AI Governance-konferencen
Der er godt nyt for virksomheder, der vil sikre sig, at deres kampagner overholder markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden tilbyder nemlig at give forhåndsbesked omkring planlagte kampagner, så virksomheder kan undgå dyre fejl og dårlige sager i medierne.
Hvad er en forhåndsbesked?
En forhåndsbesked er en vurdering fra Forbrugerombudsmanden, der giver virksomheder en indikation af, om deres planlagte markedsføring er lovlig. Ordningen er særligt relevant for virksomheder, der ønsker at anvende miljøudsagn eller andre markedsføringspåstande, hvor reglerne kan være komplekse.
Forhåndsbeskeden er ikke juridisk bindende, men den giver en vigtig pejling på, om en kampagne kan risikere at overtræde markedsføringsloven.
Hvornår bør man søge en forhåndsbesked?
Hvis din virksomhed planlægger en kampagne og er i tvivl, om den er inden for skiven – for eksempel hvis I bruger generelle miljøudsagn som ”klimavenlig” eller ”bæredygtig” – kan det være en god idé at få Forbrugerombudsmandens vurdering.
For at få en forhåndsbesked skal virksomheden indsende en skriftlig anmodning med en detaljeret beskrivelse af kampagnen, dokumentation for påstandene og en vurdering af, hvordan de lever op til markedsføringsloven. Der skal være tale om et konkret markedsføringstiltag, der endnu ikke er iværksat.
Begrænsninger ved en forhåndsbesked
Selvom en forhåndsbesked kan give en nyttig rettesnor, er der nogle begrænsninger. Vurderingen er vejledende og ikke en garanti for, at domstolene vil nå til samme konklusion i en eventuel retssag. Forbrugerombudsmanden prioriterer også anmodninger ud fra relevans og ressourcer, hvilket betyder, at ikke alle ansøgninger bliver behandlet.
IUNO mener
Vi anbefaler, at virksomheder søger om en forhåndsbesked, hvis de er i tvivl om lovligheden af deres markedsføring – især når det gælder miljøudsagn. En forhåndsbesked kan være minimere risikoen for bøder og negativ omtale.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.