Værneting i Spanien selvom værnetingsklausul ikke fandt anvendelse
En dansk skibsreder indgik en aftale med et spansk skibsværft angående reparation af et skib. Skibsværftet oplevede dog problemer med et af deres slæbesteder, og reparationen af skibet blev forsinket. Som følge af forsinkelsen var rederiet nødt til at aflyse et planlagt charter. Da reparationen var færdig, opstod der uenighed mellem parterne angående en manglende restbetaling til skibsværftet, der derfor arresterede skibet i Italien. Dette resulterede i, at rederiet igen måtte aflyse et planlagt charter. Som følge af de to aflyste charters og den mistede indtægt, sagsøgte rederiet skibsværftet for henholdsvis forsinkelsen ved reparationen og arresten af skibet.
I forbindelse med indgåelsen af aftalen, havde rederiet givet skibets kaptajn fuldmagt til at kunne indgå aftaler på maksimalt 10.000 euro. Kaptajnen havde efterfølgende en korrespondance med skibsværftet om at få et overslag på reparationen. Da overslaget blev fremsendt, vedlagde skibsværftet sine handelsbetingelser. Disse betingelser indeholdt en værnetingsklausul, der fastslog, at enhver tvist mellem parterne skulle afgøres af de spanske domstole.
Rederiet var uenig i, at de havde accepteret handelsbetingelserne, da kun skibets kaptajn havde modtaget dem, og han havde ikke fuldmagt til at acceptere dem som en del af aftalen. Rederiet mente derfor, at sagen måtte have dansk værneting, da det var i Danmark at rederiet hørte hjemme og det økonomiske tab indtrådte, da betalingerne for de to charters skulle være indbetalt til en dansk konto.
Sø- og Handelsretten: Værneting samme sted som aftalens opfyldelsessted
Retten fandt, at værnetingsklausulen i handelsbetingelserne ikke var vedtaget imellem parterne, fordi der ikke var en gældende skriftlig aftale. Det ikke at reagere på en værnetingsklausul kunne altså ikke forstås som en accept.
Retten fandt, at sagen udsprang af parternes oprindelige aftale om reparation, hvorfor der var tale om et erstatningskrav inden for kontrakt. Derfor skulle sagens værneting vurderes ud fra, hvor aftalen havde opfyldelsessted. Da dette var i Spanien, var værnetinget således også der og ikke i Danmark, hvorfor retten afviste sagen.
IUNO mener
Sagen viser, at spørgsmål om hvornår en værnetingsaftale er gældende kan stå og falde med små detaljer. I denne sag var der tale om en enkelt henvisning i ”det med småt” og selvom dette ikke er usædvanligt, var det ikke nok til at rederiet skulle have haft kendskab til den og havde accepteret dem. IUNO anbefaler, at værneting er aftalt så klart som muligt, og at man som det mindste har sikret, at modparten har modtaget og accepteret det aftalegrundlag, hvor værnetingsaftalen står.
[Sø- og Handelsrettens dom i sag BS-4721/2020-SHR af 1. september 2020]