En influencer var tiltalt for at have undladt at markere reklameindhold i sine opslag på Facebook og Instagram. Både Forbrugerombudsmanden og byretten vurderede, at influencerens opslag udgjorde reklame, da influenceren havde modtaget tøj fra virksomheder mod at promovere det.
Byretten fandt, at influenceren var erhvervsdrivende i henhold til markedsføringsloven og dømte influenceren for overtrædelse af reglerne om skjult reklame. Under sagen krævede Forbrugerombudsmanden en bøde på 120.000 kr., men byretten nedsatte bøden til 50.000 kroner.
Influenceren ankede sagen til Østre Landsret og argumenterede for, at nogle af opslagene ikke var reklame, fordi de ikke var en del af en kampagne, men noget influenceren havde lavet som privatperson.
Landsretten fastholdt, at influenceren handlede som erhvervsdrivende, og at opslagene derfor skulle have været markeret som reklame, men nedsatte bøden til 30.000 kr.
IUNO mener
Afgørelsen bekræfter, at influencere kan være omfattet af markedsføringsloven, selv når de ikke modtager betaling og opslagene ikke sker som led i en kampagne.
Sagen understreger også, at influencere bør overveje en ekstra gang, om de vil acceptere bøder baseret på Forbrugerombudsmandens indstilling, som i denne sag var sat fire gange så højt som den endelige bøde.
Hvis du som influencer bliver politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, bør du undersøge, om ombudsmandens indstilling tager højde for eventuelle formildende omstændigheder, inden du accepterer en bøde.
[Østre Landsrets dom af 21. februar 2025 i sag S-1435-23]
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
