I forlængelse af at AI-forordningens transparensregler begyndte at finde anvendelse den 2. august 2026, har Kommissionen udstedt en vejledning om gennemførelsen af transparensforpligtelserne under AI-forordningens artikel 50.
Vejledningen skal bistå kompetente myndigheder samt udbydere og deployere af AI-systemer med at sikre overholdelse på en ensartet og effektiv måde.
Hvem er omfattet – og hvem er ikke?
Udbydere skal sikre, at transparens er indlejret i systemets design og drift. Brugerens (også kaldet ”deployer”) "ansvar" over et AI-system skal forstås som ansvaret for beslutningen om at tage systemet i brug og for den faktiske anvendelse, herunder dets output. Det kræver ikke nødvendigvis teknisk kontrol over systemets drift.
Individuelle medarbejdere, der handler efter instruktioner og under kontrol af en juridisk enhed, anses ikke som selvstændige brugere.
En virksomhed, der blot bestiller en reklame hos et bureau uden selv at træffe beslutninger om, hvorvidt og hvordan bureauet anvender AI, er heller ikke en bruger.
Privatpersoner, der anvender AI-systemer i rent personlige, ikke-erhvervsmæssige aktiviteter, er undtaget fra bruger-forpligtelserne.
Hvornår er interaktion "åbenlys"?
Oplysningspligten bortfalder, hvis interaktionen med et AI-system er "åbenlys". For at påberåbe sig undtagelsen skal udbyderen vurdere og påvise, at den kunstige karakter af interaktionen er åbenlys for en rimeligt velinformeret, opmærksom og forsigtig person i den givne kontekst.
Vejledningen understreger, at undtagelsen bør begrænses til tilfælde, hvor der ikke er tvivl om interaktionens karakter. AI-assisterede kodeassistenter til professionelle udviklere og interne assistenter til AI-kyndigt personale vil typisk falde inden for undtagelsen.
Derimod vil AI-chatbots integreret i online platforme eller helpdesks, hvor brugere kan opfatte output som menneskegenereret, ikke opfylde kravet.
Mærkning og detektion af AI-genereret indhold
Forpligtelsen i artikel 50(2) indeholder to adskilte elementer: output skal mærkes i et maskinlæsbart format, og output skal kunne detekteres som kunstigt genereret eller manipuleret. Det er ikke tilstrækkeligt kun at opfylde ét af elementerne.
De tekniske løsninger skal opfylde fire kvalitetskrav: effektivitet, pålidelighed, robusthed og interoperabilitet. Visse typer output falder dog uden for forpligtelsen, herunder korte talsekvenser, symboler, bogstaver og kildekode.
Deepfakes og AI-genereret tekst
For at indhold udgør en "deepfake" i AI-forordningens forstand, skal følgende kriterier være opfyldt: Der skal være tale om lighed med eksisterende personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, der ville fremstå falsk autentisk eller sandfærdig over for en person.
For AI-genereret tekst offentliggjort med henblik på at informere offentligheden om emner af almen interesse gælder en undtagelse, hvis to betingelser er opfyldt: 1) teksten skal have gennemgået menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og 2) en juridisk eller fysisk person skal bære det redaktionelle ansvar.
Faktatjek er et minimumskrav. Stavekontrol og automatiserede processer ikke er tilstrækkeligt.
Adfærdskodeks som dokumentation for overholdelse
Tilslutning til et adfærdskodeks, der er vurderet som tilstrækkelig i henhold til artikel 50(7), er en direkte måde at dokumentere overholdelse på. Udbydere og deployere, der ikke er tilsluttet et sådant kodeks, forventes at forklare, hvordan de sikrer overholdelse på anden vis.
Du kan finde vejledningen her.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Bird & Bird. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
