AI Governance-konferencen
Østre Landsret har stadfæstet byrettens afgørelse og dømt en influent for at have overtrådt forbuddet mod skjult reklame i en række opslag på Instagram og Facebook. Landsretten har dog reduceret bøden til 30.000 kroner.
Influenten, der har en betydelig følgerskare, blev oprindeligt idømt en bøde på 50.000 kroner af Retten i Glostrup for at have overtrådt markedsføringslovens regler om reklamemarkering.
Dommen omfatter 23 opslag på sociale medier, hvor influenten promoverede tøj fra virksomheder, som vedkommende havde samarbejdsaftaler med. Influenten havde modtaget tøjet uden betaling, men opslagene blev ikke tydeligt markeret som reklame og indeholdt udelukkende tagging af virksomhedernes navne.
Landsretten konkluderede, at influenten måtte betragtes som erhvervsdrivende i henhold til markedsføringsloven, og at tagging af virksomhederne i opslagenes tekst eller hashtags ikke udgjorde en tilstrækkelig tydelig reklamemarkering.
Ved fastsættelsen af bøden tog landsretten højde for antallet af opslag, hvor længe de var tilgængelige online samt sagens lange behandlingstid, der ikke skyldtes influenten. Overtrædelserne fandt sted i perioden juni 2018 til februar 2019, og retssagen blev flere gange udsat, blandt andet på grund af Covid-19.
Forbrugerombudsmanden havde oprindeligt krævet en bøde på 120.000 kroner, mens byretten fastsatte den til 50.000 kroner med henvisning til, at der var gået mere end fire år siden overtrædelserne uden, at influenten kunne lastes for sagens lange forløb.
Dommen har betydning ikke kun for markedsføring rettet mod danske forbrugere, men også for forbrugere i andre EU-lande.
Læs mere på Forbrungerombudsmandens hjemmeside her
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.