Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Yderligere sanktioner fra EU mod Rusland

Kromann Reumert
03/03/2022
Yderligere sanktioner fra EU mod Rusland
Kromann Reumert logo
Over de seneste dage har EU vedtaget yderligere sanktioner mod Rusland. Sanktionerne omfatter bl.a. eksklusion af syv russiske banker fra SWIFT, et forbud mod transaktioner med den russiske centralbank samt yderligere indefrysninger.

EU har i dag vedtaget sanktioner, der udelukker syv navngivne russiske banker fra det internationale betalingssystem SWIFT. Det drejer sig om bankerne:


  • Bank Otkritie
  • Novikombank
  • Promsvyazbank
  • Bank Rossiya
  • Sovcombank
  • VNESHECONOMBANK (VEB)
  • VTB BANK’

De store banker Sberbank og Gazprombank er således ikke omfattet af udelukkelsen på nuværende tidspunkt. Udelukkelsen får effekt den 12. marts 2022, hvorefter det ikke vil være muligt at sende og modtage betalinger til disse banker via SWIFT.


Sanktionerne vedtaget i dag onsdag den 2. marts omfatter desuden et forbud mod investeringer, bidrag og anden form for deltagelse i projekter, der er medfinansieret af den russiske fond for direkte investeringer. Endelig indeholder de et forbud mod salg, levering og overførsler af euro-sedler til Rusland og russiske personer og selskaber. Disse forbud træder i kraft med øjeblikkelig virkning (med visse mindre undtagelser).


Tirsdagens sanktioner omfattede også et forbud mod russiske medier i form af suspension af sendetilladelser og licenser.


Tidligere på ugen vedtog EU et forbud mod alle transaktioner, der er forbundet med forvaltningen af Ruslands centralbanks reserver, samt forbud mod russiske flys overflyvning og nødlanding på EU's område.


Dette skete samtidig med, at EU iværksatte indefrysning af yderligere 26 russiske personers og et enkelt selskabs midler. Denne runde af indefrysninger omfattede bl.a. Igor Sechin (Rosnefts CEO), Nikolay Tokarev (Transnefts CEO), Gennady Timchenko (grundlægger af Volga Group), Alisher Usmanov, Mikhail Fridman og Petr Aven (alle aktionærer i Alfa Group), og Vitaly Savelyev (transportminister).


Indefrysningerne sker med hjemmel i forordning 269/2014, der blev vedtaget i 2014 på baggrund af Ruslands annektering af Krim. Forordningen pålægger alle virksomheder og finansielle institutioner at indefryse alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af sanktionerede personer eller virksomheder. Forbuddet har øjeblikkelig virkning.


Indefrysning indebærer også et forbud mod at stille midler indirekte til rådighed for sanktionerede enheder (personer og virksomheder), hvilket i praksis betyder, at det også er forbudt at stille midler til rådighed for virksomheder ejet eller kontrolleret af en sanktioneret enhed. Som udgangspunkt er det tilladt at sælge eller holde aktiver i russiske selskaber omfattet af indefrysningssanktioner, men ikke at købe dem. Det gælder dog ikke for russiske kreditinstitutter og lignende., der er omfattet af finansielle sanktioner (se vores tidligere nyhedsbrev herom).


Sammen med indefrysningerne foretaget i forbindelse med EU's 1. og 2. sanktionspakker, der trådte i kraft i sidste uge, er der nu tale om meget omfattende restriktioner. Virksomheder med russiske handelspartenere eller andre forbindelse bør kontrollerer, at disse - og deres ejere - ikke er omfattet af sanktionerne.


Sanktioner fra USA og Storbritannien

USA og Storbritannien har også udvidet deres sanktioner mod Rusland markant. USA har således også udstedt et forbud mod transaktioner mod den russiske centralbank, en lang række finansielle sanktioner og indefrysninger. Sanktionerne supplerer de tidligere vedtagne omfattende eksportrestriktioner, der bl.a. omfatter et generelt forbud mod eksport af dual-use produkter (med meget få undtagelser). Restriktionerne omfatter også re-eksport af amerikanske produkter, og ikke-amerikanske produkter der indeholder amerikansk teknologi. Det er relevant for danske virksomheder, der anvender amerikanske komponenter eller teknologi i egne produkter, der eksporteres til USA.


Storbritannien har vedtaget om end endnu mere omfattende finansielle sanktioner, herunder et generelt forbud mod handel med værdipapirer udstedt af russiske selskaber og deres engelske datterselskaber. UK har også vedtaget et forbud mod etablering af fortsættelse af korrespondentbankforbindelse med visse russiske banker (indtil videre kun Sberbank). Endelig har UK også vedtaget et forbud mod transaktioner med den russiske centralbank, et generelt forbud mod eksport af dual-use produkter og kritisk teknologi samt et forbud mod russiske skibes anløb i britiske havne.


Som modsvar har Rusland vedtaget en række mod-sanktioner, herunder bl.a. forbudt russiske mægleres salg af værdipapirer på vegne af udlændinge.


Vi følger situationen nøje og opdaterer vores nyhedsbreve og hjemmeside løbende.


Kromann Reumerts specialister i international handel rådgiver danske virksomheder om alle aspekter af sanktioner og embargoer, herunder relevante overgangsbestemmelser. Vi kan hjælpe din virksomhed med at afdække jeres risikoeksponering og formulere løsninger tilpasset jeres forretnings behov.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Hvornår skal man lave et virksomhedstestamente?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår skal man lave et virksomhedstestamente?
Hvad er et virksomhedstestamente og hvornår bør du overveje få lavet et? Det kommer vi nærmere ind på i denne video
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Techplatformes algoritmer kan medføre selvstændigt ansvar for brugerindhold
Techplatformes algoritmer kan medføre selvstændigt ansvar for brugerindhold
22/06/2026
EU-ret, E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige
Forældre kan få indsigt i afdøde børns oplysninger
Forældre kan få indsigt i afdøde børns oplysninger
25/06/2026
Persondataret, Compliance
Erklæringer blev afgørende i vunden skattesag
Erklæringer blev afgørende i vunden skattesag
06/07/2026
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Datatilsynet igangsætter undersøgelse af oplysningspligten over for ansatte og jobansøgere.
Datatilsynet igangsætter undersøgelse af oplysningspligten over for ansatte og jobansøgere.
06/07/2026
Persondataret, Compliance
Ejerlederens blinde vinkel: Kan virksomheden overleve uden dig?
Ejerlederens blinde vinkel: Kan virksomheden overleve uden dig?
19/07/2026
Selskabsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted