Bankdirektøren måtte bøde, mens bestyrelsen gik fri

Roskilde Bank drev virksomhed som pengeinstitut indtil 2008. Herefter blev virksomheden overdraget til et selskab, der senere fusionerede med en offentlig virksomhed, der skal sikre finansiel stabilitet i Danmark. Året efter blev banken erklæret konkurs.

Banken havde i en periode mellem 2006 og 2007 givet en række lån til fire af bankens største kunder til at købe bankens egne aktier. Banken havde ikke kreditvurderet kunderne, inden lånene blev givet. Salget af aktierne skete, fordi Finanstilsynet krævede, at banken havde flere penge til rådighed. Lånene blev givet på bankens eget initiativ.

Banken havde ikke kreditvurderet, fordi direktøren besluttede, at banken skulle henvende sig til sine store erhvervskunder og tilbyde dem at låne penge til at købe bankens aktier uden at blive kreditvurderet. Bankens bestyrelse godkendte først lånene efter, at de var blevet udbetalt.

Et af spørgsmålene i sagen var, om direktøren og bestyrelsen havde et ansvar ved ikke at kreditvurdere kunderne.

Uforsvarlighed koster dyrt

Højesteret fandt, at direktøren var erstatningsansvarlig og skulle betale over 200 millioner kr. i erstatning.

Det var uforsvarligt at give lån uden at kreditvurdere. Banken havde ikke givet lånene, hvis direktøren havde besluttet at kreditvurdere. Direktøren måtte derfor regne med, at lånene kun blev givet, fordi han besluttede ikke at kreditvurdere.

Banken havde lidt et økonomisk tab. Kunderne modtog aktierne uden at betale lånene, og de kunne derfor lige så godt være solgt på markedet til mindst den samme kurs på det tidspunkt. Det havde ingen betydning, at aktierne blev værdiløse ved bankens konkurs.

Bestyrelsesmedlemmerne vidste ikke, at lånene blev givet uden kreditvurdering. De godkendte også lånene efter kreditindstillingen fra bankens ledelse, som blandt andet indeholdt en beskrivelse af lånets formål og kundernes økonomiske forhold. Bestyrelsen havde derfor ikke et ansvar og gik fri.

IUNO mener

Sagen er speciel, da den vedrører en bank under finanskrisen. Den understreger, at direktører kan blive ansvarlige og risikere at betale store summer i erstatning ved at træffe risikable ledelsesmæssige beslutninger til skade for virksomheden. Vi har tidligere beskrevet Højesterets resultat om samme spørgsmål, i Capinordic Bank-sagen, her og Amagerbank-sagen, her.

IUNO anbefaler, at ledelsen har et gennemsigtigt samarbejde, og at der er opmærksomhed og klare retningslinjer for store ledelsesmæssige beslutninger. Det er især, når beslutningerne indebærer stor risiko i forhold til den enkelte branche.

[Højesterets dom i sag 241/2017 af 1. december 2022]