforpligtigelser, der fremgår af fondens prækontraktuelle oplysninger.
  • Må ikke investere i følgende*:

  1. virksomheder, der er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben
  2. virksomheder, der er involveret i dyrkning og produktion af tobak
  3. virksomheder, som af benchmarkadministratorer vurderes til at krænke FN's Global Compact-principper eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) retningslinjer for multinationale virksomheder
  4. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, minedrift, indvinding af, distribution eller raffinering af stenkul og brunkul er lig med 1 % eller derover
  5. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, distribution eller raffinering af oliebrændstoffer er lig med 10 % eller derover
  6. virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, fremstilling eller distribution af gas er lig med 50 % eller derover
  7. virksomheder, hvis indtægter fra produktion af elektricitet med en drivhusgasintensitet på mere end 100 g CO2 e/kWh er lig med 50 % eller derover.
  • Yderligere skal fonden også investere meningsfuldt i bæredygtige investeringer som defineret i artikel 2(17) i Disclosureforordningen, hvilket skal afspejle de forventninger, som investorer kan have baseret på fondens navn. Hvad der ligger i "meningsfuldt" vides ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Finanstilsynet har for nu kun henvist til, at "der skal foretages bæredygtige investeringer".


*PAB-eksklusionskriterierne, se ovenfor.


Rapporten kan læses i sin helhed her: Guidelines on funds’ names using ESG or sustainability-related terms (esma.europa.eu)

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny guide om ESG-regulering og rapporteringskrav i Danmark
Ny guide om ESG-regulering og rapporteringskrav i Danmark
20/06/2024
Compliance, EU-ret, Finansiering og bankret
Politisk enighed om EU-direktiv på udbytteområdet
Politisk enighed om EU-direktiv på udbytteområdet
18/06/2024
Skatte- og afgiftsret, EU-ret
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
Lige rettigheder til vikarer på overenskomst
20/06/2024
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Er erstatningsreglerne nu fortabte?
Er erstatningsreglerne nu fortabte?
28/06/2024
Forsikring og erstatning, EU-ret
ESG-rapport 2023: En ambitiøs vision for en bæredygtig fremtid
ESG-rapport 2023: En ambitiøs vision for en bæredygtig fremtid
28/06/2024
EU-ret, Finansiering og bankret, Compliance
Bødegrundlag i ILVA-sag for EU-Domstolen
Bødegrundlag i ILVA-sag for EU-Domstolen
24/06/2024
Persondata, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted