Når syn og skøn går i tomgang

En skønssag kan strække sig over flere år, uden at der nødvendigvis sker en udvikling i sagen. 

Østre Landsret har i en utrykt kendelse afsagt den 16. marts 2023 (Sag BS-50049/2022-OLR) tiltrådt Retten på Frederiksbergs kendelse (Sag BS-27266/2020-FRB), hvorved byretten afslog at lade en part besvare yderligere spørgsmål til skønsmændene. Retten lagde vægt på, at skønssagen havde verseret i over to år, at skønsmændene allerede havde besvaret supplerende spørgsmål, og ”at eventuel yderligere bevisførsel må ske under en eventuel retssag og under iagttagelse af de processuelle regler, som er gældende for en sådan.” 

Sagen omhandlede fugt i et soveværelse. Skønsmændene havde på det tidspunkt, hvor der blev fremsendt supplerende spørgsmål, allerede vurderet, at fugtproblemerne stammede fra kælderen, hvor der var fugt i væggene. Fugtigheden var dog ifølge skønsmændene ikke højere end forventeligt i tilsvarende ældre kældre. Herudover havde skønsmændene oplistet en række mulige foranstaltninger i form af ventilation, opvarmning, damspærre og isolering, som ville kunne løse fugtproblemerne i kælderen og dermed soveværelset. Landsretten afviste derfor – ligesom byretten – at der kunne stilles yderligere supplerende spørgsmål. 

Syn og skøn var udmeldt i medfør af retsplejelovens § 343 om isoleret bevisoptagelse, hvorefter der kan udmeldes syn og skøn, f.eks. for at få afklaret, om der er grundlag for en retssag. Det kan ud fra Østre Landsrets kendelse lægges til grund, at en skønssag indledt i medfør af retsplejelovens § 343 skal afsluttes, når skønsrekvirenten har det fornødne grundlag til at vurdere, om en retssag skal indledes. Dette stemmer også med, hvad der i øvrigt gælder om supplerende spørgsmål i medfør af retsplejelovens § 205, hvorefter det klare udgangspunkt er, at der som udgangspunkt kun kan stilles supplerende spørgsmål èn gang. Praksis er dog ikke entydig (U.2020.1667 VLK).

Ganske anderledes forholder det sig, når der udmeldes syn og skøn ved Voldgiftsnævnet Byggeri og Anlæg (VBA). Af regler for syn og skøn 2018 § 10 fremgår bl.a., at parterne kan stille supplerende spørgsmål efter skønserklæringens afgivelse, og at disse spørgsmål behandles efter samme regler som et skønstema. Det betyder, at supplerende spørgsmål udelukkende afvises, hvis det a) ikke er tilstrækkeligt præcist, b) er uden betydning for sagen, c) er egnet til på utilbørlig måde at påvirke skønsmandens besvarelse eller d) forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, dom det er op til retten at tage stilling til. Der gælder således ikke samme begrænsninger som i medfør af retsplejelovens regler, hvorefter der som udgangspunkt kun kun kan stilles supplerende spørgsmål èn gang. Yderligere bevisførelse må ske under en retssag.

I praksis ses det da også, at rækken af spørgsmål i en VBA-skønssag kan være nærmest uendelig. 

Formålet med at stille supplerende spørgsmål er i en række tilfælde ikke at få belyst sagen yderligere, men nærmere at få skønsmanden til at ændre sin vurdering. I stedet for blot at stille supplerende spørgsmål vil det i de fleste tilfælde være mere hensigtsmæssigt at indhente en sagkyndig erklæring og i tillæg hertil stille supplerende spørgsmål. VBAs praksis herom er ikke trykt. 

Ved en utrykt VBA-afgørelse af 3. oktober 2023 blev det således tilladt en part at fremlægge tre sagyndige erklæringer for skønsmændene. Voldgiftsdommeren, en højesteretsdommer, udtalte, at ensidigt sagkyndige erklæringer – indhentet efter syn og skøn er indledt – kan tillades fremlagt for skønsmændene, når skønsmændene har afgivet deres skønserklæringer, og erklæringen angår allerede besvarede spørgsmål. Formålet med fremlæggelsen skal være at give skønsmanden mulighed for at korrigere eventuelle fejl og misforståelser i de oprindelige erklæringer eller supplere og nuancere de oprindelige besvarelser. I afgørelsen gives i øvrigt anvisning på, at skønsmændene samtidig med fremlæggelsen af den sagkyndige erklæring skal spørges, om de nye oplysninger giver dem anledning til at korrigere, justere eller supplere de oprindelige erklæringer på et eller flere punkter. VBAs praksis om fremlæggelse af sagkyndige erklæringer for skønsmænd svarer i øvrigt til praksis ved de almindelige domstole, f.eks. UfR 2020.282 HK.

Selvom den ensidigt indhentede erklæring tillades fremlagt for skønsmanden, vil den i øvrigt ikke uden videre blive tilladt fremlagt i voldgiftssagen. 

Hertil skal det holdes for øje, at det kun er ved enighed mellem parterne i en skønssag ved VBA, at der kan anmodes om en henstilling om fordeling af omkostningerne til bl.a. advokatbistand, hvorimod det følger af retsplejelovens §  343, at retten træffer afgørelse om omkostningerne ved bevisoptagelsen. Ved VBA kan der dog opnås omkostningsdækning ved efterfølgende at indlede en voldgiftssag for VBA om fastsættelse af omkostninger. 

Bech-Bruuns kommentar

Skønssager ved VBA kan strække sig over lang tid og være omkostningstunge. VBA har varslet, at der bliver udgivet et praksisnotat om syn og skøn, da praksis både kan afhænge af, om det er en ”ren” syn- og skønssag eller et syn og skøn under en voldgiftssag, ligesom der angiveligt kan være forskelle alt efter, hvem der træffer afgørelsen (referat fra møde i kontaktudvalget den 2. maj 2023 mellem Danske Advokater og VBA). VBAs varslede praksisnotat vil forhåbentlig være med til at ensrette nævnets praksis. 

Uanset klarhed over praksis må det erkendes, at det er ganske vanskeligt med VBAs regler for syn og skøn (2018) at få stoppet en spørgelysten part. VBAs regler indeholder ikke samme muligheder som retsplejelovens regler om isoleret bevisoptagelse og grundlaget for at få afvist yderligere spørgsmål med henvisning til, at yderligere bevisførelse må ske i forbindelse med, at der indledes en voldgiftsag. 

Hvis man som part i en skønssag er endt i en blindgyde med en skønserkæring, som man har kvalificeret grundlag for at mene indeholder væsentlige fejl eller uoverensstemmelser, vil der efter VBAs og domstolspraksis være mulighed for at få udarbejdet en sagkyndig erklæring af f.eks. egne tekniske rådgivere. Denne kan under visse betingelser fremlægges for skønsmanden, som samtidig stilles supplerende spørgsmål herom. Skønmanden gives hermed mulighed for at korrigere, justere eller supplere den oprindelige skønserklæring. Alternativt kan det forsøges - på grundlag af den sagkyndige erklæring - at få udmeldt nyt syn og skøn.