Ny EU-forordning skal beskytte virksomheder mod forsinkede betalinger

Direktiv om forsinket betaling – som det er i dag

I dag gælder der allerede regler, der skal hjælpe den erhvervsdrivende, der har penge til gode hos en kunde. Blandt andet i renteloven er implementeret et EU-direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Her er der f.eks. regler om, at aftaler indgået mellem erhvervsdrivende om levering af varer eller tjenesteydelser, ikke må have en betalingsfrist på mere end 30 dage regnet fra tidspunktet for afsendelse eller fremsættelse af betalingsanmodning. Dog med den undtagelse, at de erhvervsdrivende kan aftale længere betalingsfrister, hvis den aftalte frist ikke er urimelig for den, der vil kræve betaling. Det er også i medfør af direktivets regler, at den erhvervsdrivende har ret til et kompensationsbeløb ved forsinket betaling.

Forslag til ny forordning

I EU-Parlamentet er vedtaget et revideret udkast af EU-Kommissionens forslag til en forordning om forsinkede betalinger i handelstransaktioner. Forslaget skal nu viderebehandles politisk, før det træder i kraft. Det nuværende direktiv om forsinket betaling står dermed til at blive konverteret til en forordning. Flere nationale parlamenter har anfægtet overgangen til en forordning (da en forordning har direkte virkning i modsætning til et direktiv, der skal implementeres i national lovgivning). Det har dog ikke nogen særlig betydning i Danmark. Generelt ser vi også fra EU, at anvendelsen af forordninger i stedet for direktiver er stigende.

Initiativet, der af EU præsenteres som en del af en “SMV-hjælpepakke”, har til formål at indsnævre rammerne for forsinket betaling og forbedre håndhævelsen af dem. Forslaget lægger op til, at der indføres nye eller justeres på en række gældende foranstaltninger, herunder betalingsfrister, renter, kompensationsbeløb og håndhævelse.

• Konkret vil reglerne omfatte maksimale betalingsfrister på 30 dage i både business-to-business (B2B) og government-to-business (G2B) transaktioner; dog 60 kalenderdage i B2B-transaktioner, hvis det udtrykkeligt er aftalt i kontrakten og 120 dage i detailsektorer med lav produktomsætning eller sæsonudsving (f.eks. legetøj, smykker, sportsudstyr eller bøger).
• Rente- og kompensationsbeløb justeres, så betaling af renter skal være obligatorisk (en kreditor kan ikke ved aftale give afkald på sin ret til renter), og den nuværende sats for kompensationsbeløbet hæves fra 40 EUR til 50 EUR. I det reviderede udkast fra EU-Parlamentet er der desuden lagt op til differentierede højere satser, når fordringen overstiger 1500 EUR.
• I den enkelte medlemsstat skal der desuden udpeges en myndighed til at håndhæve forordningen. Myndigheden skal modtage klager, indlede undersøgelser, inspicere og vil også kunne uddele bøder for overtrædelse af forordningen (f.eks. hvis en erhvervsdrivende fastholder en ulovlig praksis med at kræve for lange betalingsfrister hos sine leverandører).

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår reglerne træder i kraft, men for kontrakter indgået før datoen for ikrafttræden, vil forordningen være gældende, hvis ydelserne under kontrakten leveres efter ikrafttræden.

Focus Advokater bemærker

Modsat rentelovens regler giver den nye forordning ikke mulighed for at have en længere betalingsfrist end 30 dage og i visse tilfælde maksimalt 120 dage. Som erhvervsdrivende skal du derfor i de interne processer, udformningen af dine salgs- og leveringsbetingelser og gennemgangen af dine kunders betingelser være opmærksom på reglerne om betalingsfrister, der er ufravigelige og kan medføre sanktioner for dem, der ikke overholder reglerne. Dertil kommer retten til renter og kompensation ved forsinket betaling, som din virksomhed eventuelt kan opkræve automatisk ved forsinket betaling.

Vi anbefaler, du gennemgår virksomhedens aftaler, så du sikrer, at betingelserne ikke er i strid med lovgivning generelt, men særligt for, at du har den bedst mulige beskyttelse mod den økonomiske risiko ved betalingsforsinkelser hos dine kunder. Ved effektivt brug af reglerne kan især de mindre erhvervsdrivende opnå forbedret likviditet og reduceret kreditrisiko.

Erhvervsdrivende bør desuden være opmærksomme på kredittider og priser i eksisterende eller kommende længerevarende kontrakter, da reglerne også vil gælde for kontrakter udfærdiget før reglernes ikrafttræden. Der kan være behov for genforhandling, hvis aftalen er indgået på grundlag af en lang kredittid.

For erhvervsdrivende, der handler med virksomheder udenfor EU, opstår spørgsmålet om forordningens betydning for disse kontrakter. Umiddelbart gælder forordningen i det omfang kontraktens lovvalgsklausul peger på reglerne i en EU-medlemsstat.

I et stadigt mere reguleret europæisk marked er udviklingen ikke overraskende. Fastsættelse af maksimale betalingsfrister er en alvorlig indgriben i de europæiske virksomheders muligheder for at indgå aftaler på de vilkår, der passer bedst til deres forretningsmodel. Forordningen medfører også en øget kompleksitet grundet den nye differencering i produkter med eller uden lav produktomsætning eller sæsonudsving og i kompensationsbeløbet. I lyset af behovet for at støtte SMV’erne er det positivt, men reglernes effektivitet kræver også en indsats fra SMV’erne, som skal gøre brug af reglerne. Husk også at den endelige tekst kan ændre sig inden ikrafttræden.

Focus Advokater følger udviklingen og er behjælpelig med rådgivning om både gældende og kommende regler om inddrivelse og kontrakter.