Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Forslag: Nye regler om maksimal betalingsfrist på 30 dage

Udgivet af

​Den 12. september 2023 fremsatte EU-Kommissionen et forslag om en ny forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.


Formålet med forslaget er at forbedre betalingsdisciplinen for alle aktører, herunder offentlige myndigheder, store virksomheder og SMV’er samt beskytte virksomhederne mod negative virkninger af betalingsforsinkelser i handelstransaktioner.


Forslaget indeholder en maksimal betalingsfrist på 30 dage, hvorefter alle fakturaer skal betales inden for 30 dage, uanset produkt, sektor og virksomhedsstørrelse. Det vil sige både i B2B-transaktioner og G2B-transaktioner. B2C-transaktioner er undtaget fra forslagets anvendelsesområde.


Betalingsfristen vil blive regnet fra den dato, hvor fakturaen modtages eller en tilsvarende anmodning om betaling fra skyldneren fremsættes. Det forudsættes dog, at skyldneren har modtaget de(n) pågældende varer eller tjenesteydelser. Forslaget afskaffer dermed muligheden for, at parterne kan indgå en aftale om en længere betalingsfrist, da betalingsfristen på 30 dage vil være absolut. Betalingsfristen berører ikke en eventuel kortere periode, der kan være fastsat i national ret.


Der vil dog være mulighed for, at der i national ret fastsættes en procedure for accept eller verifikation af varer eller tjenesteydelser på op til 30 dage, hvis det må anses som strengt nødvendigt grundet varernes eller tjenesteydelsernes særlige karakter.


Der er således ingen tvivl om, at forslaget begrænser aftalefriheden vedrørende betalingsfristerne ved både B2B- og G2B-transaktioner.


Hvis man ikke overholder betalingsfristen…

EU-Kommissionen har foreslået, at skyldneren skal betale morarenter ved forsinket betaling, medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for den pågældende betalingsforsinkelse. Morarenten vil i disse tilfælde blive beregnet som den Europæiske Centralbanks referencesats med tillæg af 8 %.


Endvidere er det foreslået, at kompensationsgebyret hæves fra EUR 40 til EUR 50 pr. handelstransaktion, hvor skyldnerens betaling er forsinket. Denne forhøjelse skal ses i sammenhæng med inflationen.


Kan man fravige betalingsfristen?

Det vil ikke være muligt at fravige betalingsfristen på 30 dage. Retten til opkrævning af morarenter eller kompensation kan ikke fraviges, og man kan ikke forsætligt forsinke eller forhindre tidspunktet for fremsendelse af fakturaen. Sådanne kontraktvilkår og praksis vil være ugyldige.


Hvornår træder forslaget i kraft?

Det følger af forslaget, at reglerne først vil finde anvendelse et år efter forordningens ikrafttrædelse. EU-Kommissionen forventer, at forordningen træder i kraft i 2024.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
Ny dom: Lodsejer kunne ikke nægte at medvirke til råstofindvinding
04/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Kontraktret, Retssager og voldgift
AI-tokens: Fra ukritisk forbrug til strategisk styring
AI-tokens: Fra ukritisk forbrug til strategisk styring
17/08/2026
Øvrige, Kontraktret, IT-ret
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
31/08/2026
IT-ret, Kontraktret
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted