Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

UPC meddeler det første midlertidige forbud få timer efter modtagelse af anmodningen

Den Fælles Europæiske Patentdomstols (UPC) afdeling i Düsseldorf har haft travlt, siden UPC åbnede sine døre – og den arbejder hurtigt. Afdelingen meddelte sit første midlertidige forbud (ex parte) samme dag, som anmodningen blev indleveret, og uden først at høre den formodede krænker, på trods af at der var indleveret et "protective letter".

Udgivet af

Hvis et europæisk patent krænkes i mindst én medlemsstat, eller der er umiddelbar risiko for krænkelse, kan patenthaver anmode om meddelelse af et midlertidigt forbud hos UPC. Ifølge UPC-aftalen meddeles et midlertidigt forbud efter domstolens skøn. Domstolen skal opveje parternes interesser i sin afgørelse af, hvorvidt anmodningen om midlertidigt forbud skal tages til følge eller afvises.


I den første afgørelse om meddelelse af et midlertidigt forbud uden høring af den formodede krænker fandt domstolen meddelelsen af forbuddet "hensigtsmæssig og begrundet" -  uanset at den formodede krænker havde indleveret et såkaldt "protective letter" med en række argumenter for ikke-krænkelse og med en specifik anmodning om at blive hørt før meddelelse af et eventuelt midlertidigt forbud.  


I anmodningen om midlertidigt forbud påstod patenthaver, at der forelå krænkelse af patentet med titlen "Combination structure of bicycle frame and motor hub" på grundlag af den måde, som den formodede krænker's hub motor var monteret på cykelstellet.


Domstolen understregede i sin begrundelse, at den formodede krænker ikke "i det væsentlige havde modbevist", at produktet direkte krænker det påberåbte patent.


I forhold til gyldighed understregede domstolen, at der ikke var gjort indsigelse mod det påberåbte patent hos den europæiske patentmyndighed (EPO), og at det ligeledes ikke havde været genstand for nationale ugyldighedssager. Derudover var den formodede krænker ikke i stand til at fremlægge relevant tidligere kendt teknik i sit "protective letter".


Domstolen understregede, at sagen hastede, da begge parter skulle udstille sine cykler på Eurobike 2023 - en af Europas største messer for cykelforhandlere - som skulle slutte tre dage efter datoen for indlevering af anmodningen om midlertidigt forbud. Domstolen bemærkede desuden, at produkterne var direkte substituerbare (direkte konkurrenter), og at den formodede krænkers tilstedeværelse på messen kan føre til et uopretteligt tab af salg og markedsandele.


Samme dag som det midlertidige forbud blev udstedt, konfiskerede fogeden cyklerne tilhørende den formodede krænker, som blev fremvist på Eurobike 2023 i Frankfurt.


Afgørelsen understreger, at UPC er klar til at handle meget hurtigt og – ved risiko for uoprettelig tab – meddele et midlertidigt forbud (ex parte).


I lyset af denne første afgørelse synes det at være værd at overveje at medtage i detaljer eventuelle indsigelser om ugyldighed i ens "protective letter", herunder relevant kendt teknik.


I kølvandet på afgørelsen har UPC fastlagt de første to hovedforhandlinger angående anmodninger om foreløbige foranstaltninger. Disse vil finde sted i den lokale afdeling i München i starten af september.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
19/08/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige, EU-ret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Google skal betale PriceRunner milliarderstatning for misbrug af dominerende stilling
Google skal betale PriceRunner milliarderstatning for misbrug af dominerende stilling
28/08/2026
Konkurrenceret, EU-ret
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted