Den 3. december 2018 træder EU-forordningen om geoblokering i kraft. "Geoblokering" dækker over diskriminerende praksis, som forhindrer e-handelskunder i at få adgang til og/eller købe varer eller tjenesteydelser på baggrund af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted. I denne nyhed følger en gennemgang af hovedtrækkene i den nye forordning, som virksomheder skal implementere i deres digitale strategi, hvis de ønsker at overholde reglerne.
Hvad er "geoblokering"?
I e-handelssammenhæng kan der være tale om geoblokering, hvis der sker forskelsbehandling af kunder på baggrund af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted. I praksis kan det eksempelvis ske ved brug af adgangsbegrænsninger, ved automatisk omdirigering af kunder til deres egne nationale websider, ved afvisning af bestemte betalingskort eller ved kun at levere til visse lande. Geoblokering kan også ske på en mere indirekte måde, for eksempel ved brug af andre vilkår og betingelser for kunder i et andet medlemsland. Den nye forordning er rettet mod praksisser, der geoblokerer.
Baggrund: Det digitale indre marked og sektorundersøgelsen inden for e-handel
EU's geoblokeringsforordning 2018/302 ("Forordningen") repræsenterer endnu et skridt i retning mod EU's
strategi om et digitalt indre marked, som allerede har ført til andre initiativer såsom
forbuddet mod roaming-afgifter på mobilområdet og indførelsen af
grænseoverskridende mobilitet for online-tjenester.
EU's indre marked er baseret på fundamentale frihedsrettigheder (fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer), hvilket siden EU's oprettelse har været hjertet i det europæiske projekt. Selv om strategien om et digitalt indre marked ikke tilføjer noget nyt til politikken, har den til formål at udbrede disse fire principper til e-handelsområdet.
Med henblik herpå offentliggjorde Kommissionen i maj 2015 en sektorundersøgelse inden for e-handel, der identificerede uberettiget geoblokering som en af de største hindringer for et digitalt indre marked i EØS. Således viste en "mystery shopping"-undersøgelse inden for e-handel i EU, at 63 % af websiderne ikke giver kunderne adgang til at købe i et andet EU-land
(undersøgelsen kan ses her). Den nye forordning har til formål at fjerne lokationsbaseret forskelsbehandling inden for e-handel og tvinger virksomheder til at ændre deres målrettede markedsføringsstrategier.
Hvad betyder de nye regler for din digitale tilstedeværelse?
Adgang til online-brugergrænseflader: For det første bliver det forbudt at blokere eller begrænse kundens adgang til virksomhedens websted på grund af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted. Det bliver således forbudt at omdirigere kunder til en anden online-brugergrænseflade end den, de oprindeligt gik ind på – uden kundens udtrykkelige samtykke. I praksis har mange websteder allerede indført en procedure, hvor kunderne bliver bedt om at vælge land, når de første gang går ind på webstedet eller app'en.
Adgang til varer og tjenesteydelser: For det andet beskriver den nye forordning tre scenarier, hvor forskelsbehandling på grundlag af brugernes vilkår og betingelser forbydes:
- Ved levering af varer til en medlemsstat, hvortil den erhvervsdrivende allerede tilbyder levering, eller hvor varerne afhentes på et sted, der er aftalt med kunden. Der vil eksempelvis være tale om en sådan situation, hvis en dansk kunde bestiller noget i en svensk webshop og rejser til Sverige for at afhente det. Den erhvervsdrivende må ikke forlange en højere pris for produktet som følge af den danske kundes nationalitet.
- Ved elektronisk leverede ydelser, for eksempel cloud- og hosting-tjenester eller data warehousing.
- Hvor kunden modtager ikke-elektronisk leverede ydelser fra den erhvervsdrivende inden for den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende driver virksomhed. Det omfatter eksempelvis hotelophold, koncertbilletter og biludlejning, der modtages af kunden i det land, hvor den erhvervsdrivende driver virksomhed.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at den nye forordning er på linje med forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 20 i det gamle tjenesteydelsesdirektiv 2006/123/EF ("Direktivet"). Man har konstateret, at Direktivet ikke har formået at reducere forskelsbehandlingen, hvorfor den nye forordning præciserer forbuddet mod forskelsbehandling ved at definere en række situationer, hvor forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller hjemsted ikke vil være berettiget. I tilfælde af uoverensstemmelser gælder Forordningens bestemmelser.
Ingen forskelsbehandling med hensyn til betalingsmidler: For det tredje må erhvervsdrivende ikke forskelsbehandle kunder ved at afvise bestemte betalingsmidler af årsager, der har at gøre med:
- kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted
- det sted, hvor betalingskontoen er placeret
- det sted, hvor betalingstjenesteudbyderen er hjemmehørende
- det sted, hvor betalingsinstrumentet er udstedt inden for EU
Konsekvenserne for konkurrencereglerne vedrørende aktivt/passivt salg
I EU-konkurrenceretten skelnes der mellem aktivt og passivt salg. Der er tale om aktivt salg, når sælger aktivt henvender sig målrettet til kunderne, eksempelvis ved annoncering, via hjemmesider rettet mod kunderne eller via fysiske butikker, mens der er tale om passivt salg, hvis sælger besvarer uopfordrede henvendelser fra kunderne, det vil sige, hvor kunden tager initiativet. Det er generelt tilladt at begrænse aktivt salg, mens begrænsninger af passivt salg anses for hardcore-begrænsninger, som derfor er forbudt.
I tilfælde af uoverensstemmelser med konkurrencereglerne vil den nye forordning som hovedregel finde anvendelse. Det fremgår af forslaget til Forordningen, at erhvervsdrivende fortsat vil være berettigede til at begrænse aktivt salg, da denne praksis anses for at være en del af den erhvervsdrivendes kommercielle frihed til at etablere distributionssystemer – forudsat at begrænsningerne er i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Det følger allerede af Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger fra 2010, at internetsalg skal anses for passivt salg, hvilket også afspejler Kommissionens faste praksis. Det fremgår nu af artikel 6, stk. 2, i den nye forordning, at begrænsninger af aktivt salg, som strider mod Forordningens bestemmelser, automatisk er ugyldige.
I praksis vil det fortsat være muligt at differentiere mellem kundegrupper og opretholde et forbud mod aktivt salg fra én kundegruppe til en anden. I e-handelssammenhæng betyder det, at erhvervsdrivende stadig vil kunne have forskellige priser og sortimenter i forskellige medlemsstater, når blot de overholder de nye krav, det vil sige, ikke forskelsbehandler ved eksempelvis automatisk at omdirigere kunder eller ved at afvise deres betalingsmidler.
Hvad er ikke omfattet af Forordningen?
Forordningen om geoblokering finder ikke anvendelse for online-tjenester med ophavsretligt beskyttet indhold som for eksempel musik, e-bøger, software og online-spil eller for tjenesteydelser inden for eksempelvis den finansielle sektor, transport- eller sundhedssektoren eller for audiovisuelle tjenesteydelser. Effekten af de nye regler på det digitale indre marked skal dog revurderes om ca. to år. Kommissionen vil herefter overveje, om Forordningens anvendelsesområde skal udvides til at omfatte nogle af de tjenesteydelser, som oprindeligt blev undtaget.
Forordningen tvinger ikke virksomheder til at levere deres produkter og tjenesteydelser i alle EU's medlemsstater.
En ny EU-forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester trådte dog i kraft tidligere på året for at sikre udnyttelse af det fulde e-handelspotentiale gennem transparente priser og effektiv konkurrence inden for pakkelevering.
Som følge af virksomheders aftalefrihed og frihed til at etablere egne distributionssystemer (som dog skal overholde konkurrencereglerne) vil Forordningen ikke påvirke business-to-business-transaktioner, hvor varerne videresælges. Den gælder kun for transaktioner mellem virksomheder og forbrugere og for transaktioner mellem virksomheder, hvor kunden er slutbruger.
Klik på
dette link for at få adgang til forordning 2018/302 af 28. februar 2018.
-medium.jpg)
