Den multinationale tech-gigant Intel får millionbøde efter ekskludering af konkurrenter

Sagens baggrund

Intel er førende producent af computerchips og mikroprocessorer. I perioden fra år 2002 til 2007 ydede Intel rabatter til en række forhandlere og producenter på computermarkedet, herunder Acer, Dell, HP og Lenovo. Rabatterne var imidlertid ydet under betingelse af, at Intels kunder næsten udelukkende anvendte Intels komponenter i deres produkter. Samtidig havde Intel i visse tilfælde betalt producenterne for at forsinke eller tilbageholde computermodeller, som anvendte mikrochips fra Intels konkurrenter – de såkaldte "naked restrictions". 

Intel blev for disse handlinger pålagt en rekordhøj bøde af EU-Kommissionen, der dog senere blev ophævet af EU-Retten.

1. I 2009 pålagde EU-kommissionen Intel en rekordhøj bøde på EUR 1,06 milliarder og fastslog, at Intel havde misbrugt sin dominerende stilling ved at yde de pågældende rabatter og samtidig forsinke kundernes produkter og dermed afskærme konkurrerende producenter på markedet for computerchips. 
2. I 2014 blev Kommissionens beslutning indbragt for EU-Retten, der stadfæstede Kommissionens beslutning. Intel appellerede imidlertid denne afgørelse til EU-Domstolen, der i 2017 fandt, at Intels argumenter om, at de ydede rabatter ikke var konkurrencebegrænsende, ikke var blevet undersøgt i tilstrækkelighed. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling ved EU-Retten. 
3. I 2022 foretog EU-Retten en fornyet vurdering af sagen, og Retten ophævede Kommissionens beslutning for så vidt angår de loyalitetsskabende rabatter med henvisning til, at afgørelse herom var ufuldstændig og fejlbehæftet, særligt i relation til Kommissionens gennemførelse af den såkaldte AEC test. (As Efficient Competitor) Testen anvendes som led i vurderingen af, hvorvidt den pågældende virksomheds adfærd kan have konkurrencebegrænsende effekt. Vi har tidligere udgivet en nyhed herom, som du kan tilgå nederst på siden.

EU-Rettens ophævelse af Kommissionens beslutning vedrørende de loyalitetsskabende rabatter var imidlertid ikke udtryk for, at de såkaldte ''naked restrictions'' ikke udgjorde et misbrug af dominerende stilling. Dette skyldes, at brugen af ''naked restrictions'' i sig selv udgør en overtrædelse af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling. Det er således i modsætning til loyalitetsskabende rabatter ikke afgørende, hvilken effekt de pågældende restriktioner vil have og dermed ikke afgørende, hvorvidt Kommissionen har anvendt testen korrekt.

Da EU-Retten på baggrund af Kommissionens beslutning ikke kunne konstatere, hvilken andel af bøden der var udmålt for så vidt angår "naked restrictions", og hvilken andel der var udmål for de øvrige forhold, så EU-Retten sig nødsaget til at ophæve hele bøden. Det er netop for disse ''naked restrictions'', Kommissionen nu har genindført bøden overfor Intel på EUR 376,36 millioner.

Kommissionens seneste afgørelse

Kommissionen har fastholdt, at Intel i perioden fra november 2002 til december 2006 anvendte ''naked restrictions'' ved at yde betaling overfor en række computerproducenter for derved at stoppe eller forsinke lancering af specifikke produkter, hvorved salgskanalerne for disse produkter kunne begrænses. 

Det er således på baggrund af disse restriktioner, at Kommissionen den 22. september 2023 på ny udstedte bøden overfor Intel. Den nyligt udstedet bøde er langt mindre end den oprindelige bøde Kommissionen pålagde Intel. Dette skyldes, at den oprindelige bøde vedrørte to forhold, Intels brug af (i) loyalitetsskabende rabatter og (ii) ''naked restrictions''. Kommissionens bøde fra den 22. september 2023 vedrører udelukkende sidstnævnte forhold, hvilket dermed ses afspejlet i bødens størrelse.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Kommissionens afgørelse fra den 22. september 2023 er uden præjudice for den appelsag, der verserer mellem Kommissionen og Retten i forbindelse med Rettens ophævelse af Kommissionens bøde overfor Intel i forbindelse med brugen af loyalitetsskabende rabatter.