Mulighed for bødestraf ved klart urimelige standardvilkår i forbrugeraftaleforhold

Baggrund

Den danske aftalelov indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Ved en forbrugeraftale forstås i en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

De særlige regler om forbrugeraftaler er baseret på EU-lovgivning om urimelige aftalevilkår og har været gældende siden 1995. Beskyttelsesordningen hviler generelt på den betragtning, at forbrugeren indtager en svagere stilling end den erhvervsdrivende, som har bedre forhandlingsstyrke, er bedre informeret og på forhånd har udarbejdet vilkårene, der typisk ikke er til forhandling. Den 28. maj 2022 trådte en række skærpelser af lovgivningen i kraft baseret på yderligere EU direktivregulering (New Deal for Consumers (moderniseringsdirektivet)). Samtidig blev der i aftaleloven indført en bemyndigelse til Justitsministeren til – efter indstilling fra Forbrugerombudsmanden – at indføre regler om, at erhvervsdrivende, som anvender nærmere angivne standardvilkår, som er klart urimelige at anvende i forbrugeraftaleforhold, jf. aftalelovens § 38 c, straffes med bøde. Det er disse regler, der nu er fastsat i en bekendtgørelse, og som forventes at træde i kraft den 15. september 2024 med virkning for forbrugeraftaler indgået fra denne dato.

Hvad er urimelige standardvilkår?

Definitionen omfatter flere vilkår, som erhvervsdrivende anvender som standard overfor andre erhvervsdrivende. I forhold til forbrugere skal den erhvervsdrivende således være særligt opmærksom.

Overordnet omfattes efter de nye regler vilkår, som er

i) direkte i strid med gældende regler eller

ii) tilsigter at udelukke, væsentligt begrænse eller modificere misligholdelsesbeføjelser, erstatningsansvar, parternes rettigheder og forpligtelser, varighed og ophør, fortolkningen af aftalen eller klageadgang.

Af bekendtgørelsen fremgår først og fremmest, at den erhvervsdrivende kan straffes for at bruge standardvilkår i strid med ”retsforskrifter”. Det omfatter vilkår, som er til skade for forbrugeren, er i strid med offentligretlige regler eller i strid præceptiv lovgivning, som netop skal beskytte forbrugeren. Desuden er standardvilkår, der er i strid med offentligretlige regler, og som forringer forbrugerens retsstilling væsentligt klart urimelige.

Bekendtgørelsen præciserer også, at vilkår, der udelukker eller væsentligt begrænser forbrugerens rettigheder i tilfælde af den erhvervsdrivendes misligholdelse, er klart urimelige, tillige med vilkår, der giver den erhvervsdrivende ret til at trække beløb direkte på forbrugerens betalingskort i tilfælde af forbrugerens misligholdelse af aftalen ligesom krav på konventionalbod.

Også standardvilkår, der giver den erhvervsdrivende ret til at hæve aftalen i et væsentligt større omfang, end hvad der gælder efter dansk rets almindelige regler, er klart urimelige.

Standardvilkår, der begrænser den erhvervsdrivendes erstatningsansvar over for forbrugeren for død eller personskade, forsætlige eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser, er klart urimelige. Standardvilkår, der generelt udelukker eller væsentligt begrænser den erhvervsdrivendes erstatningsansvar over for forbrugeren, er også klart urimelige i henhold til bekendtgørelsen.

Visse andre vilkår om parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen, om forbrugerens rettigheder i tilfælde af den erhvervsdrivendes overdragelse af aftalen, om aftalens varighed og ophør, aftalens fortolkning m.v., samt om klageadgang, værneting, voldgift m.v. falder også ind under det klart urimelige.

Hvorvidt et aftalevilkår er urimeligt, afgøres af domstolene. I en sag mellem et forsikringsselskab og Forbrugerombudsmanden fandt retten, at forsikringsselskabets aftalevilkår om ikke-varslede prisstigninger ud over indeksregulering var et urimeligt standardvilkår. Forsikringsselskabets aftalevilkår var urimeligt, fordi det tillod prisstigninger uden varsel, hvis stigningen var under 5 % årligt. Dette vilkår var bredt, ensidigt og gav selskabet arbitrær magt, hvilket kunne føre til betydelige ikke-varslede prisforhøjelser over tid. Vilkåret var ugennemsigtigt og ikke genstand for individuel forhandling, hvilket var i strid med aftalelovens § 38 c, stk. 1 og 2. Derfor blev vilkåret erklæret ugyldigt, og forsikringsselskabet blev dømt til at tilbagebetale uberettigede prisstigninger til berørte kunder.

Tænkte eksempler kunne også være:

• Ansvarsfraskrivelse ved personskade: En fitnesskæde inkluderer en klausul i deres medlemskontrakt, hvor de fraskriver sig ethvert ansvar for personskade, som medlemmerne måtte pådrage sig under træning, selvom skaden måtte skyldes en defekt maskine.
• Automatisk træk på betalingskort: En internetudbyder har et standardvilkår, der tillader dem at trække penge (fx. erstatning) direkte fra kundens betalingskort uden forudgående varsel, hvis kunden misligholder aftalen.
• Klagebegrænsning: En webshop har en klausul, der siger, at kunden ikke kan klage over mangler ved produkterne, hvis de ikke gør det inden for 24 timer efter modtagelsen, selvom loven giver forbrugeren længere tid til at reklamere.
• Varighed af aftalen: En abonnementsaftale for en streamingtjeneste har en klausul, hvor aftalen automatisk fornyes for en periode på fem år uden mulighed for kunden at opsige aftalen i denne periode.
• Konventionalbod: En teleudbyder har indsat i deres vilkår en konventionalbod på kr. 10.000, hvis en kunde uberettiget annullerer deres abonnement før tid. Opsigelsen medfører en tabt indtjening og administrationsomkostninger på i alt kr. 500 for teleudbyderen.

Ovenstående vilkår vil fremadrettet kunne straffes med bøder af en ikke uvæsentlig størrelse.

Udmåling af bøder

Ved udmåling af bøden gælder reglerne i straffelovens 10. kapitel om straffens fastsættelse samt straffelovens § 51, stk. 3, om udmåling af bøde. Det betyder, at der ved bødens fastsættelse blandt andet tages hensyn til ”den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse”, som den skyldige virksomhed har fået. Det betyder, at der ved fastsættelsen af bøden blandt andet tages hensyn til, i hvilket omfang anvendelsen af vilkårene har opnået en økonomisk vinding – f.eks. har undgået at forbrugeren kunne kræve erstatning eller komme ud af en indgået aftale.

Det er svært at forudsige, hvordan bødeniveauet vil blive – men der er ikke tale om symbolske bøder.

I bekendtgørelsen er det fastslået, at bøden for internationale virksomheder, der handler med forbrugere i flere EU-lande maksimalt kan udgøre 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den eller de berørte medlemsstater. Hvis oplysninger om den erhvervsdrivendes omsætning ikke er tilgængelige, kan bøden maksimalt udgøre 2 mio. euro.

Focus Advokater bemærker

I erhvervsdrivendes standardvilkår optræder der ofte vilkår, der fraviger almindelige erstatningsregler eller andre almindeligt gældende regler om proces, klage mv. Formålet  hermed er at minimere risiko og sikre mod uventede økonomiske krav behandlet efter regler, som den erhvervsdrivende ikke kender eller har kontrol over. Disse vilkår kan også i forhold til forbrugere være en del af risikoafdækningen; men det er – som beskrevet ovenfor – i strid med aftaleloven at anvende dem. Den erhvervsdrivende kan således heller ikke længere – uden risiko for bødestraf – forlade sig på, at de præceptive regler dækker for lemfældigt formulerede standardvilkår overfor forbrugere.

Virksomheder, der handler med forbrugere, bør derfor som minimum sikre sig, at deres standardvilkår ikke er klart urimelige. Foruden den negative omtale er risikoen nu bødestraf. En god øvelse kunne være at se vilkårene igennem i forhold til regulering af misligholdelsesbeføjelser, erstatningsansvar, parternes øvrige rettigheder og forpligtelser, varighed og ophør, fortolkning af aftalen og ikke mindst klageadgang inden den 15. september 2024.

Bødestraffen har fået en ramme, som den vi kender fra andre EU-tiltag, herunder GDPR og konkurrencelovgivningen – og det kan for de fleste virksomheder medføre ikke uvæsentlige bødestørrelser.

Hos Focus Advokater har vi stor erfaring med udarbejdelse og gennemgang af standardvilkår til erhvervsvirksomheder, og vi står til rådighed for sparring og rådgivning. Har du spørgsmål, eller har din virksomhed brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte vores afdeling for kontraktret.