Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen

I forlængelse af at AI-forordningens transparensregler begyndte at finde anvendelse den 2. august 2026, har Kommissionen udstedt en vejledning om gennemførelsen af transparensforpligtelserne under AI-forordningens artikel 50.

Udgivet af

Vejledningen skal bistå kompetente myndigheder samt udbydere og deployere af AI-systemer med at sikre overholdelse på en ensartet og effektiv måde.

Hvem er omfattet – og hvem er ikke?

Udbydere skal sikre, at transparens er indlejret i systemets design og drift. Brugerens (også kaldet ”deployer”) "ansvar" over et AI-system skal forstås som ansvaret for beslutningen om at tage systemet i brug og for den faktiske anvendelse, herunder dets output. Det kræver ikke nødvendigvis teknisk kontrol over systemets drift.


Individuelle medarbejdere, der handler efter instruktioner og under kontrol af en juridisk enhed, anses ikke som selvstændige brugere. 


En virksomhed, der blot bestiller en reklame hos et bureau uden selv at træffe beslutninger om, hvorvidt og hvordan bureauet anvender AI, er heller ikke en bruger. 


Privatpersoner, der anvender AI-systemer i rent personlige, ikke-erhvervsmæssige aktiviteter, er undtaget fra bruger-forpligtelserne.

Hvornår er interaktion "åbenlys"?

Oplysningspligten bortfalder, hvis interaktionen med et AI-system er "åbenlys". For at påberåbe sig undtagelsen skal udbyderen vurdere og påvise, at den kunstige karakter af interaktionen er åbenlys for en rimeligt velinformeret, opmærksom og forsigtig person i den givne kontekst.


Vejledningen understreger, at undtagelsen bør begrænses til tilfælde, hvor der ikke er tvivl om interaktionens karakter. AI-assisterede kodeassistenter til professionelle udviklere og interne assistenter til AI-kyndigt personale vil typisk falde inden for undtagelsen. 


Derimod vil AI-chatbots integreret i online platforme eller helpdesks, hvor brugere kan opfatte output som menneskegenereret, ikke opfylde kravet.


Mærkning og detektion af AI-genereret indhold

Forpligtelsen i artikel 50(2) indeholder to adskilte elementer: output skal mærkes i et maskinlæsbart format, og output skal kunne detekteres som kunstigt genereret eller manipuleret. Det er ikke tilstrækkeligt kun at opfylde ét af elementerne.


De tekniske løsninger skal opfylde fire kvalitetskrav: effektivitet, pålidelighed, robusthed og interoperabilitet. Visse typer output falder dog uden for forpligtelsen, herunder korte talsekvenser, symboler, bogstaver og kildekode.


Deepfakes og AI-genereret tekst

For at indhold udgør en "deepfake" i AI-forordningens forstand, skal følgende kriterier være opfyldt: Der skal være tale om lighed med eksisterende personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, der ville fremstå falsk autentisk eller sandfærdig over for en person.


For AI-genereret tekst offentliggjort med henblik på at informere offentligheden om emner af almen interesse gælder en undtagelse, hvis to betingelser er opfyldt: 1) teksten skal have gennemgået menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og 2) en juridisk eller fysisk person skal bære det redaktionelle ansvar. 


Faktatjek er et minimumskrav. Stavekontrol og automatiserede processer ikke er tilstrækkeligt.


Adfærdskodeks som dokumentation for overholdelse

Tilslutning til et adfærdskodeks, der er vurderet som tilstrækkelig i henhold til artikel 50(7), er en direkte måde at dokumentere overholdelse på. Udbydere og deployere, der ikke er tilsluttet et sådant kodeks, forventes at forklare, hvordan de sikrer overholdelse på anden vis.


Du kan finde vejledningen her. 

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med Bird & Bird. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
22/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
Pokergevinster førte til skattesag om over 10 mio. kr. – skatteyder fik sagen genoptaget og nedsat indkomsten
25/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted