Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Bygherre, der havde brugt rådgiver, var ikke ansvarlig for medarbejders arbejdsskade

Bygherre, der havde brugt rådgiver, var ikke ansvarlig for medarbejders arbejdsskade
IUNO logo
Når der sker en arbejdsskade på en byggeplads, opstår der ofte et spørgsmål om, hvem der er ansvarlig for ulykken. Det skyldes blandt andet, at bygherren har en særlig forpligtelse til at sørge for, at der ikke sker nogen arbejdsulykker på byggepladsen. I en ny sag har landsretten slået fast, at en bygherre, som havde sørget for at få rådgivning, ikke var ansvarlig for en medarbejders arbejdsulykke. Den rådgivende virksomhed var heller ikke ansvarlig, men det kunne måske have været anderledes, hvis medarbejderen havde sørget for et syn og skøn.

Sagen handlede om en tømrerlærling, der i forbindelse med sit arbejde på en gårdsplads var udsat for en arbejdsulykke. Det skete, da han trådte på et dæksel på en brønd, som lå løst. Det vippede derfor på grund af hans vægt, og han faldt. Medarbejderen var i gang med at levere trærammer til en byfest, da han kom til skade. Trærammerne skulle sættes i en aflåst gård, som kommunen ejede. Kommunen havde tidligere været bygherre på et byggeprojekt i gården, der handlede om at fylde nogle gamle kældertoiletter, fordi de ikke blev brugt mere.


I forbindelse med projektet havde kommunen indgået en aftale med en anden virksomhed, som skulle rådgive kommunen om det arbejde, der skulle laves. Kommunen og virksomheden havde derfor lavet en rådgiveraftale. I den aftale stod der, at virksomheden skulle lave en nøje gennemgang af arbejdet, når det var udført, og hvis der var nogle mangler, skulle virksomheden sige til. Virksomheden skulle også følge op på alle mangler, hvis der altså var sådan nogle, og den skulle blive ved med det, indtil manglerne ikke længere var der.


På et tidspunkt opdagede virksomheden, at der var en mangel på dækslet på den brønd, som medarbejderen senere kom til skade ved. En kloakmester, som kommunen havde hyret til projektet, kom derfor ud for at fikse problemet. Senere undersøgte virksomheden, om manglen stadig var der. Det mente virksomheden ikke den var. Men virksomheden havde kun lavet en såkaldt ”visuel besigtigelse” af gården og opdagede derfor ikke, at arbejdet stadig ikke var ordentligt lavet.


Kommunen opdagede dog selv, at manglen stadig var der og fortalte det derfor til virksomheden og satte samtidig den samme kloakmester til at rette op på fejlen. Kloakmesteren gik senere konkurs, og der var ingen som opdagede, at arbejdet stadig ikke var lavet ordentligt. Retten skulle derfor tage stilling til, om det var kommunen eller virksomheden, som havde rådgivet kommunen, der var ansvarlig for medarbejderens arbejdsulykke.


Der var ingen tvivl om, at der var fejl ved arbejdet

Byretten kunne godt se, at arbejdet ikke var udført ordentligt, og at det var det, som var årsag til medarbejderens arbejdsulykke. Byretten mente dog, at hverken kommunen eller virksomheden kunne have opdaget det ved en visuel besigtigelse. Byretten var derfor enig med virksomheden i, at besigtigelsen var tilstrækkelig, og at hverken virksomheden eller kommunen burde have lavet en grundigere undersøgelse af det arbejde, som kloakmesteren havde lavet.


Landsretten var helt enig med byretten og understregede, at kommunen ikke var ansvarlig, fordi brønden var lavet af professionelle håndværkere, og at kommunen havde sørget for at få rådgivning i forbindelse med projektet. Kommunen havde derfor ikke haft nogen grund til at undersøge, om der stadig var fejl ved arbejdet.


Til slut bemærkede landsretten, at medarbejderen ikke havde bevist, at den rådgivende virksomhed var ansvarlig for arbejdsulykken. Det kunne medarbejderen ifølge landsretten for eksempel havde gjort ved et syn og skøn (det vil sige en undersøgelse af en fagperson om det, som sagen handler om).


IUNO mener

Dommen viser, at en bygherre ikke er ansvarlig for ulykker, som finder sted på dens byggeplads, så længe bygherren har overholdt alle sine forpligtelser, og at det i den forbindelse har betydning, om bygherren har sørget for professionel rådgivning. Derudover er dommen et godt eksempel på, at det kan have stor betydning for domstolenes vurdering af erstatningsansvaret, hvis medarbejdere ikke har sørget for at lave et syn og skøn i et tilfælde, hvor det kunne være relevant. I den konkrete sag var der ingen tvivl om, at det ikke var særlig godt for medarbejderens sag, at han ikke havde sørget for at lave et syn og skøn.


IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber er opmærksomme på, om bygherrer og deres rådgivende virksomheder har sørget for at opfylde alle deres forpligtelse både under og efter et byggeprojekt, hvis det viser sig, at der er mangler ved det udførte arbejde. Det er samtidigt vigtigt at huske at lave en helt klar aftale om koordinering mellem virksomhederne på byggepladsen. Der skal også laves en tydelig aftale om de forpligtelser, som den professionelle rådgiver og de forskellige virksomheder har i forbindelse med deres arbejde på byggepladsen, så der ikke kan opstå nogen tvivl om det.


[Østre Landsrets dom i sag BS-50999/2019 af 8. november 2021]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
IUNO logo
København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
communication@iuno.law
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye regler fra EU om platformsarbejde
Nye regler fra EU om platformsarbejde
11/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025
Regeringens lovprogram 2024/2025
14/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
Dom om opsigelse efter 120-dages-reglen
19/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
Ingen forskelsbehandling ombord på flyveren
18/11/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Hvad gælder, når entreprenøren – og ikke bygherren - tegner byggeskadeforsikringen
Hvad gælder, når entreprenøren – og ikke bygherren - tegner byggeskadeforsikringen
21/11/2024
Fast ejendom og entreprise, Forsikring og erstatning
Højesteret om medarbejder med øget indtægt efter arbejdsskade
Højesteret om medarbejder med øget indtægt efter arbejdsskade
I går
Forsikring og erstatning
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted