Ansvar for fald på parkeringsplads var ikke reguleret af arbejdsmiljøloven

Sagen kort

Skadelidte arbejdede som trafikkoordinator i en kommune og kom til skade den 17. januar 2018, da han, som led i sit arbejde, skulle ud at køre.

Kort efter at skadelidte havde bakket sin tjenestebil ud fra det overdækkede areal, ud på den åbne del af parkeringspladsen, bemærkede han problemer med bilens venstre fordæk og steg ud af bilen og faldt. Det viste sig, at der var en lunke (mindre fordybning) på det sted, hvor skadelidte var steget ud af bilen, som var glat.

Skadelidte gjorde gældende, at kommunen var ansvarlig som følge af manglende glatførebekæmpelse, både som arbejdsgiver og som grundejer.

Skadelidte henviste til, at parkeringspladsen, hvor ulykken var sket, udgjorde et arbejdssted, da skadelidte skulle afhente tjenestebiler på parkeringspladsen. Skadelidte anførte også, at kommunen – uanset om parkeringspladsen måtte blive betragtet som et arbejdssted i arbejdsmiljølovens forstand – som arbejdsgiver har en forpligtigelse til at sikre, at arbejdet foregår under fuldt forsvarlige sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Skadelidte anførte, at kommunen ikke havde foretaget tilstrækkelig glatførebekæmpelse.

Kommunen påstod frifindelse og gjorde blandt andet gældende, at ansvaret ikke skulle bedømmes efter reglerne i arbejdsmiljøloven, men efter det almindelige grundejeransvar. Kommunen henviste til, at parkeringspladsen, hvor ulykken var sket, ikke kunne anses som et arbejdssted eller adgang til arbejdspladsen i arbejdsmiljølovens forstand, da parkeringspladsen ikke blev anvendt under selve arbejdets udførelse og heller ikke udgjorde en adgangsvej. Parkeringspladsen tjente til parkering af både tjenestebiler og private biler. Kommunen anførte i øvrigt, at de sædvanlige krav til glatførebekæmpelse for grundejere var overholdt og kunne dokumentere, at der var saltet på stedet tidligere samme morgen.

Retten i Aarhus’ dom af 29. september 2021

Byretten fandt, at kommunen havde opfyldt de krav, der må stilles til sædvanlig glatførebekæmpelse, uanset om der var tale om et arbejdsgiveransvar eller et grundejeransvar. Kommunen blev derfor frifundet. Byretten undlod derfor at tage stilling til, om arbejdsmiljølovens regler fandt anvendelse. Skadelidte fik Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke sagen til landsretten.

Byrettens afgørelse kan findes her.

Vestre Landsrets dom af 12. april 2023

Landsretten udtalte, at ulykken var sket på et område, som ikke blev benyttet under udførelse af arbejdet, og at ulykkesstedet derfor ikke kunne anses som et arbejdssted eller en adgangsvej til arbejdspladsen.

Den omstændighed, at tjenestebiler tilhørende kommunen havde fast plads på parkeringspladsen, hvor ulykken var sket, eller at medarbejdere  krydsede parkeringspladsen på vej til tjenestecyklerne, kunne ikke føre til et andet resultat. Bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen om arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning skulle dermed ikke anvendes. Landsretten fandt heller ikke, at en særlig pligt efter almindelige regler til at sørge for, at ansatte kan færdes sikkert på områder, som benyttes under udførelsen af arbejdet, fandt anvendelse.

Bedømmelsen af kommunens ansvar skulle ske efter de almindelige regler om grundejeres ansvar for glatførebekæmpelse. Landsretten fandt det godtgjort, at der i et tidsrum indtil få timer før ulykken, var udført glatførebekæmpelse på parkeringspladsen, hvor ulykken var sket. Landsretten fandt, at den udførte glatførebekæmpelse var tilstrækkelig til at opfylde kommunens forpligtelse som grundejer. Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Landsrettens afgørelse kan findes her.

Bech-Bruuns bemærkninger

Vestre Landsrets afgørelse af 12. april 2023 er i tråd med Højesterets afgørelse trykt i U.2015.2916 H og viser, at en parkeringsplads ved en arbejdsplads, hvor medarbejdere parkerer, ikke i sig selv vil blive anset som et arbejdssted eller en adgang til arbejdspladsen i arbejdsmiljølovens forstand, med mindre arealet tillige benyttes under udførelsen af selve arbejdet (hvilket fandtes at være tilfældet i U.2001.2123 V). Landsrettens afgørelse bekræfter derfor også, at en arbejdsgiver, efter almindelige erstatningsregler, som udgangspunkt ikke er forpligtiget ud over det almindelige grundejeransvar for skader sket på en parkeringsplads ved arbejdspladsen.

Skadelidte havde anført, at omstændighederne under sagen adskilte sig væsentligt fra U.2015.2916 H og henviste i den forbindelse til, at der i U.2015.2916 H var tale om en parkeringsplads, som alene blev benyttet til medarbejdernes egne biler, og ikke tjenestebiler. Landsrettens afgørelse fastslår derfor på dette punkt, at den gældende praksis også finder anvendelse, selvom den parkeringsplads, hvor skaden er sket, anvendes til parkering af både tjenestebiler og medarbejderes private biler.