Virksomheds brug af underentreprenør blev anset som omgåelse af Bygningsoverenskomsten

Sagen kort

Den indklagede virksomhed, A, skulle, efter aftale med hovedentreprenøren, udføre tømrerarbejde i forbindelse med opførelsen af en ny skole. Tømrerarbejdet blev udført af en række udenlandske arbejdere i perioden marts-september 2022. Hovedspørgsmålet i sagen var, om den indklagede virksomhed reelt benyttede sig af en underentreprenør, eller om de udenlandske arbejdere var ansat hos den indklagede virksomhed.

Det følger af Bygningsoverenskomstens § 5, stk. 4, at det ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår som en vejledning, om den selvstændige:

• Udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet
• Er ansvarlig for arbejdets kvalitet
• Er økonomisk ansvarlig
• Bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.

De udenlandske arbejdere forklarede, at det var ejeren, B, af den indklagede virksomhed, som de indgik aftale om ansættelse med, og som under hele forløbet har været deres leder samt bestemt, hvor de skulle møde, og hvad de skulle lave. Derudover var det også B, der aflønnede dem kontant med 100 kroner pr. time.

Den indklagede virksomhed hævdede, at den havde anvendt A ApS som underleverandør. Trods opfordring og fagretligt påbud fremlagde den indklagede virksomhed ikke nogen underentreprisekontrakt, og de fakturaer, som virksomheden fremlagde, angik et beskedent beløb i forhold til den samlede tømrerentreprise.

Opmandens begrundelse og resultat

Opmanden fandt efter bevisførelsen, at de udenlandske arbejdere havde udført tømrerarbejdet under ledelse af og efter instruks af B, der udbetalte vederlaget kontant til bygningsarbejderne. Den indklagede virksomhed måtte derfor betragtes som arbejdsgiver for de udenlandske arbejdere.

Efter bevisførelsen konkluderede opmanden også, at forholdet mellem den personligt drevne virksomhed A og A ApS i øvrigt ikke kunne anses for et reelt forretningsforhold. Afgørende for opmandens bedømmelse var, at der var en betydelig lighed mellem navnet på den personligt drevne virksomhed A og navnet på selskabet A ApS. Virksomhederne havde ligeledes samme adresser, telefonnumre og var ejet af samme person. Opmanden udtalte, at der på baggrund heraf var tale om et forhold, som arbejdsretligt indebærer identitet og omgåelse af overenskomsten.

Da der ikke var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for opgørelsen af hele kravet, blev det skønsmæssigt fastsat til 2.000.000 kroner, der svarede til den samlede besparelse, som virksomheden havde opnået ved underbetaling af de udenlandske arbejdere i forhold til Bygningsoverenskomstens mindstebetaling, inklusive efterbetalingskravene til to af bygningsarbejderne.