Et vidne havde i to mails sendt efter sagens anlæg redegjort for sin involvering i sagen. Under forberedelsen blev vidnet sygemeldt og indlagt af flere omgange. I forbindelse med hovedforhandlingen blev der derfor indhentet en lægeerklæring, som dokumenterede, at vidnet var ude af stand til at møde fysisk i retten. Spørgsmålet var herefter, om de to mails kunne fremlægges som bevis i sagen i stedet for den mundtlige vidneforklaring.
Et grundlæggende princip i den danske retspleje er bevisumiddelbarhed, og vidneforklaringer afgives som det klare udgangspunkt mundtligt for retten. Retten kan dog efter retsplejelovens § 297 undtagelsesvist tillade, at der indhentes en skriftlig erklæring fra en person, der ville kunne afhøres som vidne under hovedforhandlingen, hvis retten finder det ubetænkeligt. Det er dog antaget i praksis, at reglen kun gælder erklæringer, der er indhentet efter sagens anlæg, hvorfor skriftlige erklæringer indhentet før sagens anlæg, som udgangspunkt kan fremlægges.
Den pågældende sag omhandlede køb af en beboelsesejendom i en mindre jysk by. Ved køb af ejendommen havde sælgers ejendomsmægler ydet rådgivning til køber. Af købsaftalen fremgik det, at ejendommen var kortlagt på vidensniveau 2 uden angivelse af, hvad dette betød. Køberen af ejendommen fik ved købet at vide af ejendomsmægleren, at køber bare skulle lade være med at plante jordbær på et lille areal i indkørslen.
Da køberen i 2017 ønskede at sælge ejendommen, fandt hun ud af, at det ikke bare var et lille område, men næsten hele ejendommen, der var forurenet, og at ejendommen som følge heraf kun var 400.000 kr. værd, selvom hun havde givet 860.000 kr. for den tilbage i 2011. Forureningen var forårsaget af olie, der var tilløbet grunden fra en højereliggende ejendom, og hun fandt ud af, at en tidligere ejer af ejendommen var blevet kompenseret for denne. Køberen anlagde derfor et erstatningssøgsmål mod ejendomsmægleren med krav om betaling af 600.000 kr. svarende til værdiforringelsen inklusive renoveringsudgifter.
I forbindelse med sagen ønskede ejendomsmæglerens arbejdsgiver at fremlægge to mails, som ejendomsmægleren havde sendt i forbindelse med den opståede tvist, da det ved en lægeerklæring var dokumenteret, at mægleren på grund af sygdom var ude af stand til at afgive forklaring for retten. De to mails indeholdt mæglerens redegørelse for sin involvering i salget af ejendommen, herunder denne rådgivning til køber. Køber/sagsøger protesterede mod fremlæggelsen af de to mails, idet hun gjorde gældende, at der var tale om ensidigt indhentede erklæringer, der reelt var vidneforklaringer afgivet uden strafansvar og uden mulighed for, at køber kunne stille supplerende spørgsmål. Byretten tilsluttede sig sagsøgers synspunkt og lagde vægt på, at bilagene var udfærdiget efter tvistens opståen samtidig med, at retten fandt det betænkeligt at tillade fremlæggelsen som alternativ til den mundtlige vidneforklaring.
Vestre Landsrets afgørelse
Sagsøgte kærede byrettens afgørelse til Vestre Landsret, som modsat byretten tillod fremlæggelsen. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at det først i januar 2020 var klart, at ejendomsmægleren ikke ville kunne afgive vidneforklaring, og at ejendomsmægleren derfor på tidspunktet for erklæringernes udfærdigelse kunne være afhørt som vidne eventuelt efter bestemmelsen i retsplejelovens § 340 om afhøring inden hovedforhandlingen.
Bech Bruuns Kommentar
Afgørelsen illustrerer den opblødning, der sker i praksis i øjeblikket af reglerne om skriftlige parts- og vidneerklæringer. Det lader således til, at muligheden for at fravige udgangspunktet om bevisumiddelbarhed i højere grad end tidligere tillades i tilfælde, hvor vidner ikke er i stand til at møde fysisk.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.
