Virksomheden, som driver en netbutik, havde gennem længere tid anvendt en model, hvor forbrugerne blev opkrævet et månedligt abonnement på 139 kroner for at handle i netbutikken. Netbutikken oplyste ikke tydeligt om, at abonnementet var påkrævet, ligesom prisen på abonnementet ikke fremgik tydeligt af hjemmesiden. Desuden var hjemmesiden indrettet, så forbrugerne let kunne overse de væsentlige oplysninger om abonnementet. Netbutikken anvendte i øvrigt de kortoplysninger, som blev brugt ved det første køb til også at opkræve abonnementsydelsen for de efterfølgende måneder.
Forbrugerombudsmanden blev opmærksom på netbutikkens handlinger på baggrund af flere henvendelser, hvor forbrugerne havde betalt for abonnement ved netbutikken i flere måneder uden at opdage det. Forbrugerombudsmanden havde således både i 2018 og senere i 2020 politianmeldt virksomheden for opkrævningen af abonnementsydelsen.
Venstre Landsrets afgørelse
Venstre Landsret fandt, at virksomheden ved sin praksis på grov vis havde vildledt forbrugerne. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at de fysiske varer fremstod som den væsentligste ydelse, mens det ikke fremgik klart, at forbrugeren også blev bundet af et løbende medlemskab. Landsretten lagde også vægt på et vidneudsagn fra en adfærdsforsker, som beskrev hjemmesiden som ”en klassisk måde at få forbrugere med i et abonnement, uden at de opdager det” (såkaldte ”dark patterns”).
Da der var tale om en straffesag, havde landsretten adgang til at kræve konfiskation, hvorefter udbyttet ved en strafbar handling kan konfiskeres helt eller delvist.
Ved bødefastsættelsen lagde Landsretten vægt på, at overtrædelsen havde stået på over en længere periode og havde været et helt centralt element i netbutikken. I forhold til konfiskationsbeløbet lagde landsretten vægt på indtjeningen, der i det væsentligste stammede fra medlemskaberne.
Virksomheden blev derfor dømt til at betale en bøde på 250.000 kroner og fik konfiskeret den samlede fortjeneste på 3,2 millioner kroner. Virksomheden var tidligere blevet frifundet ved Retten i Aalborg.
Bech-Bruuns kommentar
Den uberettigede fortjeneste ved handelspraksis i strid med markedsføringsloven er et særligt fokuspunkt for Forbrugerombudsmanden, og Forbrugerombudsmanden politianmelder løbende virksomheder for skjulte abonnementer eller vildledning af abonnementer. Landsrettens afgørelse viser, at en virksomhed ikke kun risikerer at skulle betale en bøde, men også at miste hele den fortjeneste, der er opnået ved den ulovlige markedsadfærd.
Virksomheder bør være varsomme med at indrette hjemmesider på måder, der kan vildlede forbrugere. Derudover skal virksomheder være særligt opmærksomme på tilstrækkeligt at oplyse forbrugerne om abonnementer, hvis forbrugerne bliver tilmeldt disse i forbindelse med et køb.
Fremover kan virksomheder, som overtræder markedsføringsloven, risikere endnu højere bøder, da der, ved implementeringen af EU’s moderninseringsdirektiv i markedsføringsloven, er vedtaget en ny bødemodel. Bødemodellen indebærer en væsentlig stigning i niveauet af bøderne sammenlignet med det, virksomheder tidligere er blevet mødt med. Bødernes størrelse vil blive beregnet ud fra virksomhedens omsætning sammenholdt med overtrædelsens alvorlighed.
I vores tidligere nyhed har vi beskrevet, hvordan de nye bøderegler i markedsføringsloven ser ud. Den nye bødemodel for markedsføringsretlige overtrædelser trådte i kraft den 28. maj 2022.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Munk Rasmussen eller Nilas Monberg. Du kan også rette henvendelse til din kontaktperson hos Bech-Bruun.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
-medium.jpg){kind=logo}
-medium.jpg)
