(U)lovlig linkning – den første nationale sag efter GS Media

Det er ikke lang tid siden, der fra EU-domstolens side blev afsagt dom i sagen om GS Media (se vores omtale af dommen her) – en sag som i den grad har delt vandene blandt fagfolk. Overvejende er dommen anset som særdeles byrdefuld for erhvervsdrivende, som i forbindelse med deres virksomhed deler indhold på internettet. Dommen er netop blevet anvendt i en svensk sag, og det kunne tyde på, at de førnævnte erhvervsdrivende fremover skal være særligt varsomme, hvis de linker til indhold, der stammer fra andre websites.

Sagen omhandlede en svensk pige, Rebecka Jonsson, som under en ferie i Afrika havde filmet et bungeejump, der var gået galt. Videoen blev efterfølgende uploadet på YouTube af en anden uden hendes tilladelse.

Det belgiske nyhedsmedie, L'Avenir, valgte efterfølgende at embedde videoen i en af deres artikler, som lå (og stadig ligger) frit tilgængeligt på deres website.

 

Sagens kerne

Rebecka Jonsson indledte herefter en småsag mod nyhedsmediet ved tingsretten i Attunda, hvor hun lagde til grund, at L'Avenir havde krænket hendes ophavsret til videoen. Idet der her var tale om en situation tilsvarende den i GS Media-sagen, anvendte den svenske domstol samme fremgangsmåde og fortolkning som EU-domstolen i den omdiskuterede sag.

Der var således tale om indhold, som var frit tilgængeligt, og som ikke var uploadet med ophavsmandens samtykke.

I disse tilfælde skal visse kriterier, som følger af GS Media-dommen, være opfyldt, før der er tale om en overføring til almenheden ("communication to the public") og dermed en potentiel krænkelse.

Det centrale spørgsmål var herefter, om linkeren (L'Avenir) vidste eller burde vide, at indholdet, der var linket til, var uploadet uden ophavsmandens samtykke.

 

Formodningsreglen

Der gælder imidlertid ifølge GS Media-dommen en formodningsregel for, at linkeren burde være klar over, om indholdet er ulovligt eller ikke ulovligt offentliggjort, hvis linket er slået op med vinding for øje.

Oversat til dansk betyder det, at hvis man linker til indhold via sin hjemmeside, som i et eller andet omfang tjener penge på fx bannerreklamer, unikke hits, sponsorer, osv., er bevisbyrden vendt om. Det betyder, at det er den erhvervsdrivende, der skal bevise, at han ikke konkret vidste, at indholdet var uploadet ulovligt. Og det kan godt være lidt af en udfordring – særligt hvis man ikke er klar over, at denne formodningsregel eksisterer.

 

Retsstillingen før GS Media

Det har førhen ikke været nødvendigt for virksomhederne selv at ligge inde med dokumentation for den slags.

Hvis situationen var opstået før afsigelsen af GS Media-dommen, havde det været op til sagsøgeren at godtgøre, at virksomheden vidste eller burde vide, at indholdet, der blev linket til, var ulovligt.

Det er nu, efter GS Media-dommen, op til virksomhederne at godtgøre, at de "foretager den nødvendige kontrol med henblik på at sikre sig, at det omhandlede værk ikke ulovligt er offentliggjort på det netsted, som disse hyperlinks henviser til" (dommens præmis 51).

 

Udfaldet af den svenske sag

Den svenske domstol konkluderede relativt hurtigt, at L'Avenir havde slået linket op med vinding for øje, idet de var et kommercielt nyhedsmedie og havde lagt linket op på deres website. Det var efterfølgende op til mediet at godtgøre, at det var i god tro mht. indholdets lovlighed – en bevisbyrde de ikke formåede at løfte.

L'Avenir blev derfor dømt for krænkelse af Rebecka Jonssons ophavsrettigheder til videoen, fordi de havde overført videoen til almenheden uden hendes samtykke.

Ligeledes krænkede mediet sagsøgerens ophavsret til stilbilledet, som vises, før videoen går i gang, samt hendes ret til at blive nævnt som ophavsmand til videoen.

 

Gode råd til erhvervsdrivende

Den svenske sag er i den grad et wake-up call til erhvervsdrivende, som beskæftiger sig med onlineindhold og i den forbindelse linker til indhold fra tredjeparter.

Man bliver fremover nødt til at forberede sig på at skulle løfte den ovennævnte bevisbyrde. Hvor meget, der skal til for at løfte bevisbyrden, er endnu ukendt og må afklares gennem dansk retspraksis og fortolkning af EU-domstolens formulering "den nødvendige kontrol".

Man må kunne forvente en vis hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forventes af virksomheden i den konkrete sag, og der må være visse begrænsninger af, hvor meget man kan pålægge en virksomhed at holde øje med, når man linker til tredjepartsindhold.

Det kan dog overordnet anbefales, at man (1) fører register over, hvilket indhold man linker til og (2) er omhyggelig med at notere sig, hvor det pågældende indhold er uploadet, og hvem det er uploadet af.

YouTube er fx en frit tilgængelig portal, hvor der kun er begrænset kontrol med det uploadede materiale. Man bør, hvis man linker til materiale på offentlige portaler, såsom YouTube, Reddit eller Imgur, være meget påpasselig med, hvem uploaderen er. Har uploaderen samme navn som ophavsmanden? Er der tale om en "officiel"-side eller lignende? Hvis man blot tager 10 sekunder til at undersøge omstændighederne omkring indholdet, kan man typisk konstatere, hvorvidt der er tale om et lovligt upload eller ej.

Det er naturligvis ikke givet, at man ved at følge ovenstående anbefalinger foretager den "nødvendige kontrol" og dermed er i stand til at løfte bevisbyrden. Det må i sidste ende være op til de danske domstole og deres fortolkning af formuleringen.

Indtil da må opfordringen lyde, at man fremover foretager rimelige undersøgelser af lovligheden af det materiale, man linker til, herunder foretager en skeptisk vurdering af karakteren af materialet, hvor det er placeret og hvem uploaderen af materialet er.

 

---