Del 1: Europa-Kommissionens evige kamp mod Google fortsætter

Google har været centrum for flere misbrugssager i de senere år, og IT-virksomheden har i den forbindelse modtaget milliardbøder fra EU. Kommissionen vil nu forsøge at ramme Googles dobbeltrolle inden for køb og salg af online-reklamer og online-reklameplads – og det er ikke længere nok med milliardbøder. Google skal ifølge Kommissionen opsplittes og dele skal frasælges.

Kommissionen offentliggjorde således den 14. juni 2023, at Kommissionen mistænker Google for at have misbrugt sin dominerende stilling i Adtech-industrien (”advertising technology industry”). Ifølge Kommissionen har Google favoriseret sin egen online-annonceringsteknologitjeneste og derved potentielt udelukket konkurrerende udbydere. Google har nu mulighed for at forholde sig til Kommissionens bekymringer, inden Kommissionen vedtager en endelig beslutning. Indtil videre er der alene tale om en klagepunktsmeddelelse, og det sidste punktum i denne sag er derfor langt fra sat.

Googles tidligere stridigheder med Kommissionen

Kommissionens kamp mod Google, og Googles markedsdominans, har antaget en episk dimension og givet anledning til uddeling af de største bøder i konkurrencerettens historie. Der foreligger nu tre afgørelser, der fastslår, at Google har misbrugt sin dominerende stilling i strid med TEUF artikel 102:

• Google Search (Shopping), sag AT.39740, hvor Kommissionen i 2017 pålagde Google en bøde på € 2,42 mia. for misbrug af dominerende stilling på markedet for online-prissammenligningstjenester. Google blev anset for systematisk at have dirigeret forbrugerne i retning af Googles egen tjeneste – primært med henblik på at monopolisere et nyt marked, og sekundært for at forhindre, at online prissammenligninger udviklede sig til egentlige internetsøgetjenester i konkurrence med Googles flagship service, Google Search. Sagen blev i 2021 opretholdt af Retten som sag T-612/17 og er nu anket til EU-Domstolen som sag C-48/22 P.
  
  
• Google Android, sag AT.40099, hvor Kommissionen i 2018 pålagde Google en bøde på € 4,343 mia. for misbrug af dominerende stilling på markeder knyttet til smartphones. Misbruget bestod bl.a. i, at Google, som betingelse for licensering af Googles app-butik (Play Store), forpligtede producenter af Android-mobilenheder til at præinstallere Googles generelle søgeapp (Google Search) og browserapp (Google Chrome). Adfærden blev anset for at tjene til at styrke Google-søgemaskinens stærke position ved at sikre, at Google Search også blev anvendt på smartphones, der gradvist er blevet den primære indgang til internettet. Afgørelsen blev i det væsentligste opretholdt af Retten i 2022 som sag T-604/18, idet Retten dog ikke fandt alle dele af sagen bevist, hvorfor bøden blev nedsat til € 4,125 mia. Sagen er anket til EU-Domstolen som sag C-738/22 P.
  
  
• Google Search (AdSense), sag AT.40411, hvor Kommissionen i 2019 pålagde Google en bøde på € 1,49 mia. for misbrug af dominerende stilling på markedet for formidling af onlinesøgeannoncering. Googles formidlingsplatform AdSense for Search fungerer som annoncemægler mellem annoncører på den ene side og webstedsejere på den anden side, hvor sidstnævnte ønsker at sælge pladsen på deres sider med søgeresultater. Google pålagde brugerne af AdSense for Search en række klausuler, der favoriserede Googles egne søgeannoncer, hvilket ifølge Kommissionen forhindrede en effektiv konkurrence på markedet for formidling af online-søgeannoncering. Google har indbragt afgørelsen for Retten som sag T-334/19, hvor spørgsmålet om rigtigheden af Kommissionens afgørelse nu verserer.

Kommissionen har indledt en ny sag mod Google (Google Adtech)

I den nyeste sag, Google AdTech, er det Googles adfærd inden for Adtech-industrien, der bekymrer Kommissionen. Adtech-industrien knytter sig til en automatisering i salget af online-reklamer, navnlig ikke-søgbare reklamer, fx bannerreklamer. Til at administrere disse anvendes tre primære Adtech IT-værktøjer, herunder (i) en tjeneste, der lader ejerne af en online-side administrere salget af annoncepladsen på online-siden (Publisher Ad Servers), (ii) et annoncekøbssystem, som annoncørerne anvender til at administrere deres online-annoncekampagner (Ad Buying Tool), og (iii) en udvekslingstjeneste, der fungerer som bindeled mellem annoncører og udbydere af online-reklameplads, typisk via online-auktioner (Ad Exchange).

Google er aktiv i alle tre led, og ifølge Kommissionens foreløbige undersøgelser indtager Google en dominerende stilling på EØS-markedet inden for de to førstnævnte led, dvs. (i) Publisher Ad Servers og (ii) Ad Buying Tool. Kommissionens bekymring er, at Google herigennem favoriserer sin egen tilstedeværelse i sidstnævnte led via Googles udvekslingstjeneste AdX med henblik på at styrke AdX’ centrale rolle i Adtech-forsyningskæden og dermed Googles evne til at opkræve et højt gebyr for brugen af udvekslingstjenesten.

Med henvisning til Googles dobbeltrolle har Kommissionen indikeret, at hverken en bøde eller et adfærdspåbud formentlig vil være tilstrækkeligt til fremover at fjerne risikoen for Googles favorisering af egne tjenester. Kommissionens foreløbige vurdering er derfor, at alene et frasalg af dele af Googles tjenester vil kunne adressere de konkurrenceretlige bekymringer. Kommissionen har imidlertid ikke indikeret, hvad der i så fald skal frasælges, ligesom det juridiske grundlag for et sådant indgreb forekommer usikkert.

Bech-Bruuns kommentarer

Åbningen af Google AdTech indikerer, at Kommissionen i højere grad end i de forrige sager forsøger at gå efter Googles kerneforretning.

Kommissionen har i sin pressemeddelelse af 14. juni 2023 udtalt, at Google AdTech-sagen formentlig kun kan løses strukturelt ved frasalg af dele af Googles tjenester. Kommissionen har hjemmel til at udstede strukturelle påbud, herunder fx selskabsretlig udskillelse, men spørgsmålet er, om denne hjemmel kan rumme et egentligt frasalg.

Derudover vil Google formentlig henvise til den franske sag fra 2021, hvor de franske konkurrencemyndigheder fordømte Googles adfærd inden for AdTech, og det forhold, at man således allerede er blevet straffet og i øvrigt har ændret adfærd. Endelig er det ikke åbenbart, at selvbegunstigelse udgør et misbrug. Google Search (Shopping) startede nok som en sag om selvbegunstigelse, men blev senere ændret til at handle om diskriminerende nedgradering af konkurrerende prissammenligningstjenester og visning af mindre relevante søgeresultater.