Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Fokus på regeringens lovprogram inden for HR-jura

IUNO
21/10/2024
Fokus på regeringens lovprogram inden for HR-jura
IUNO logo
Tirsdag den 1. oktober 2024 åbnede Folketinget. I den forbindelse offentliggjorde regeringen deres lovprogram med de forventede lovforslag i folketingsåret 2024/2025. Vi stiller skarpt på de forventede lovforslag med relevans for HR-jura.

I løbet af de seneste år har der været flere ændringer til reglerne på arbejdsmarkedet. Der er blandt andet kommet nye regler for udenlandsk arbejdskraft, som vi har skrevet om her. Der er også kommet nye regler om øremærket barsel, barsel for soloforældre og LGBT+ familier, og om tvillingeforældres ret til ekstra barsel, som vi har skrevet om her, her og her. Og så er der kommet nye regler om registrering af arbejdstid, som vi har skrevet om her og her.


Nu er der endnu flere ændringer på vej. Vi fokuserer her på nogle af regeringens fremtidige lovforslag på HR-jura området.


Styrket indsats mod ulovlig arbejdskraft

Formålet med de nye regler er at styrke indsatsen mod brugen af ulovlig arbejdskraft, og er en del af regeringens aftale om en styrket indsats mod social dumping. Reglerne indfører strengere oplysningskrav og krav om fremvisning af legitimation for udlændinge. Lovforslaget er fremsat, og forventningen er, at det træder delvist i kraft den 1. januar 2025 og 1. januar 2026.


Bedre boligforhold til ansatte

Lovforslagets formål er at indføre mindstekrav til boligforholdene, når en arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for ansatte – blandt andet krav om adgang til WC og drikkevand. Arbejdstilsynet får også mulighed for at føre kontrol med boligerne. Lovforslaget er fremsat og er også en del af indsatsen mod social dumping. Forventningen er, at det træder i kraft den 1. juli 2025.


Entreprenørstop på byggepladser og højere bøder

Regeringen foreslår, at Arbejdstilsynet skal kunne bestemme, at entreprenører skal standse alt arbejde på byggepladser, hvis reglerne om arbejdsmiljø er blevet brudt flere gange. Lovforslaget lægger også op til højere bøder for at overtræde reglerne om arbejdsmiljø. Lovforslaget er fremsat og er en del af indsatsen mod social dumping. Forventningen er, at det træder i kraft den 1. januar 2026.


Lige fordeling af køn i ledelsen

Et andet lovforslag skal øge kønsbalancen hos ledelsen i store børsnoterede aktieselskaber. Formålet er en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt ledelsens medlemmer. Virksomhederne skal have et mål om, at det underrepræsenterede køn skal udgøre 40 % af posterne i den øverste del af ledelsen. Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i oktober 2024.


Nyt Arbejdsmarkedsråd

Formålet med lovforslaget er at oprette et nyt Arbejdsmarkedsråd med arbejdsmarkedets parter, som kan drøfte forhold om arbejdsmiljø og beskæftigelse. Samtidig vil 11 andre råd blive nedlagt. Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i november 2024.


Flere år på arbejdsmarkedet med højere pensionsalder

Forslag om at forhøje danskernes folkepensionsalder fra 2040, så danskernes levetid fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Forventningen er, at lovforslaget bliver fremsat i slutningen af februar 2025.


IUNO mener

Lovforslaget om udstationering af medarbejdere er allerede fremsat, og forventningen er, at dele af det træder i kraft allerede den 1. januar 2025. De andre lovforslag forventes at blive fremsat inden udgangen af 2024 og vil træde i kraft i årene efter, hvis de bliver vedtaget.


[Regeringens lovprogram for folketingsåret 2024-2025]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
Virksomheder skal informere myndighederne om masseafskedigelser, før de gælder
15/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
Højesteret: Afskedigelse i forbindelse med forestående fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 4
24/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde
Virksomhed skulle ikke tilpasse sig medarbejders behov for hjemmearbejde
28/04/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling
Seks måneders godtgørelse til opsagt medarbejder i planlagt fertilitetsbehandling
02/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
Højesteret: Ulykke på hjemmearbejdsplads var en arbejdsskade
05/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid
Medarbejdere skulle tåle nyt arbejdssted trods længere transporttid
09/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted